Danmark er et godt stykke bagud i forhold til vores nordiske naboer, når det gælder om at få valgt kvinder ind i byrådene. 

Og når magten, posterne og dermed pengene skal fordeles, sætter mænd sig typisk på guldet.

I snit tjener en mandlig kommunalpolitiker 10 pct. mere end en kvindelig kollega. 

Over en hel byrådsperiode summer den forskel mellem kønnene op på omkring 130.000 kr. 

Det viser en ny undersøgelse, hvor Institut for Menneskerettigheder har kortlagt kønsbalancen i fordelingen af magtposter i alle 98 kommuner. 

Ved seneste valg slog kommunerne rekord i antallet af valgte kvindelige kandidater. Men den nye kortlægninger viser en fortsat, betydelig ubalance i fordelingen af magt og penge i kommunalpolitik, fortæller Tine Birkelund Thomsen, ligebehandlingschef. 

- Konsekvensen kan i sidste ende være, at kvinder ikke ønsker at gå ind i politik eller at blive i politik, fordi de ikke kan få det til at hænge sammen med det arbejde, de har ved siden af. 

- Det kan blive en ond spiral, fordi vi ved, at anciennitet har betydning for, om man som politiker får adgang til de magtfulde poster, siger hun.

Jo tættere på magten

Institut for Menneskerettigheders undersøgelse samler en stribe data, der sætter spot på sammenhængen mellem køn og magt. 

Undersøgelsen kommer i kølvandet på flere andre undersøgelser, der har påvist en skæv kønsbalance i kommunalpolitik. 

Blandt andet bekræfter instituttets kortlægning en større undersøgelse, som Kommunen.dk foretog tidligere i år af sammenhængen mellem køn og valget af udvalgsområder.

Undersøgelsen påviste at gamle kønsstereotyper stadig gennemsyrer kommunerne. Kvinder tager sig af børn, omsorg, socialområdet og undervisning, mens mænd sidder tungt på teknik, plan, erhverv og til en vis grad også magten i økonomiudvalget.

 

Som noget nyt har Institut for Menneskerettigheder dog også kortlagt kønsbalancen i forhold til de centrale poster i kommunerne og kan dermed bringe det fulde billede af pengestrømmene i kommunalpolitik. 

For med posterne følger pengene. 

Internt i kommunerne er der ikke borgmesterposter, hvor kvinderne er underrepræsenteret. 

Også på rådmandsposterne, viceborgmesterposterne og posterne som udvalgsformand, er der en skæv kønsbalance. 

- Jo tættere på magten man kommer, jo mere skæv kønsbalance er der, siger Tine Birkelund Thomsen og fortsætter:

- Det betyder, at vælgerne måske ikke i lige så høj grad føler sig repræsenteret, og at kvinder ikke får den samme indflydelse. 

Fordelingen af poster internt i kommunen medfører et løngab på 6,1 pct. 

- Den forskel er primært drevet af, at mændene i højere grad sidder på borgmesterposterne og  rådmandsposterne. Det er ikke udtryk for, at mænd og kvinder modtager forskellig løn for samme arbejde, men at mænd i højere grad sidder på magten, siger Tine Birkelund Thomsen. 

 

Eksterne poster 

Zoomer man ind på de eksterne poster i for eksempel KL og i kommunale selskaber, hvor der er betydelige beløb på spil, viser kønsbalancen sig at være endnu mere skæv. 

Her får kvinder 21 pct. af alle vederlag, svarende til 11,6 mio. kr. Mænd høster til sammenligning 44,6 mio. kr. 

Den skæve fordeling er en betydelig årsag til det samlede løngab på 10 pct. for den samlede gruppe af kvinder og mænd i kommunalpolitik, forklarer Tine Birkelund Thomsen. 

Undersøgelsen viser også, at de kvinder, der lykkedes med at få kommunale ben, i snit ender med at få de poster, der er mindst værd.

Blandt de 779 byrådsmedlemmer, der besad en ekstern post, tjente kvinderne her i alt 26,6 pct. mindre. 

 

I undersøgelsen henviser Institut for Menneskerettigheder til, at den skæve kønsbalance slår stort ud lokalt. 

I Lolland var der i sidste byrådsperiode i alt 50 eksterne poster på højkant. Her gik syv af dem til kvinder svarende til 14 pct. på trods af, at der ved valget i 21 blev valgt 32 pct. kvinder ind. 

Og i både Norddjurs, Ringkøbing-Skjern og Vejen kommune gik samtlige 16 poster til mænd. 

I Vejen betød det, at det daværende byråds otte kvinder gik glip af 1.712.296 kr i løbet af hele byrådsperioden. Tidligere borgmester Frank Schmidt-Hansens KL-post, der alene gav 1.204.000 kr, er ikke medregnet. 

Kommunen.dk bragte sidste år en opgørelse, som Gravercentret, Danmarks Center for Undersøgende Journalistik, der også havde gennemgået alle eksterne poster - de såkaldte kommunale ben. 

Her viste deres opgørelse ligeledes, at mændene sidder tungt på de ekstra ben. 

 

Helene Forsberg-Madsen, direktør for Kvinderådet, mener, at tallene viser et demokratisk problem.

- Det er meget tydeligt, at magten og indflydelsen er meget ulige fordelt i kommunerne. Det er ret bekymrende, at fordelingen ser sådan her ud, siger hun.

Hun understreger, at det har “enorme konsekvenser” for kvindernes deltagelse i nærdemokratiet. Løngabet giver kvinder dårligere mulighed for at fokusere på det politiske arbejde. 

Derfor er der heller ikke grund til enøjet, at fejre nyheden om, at der blev valgt rekordmange kvinder ind ved det seneste valg, mener Helene Forsberg-Madsen:

- De her tal viser, at det ultimativt stadig er mændene, der får forhandlet sig frem til de gode positioner. Det er stadigvæk meget sværere for kvinderne at få de poster. Og det er med til at fastholde den ulighed, som vi desværre stadigvæk kæmper med her i 2026. 

Skævhed har konsekvenser

Tine Birkelund Thomsen understreger, at det overordnet går fremad med at få flere kvinder ind i kommunalpolitik. 

- Det går markant bedre med kønsligestilling for lokalpolitikere i de seneste tyve år. Og vælgerne vil rigtig gerne stemme en kvinde ind i byrådet. 

Hun forklarer, at det er vigtigt at interessere sig for fordelingen af penge netop af hensyn til, at kvinder ikke afholder sig fra at deltage i kommunalpolitik. 

Institut For Menneskerettigheder mener, at partierne både bør have mere fokus på kønsbalancen i byrådene og fordelingen af magt og midler. 

Men også en kommende regering skal have fokus på at fjerne alle de barrierer, der kan holde kvinder tilbage for at deltage i nærdemokratiet. 

- For en del kommunalpolitikere er det et bijob at sidde i byrådet. Jo højere vederlag, jo større mulighed har man også for at hellige sig det hverv.

- Det er klart, at hvis vi får udlignet lønforskellen, vil kvinder måske i højere grad få lyst til at stille op og blive i kommunalpolitik.