Der er magt og millioner på spil. 

Men når de kommunale hverv eller “ben” fordeles, så er det i høj grad mænd, der ender på de vigtige poster i landets havne, affaldsselskaber og andre kommunale selskaber. 

Af de i alt 56 mio. kr. i vederlag, der årligt går til landets lokale politikere som vederlag, ender blot 10,9 mio. kr. svarende til 19,4 pct. til kvindelige kommunalpolitikere. 

Det viser en opgørelse, som Gravercentret, Danmarks Center for Undersøgende Journalistik,  har foretaget blandt landets kommuner. 

Og den skæve kønsfordeling udgør et problem, lyder det fra Eva Sørensen, professor og kommunalforsker på Roskilde Universitet. Hun forklarer, at kønsfordelingen er en fuldstændig afspejling af den generelle kønsmæssige skævhed i kommunalpolitik.

- Det starter med, at kvinder ender nede på stemmesedlen og så kører det hele vejen til konstitueringsnatten, hvor det er mændene, der får posterne. 

- Økonomi betyder jo noget for os alle sammen. Kvinder kompenseres ikke i samme grad som mænd, og hvis man ikke får en gevinst ved at være der, mindske kvinderenes incitament til at gå ind i kommunalpolitik, siger hun. 

Fordeling af magtpositioner

Gravercentret har i december 2024 foretaget en opgørelse over samtlige 1.219 betalte hverv i kommunerne. Hverv, der tæller alt fra bestyrelsesposter i kommunale havne, affaldsselskaber, museer, erhvervshuse og bestyrelsesposter hos KL. 

Opgørelsen viser, at i alt 789 lokalpolitikere bestrider betalte hverv. Det svarer til omtrent en tredjedel af de i alt 2.436 valgte kommunalpolitikere landet over. 

Belønningen svinger fra post til post, men gennemsnitligt bliver der betalt et beløb på knap 71.000 kr. per politiker, der bestrider et hverv.

Ifølge Eva Sørensen er posterne ikke ubetydelige. Der følger penge med og så giver de vigtigste af dem magt og indflydelse og er et vigtigt forhandlingskort, når byrådene skal konstituere sig på valgnatten. 

- Derfor bliver hvervene bliver en handelsvare, fuldstændig ligesom udvalgsposterne i byrådet. Det er magtpositioner, siger hun.

Hun forklarer, at man på konstitueringsnatten først og fremmest forhandler om borgmesterposten, men derefter følger den interne fordeling af udvalgsposter og de kommunale hverv. 

- Der er “ben” i det hele, og magt i det hele. Hvis du sidder i Aarhus Havn, kan du den onde lyneme få indflydelse, og der er penge i det. Det er noget andet end at sidde i det lokale vandværk. Nogle ben giver mindre magt, men der er altid magt i det, siger hun.

Ulrik Kjær, professor og kommunalforsker på Syddansk Universitet, forklarer, at det er svært at afgøre, om fordelingen af hverv og beløbene er problematisk. 

Arbejdsbyrden ved de forskellige hverv kan svinge meget. 

- Der kunne godt ligge en spændende diskussion af, hvad de laver for de her penge, om der er nogle poster, der er for lavt eller for højt lønnede.

Han forklarer, at posterne, der typisk går til borgmestre, både kan give indflydelse, men også trække opmærksomheden væk fra egen kommune. 

- Traditionelt har det været sådan, at nogle borgmestre næsten samler på poster. Om det så skyldes pengene, magten eller prestige. Og så er der andre borgmestre, der netop ikke går efter at have for mange aktiviteter udenfor deres egen kommune, fordi de mener, at der er rigeligt at tage sig til inden for kommunegrænsen.

Velkendt problematik

At der er en skæv kønsfordeling i hvervene, er blot endnu en side af den generelt skæve kønsfordeling i kommunalpolitik, lyder det fra de to eksperter. En opgørelse i Kommunen.dk fra 2020 viste, at mændene havde en klar overvægt i landets 98 økonomiudvalg. 

Blot 26,8 af posterne i kommunernes mest magtfulde udvalg gik til kvinder. En statistik som Eva Sørensen dengang udlagde som, at kvinderne taber magtkampene i kommunerne. Og det mener hun også, opgørelsen over kommunale hverv viser. 

For ved valget i 21 blev der valgt 35,9 pct. kvinder ind i landets kommunalbestyrelser. Men når det gælder fordelingen af hverv, er kønsfordelingen endnu mere skæv. Af de i alt 1.219 betalte hverv går 956 af dem til mænd og blot 263 svarende til 21,6 pct. til kvinder. 

- Det flugter fuldstændig med det, man generelt ser. Mændene, der typisk er partiledere og har stor magt, har det med at udpege dem, der ligner dem selv, siger Eva Sørensen og fortsætter:

- Det er et kæmpe problem. Det betyder, at der kommer en skævhed i, hvad der er i fokus i det politiske arbejde og i bestyrelserne. Der er en meget stor risiko for, at der opstår systematisk bias i, hvilke hensyn man vægter i beslutningerne.

Ulrik Kjær forklarer, at tallene tydeliggør en velkendt problematik.

- Man kan se, at kvinderne må tage til takke med det, der giver lidt mindre i honorar. Der er ikke kønsligestilling i den kommunale verden, siger han. 

- Politik er magt, og hvis kvinderne endnu engang oplever en kønsskævhed, fortæller det os, at mændene får tildelt nogle af de magtfulde poster frem for kvinderne, siger han.

Ordentlige vederlag

Opgørelsen viser også, hvordan hvervene er fordelt mellem partierne. Her ligger Socialdemokratiet i front med i alt 36,3 pct. af hvervene, Venstre med 27,6 pct. og de Konservative med 14,3 pct. 

Ulrik Kjær forklarer, at det følger, hvordan befolkningen har stemt. 

- Man kan godt have holdninger til, om fordelingen er retfærdig, men den holdning er lidt uinteressant, fordi det er vælgerne, der har talt, og det er som udgangspunkt et godt princip, siger Ulrik Kjær.

Han forklarer, at man i teorien godt kunne fordele posterne, som man gør til KL’s bestyrelse, der sammensættes ud fra det samlede valgresultat i kommunerne, men han stiller også spørgsmålstegn ved, hvilken værdi det reelt vil give.

Eva Sørensen mener, at det er meget naturligt at de store partier har flest hverv. 

- Man kan diskutere, om de stærke partier ikke også nogle gange bør sige, at de mindre partier skal få noget af kagen. Men når man ser det som råt magtspil, så tager de hvad de kan få.

Og det er også forståeligt, når man har en mente, hvad den gennemsnitlige kommunalpolitiker tjener i demokratiets tjeneste. Lokalpolitikere er underbetalte, og det har også indflydelse på, hvor attraktive de kommunale hverv er. Det er hverv, som man som lokalpolitikere rigtig gerne vil sætte sig på, forklarer Eva Sørensen. 

- Hvervene er både magt og penge. Man kan ikke skille det ad. 

Hun mener dog også, at hvervene har en ofte overset funktion. 

Mange borgere har ikke tillid til hverken politikerne og kommunerne som helhed. Demokratiet er udfordret. Og i den sammenhæng kan de kommunale hverv vise sig som en styrke, forklarer hun.

- I gamle dage havde partierne store partiforeninger, hvor de snakkede med mange medlemmer. Politikerne sidder nu alene uden store medlemstal, og det skaber grobund for mistillid, fordi der er så lille berøringsflade med borgerne. De skal ud af rådhuset og få indspil fra borgerne. Det gør man blandt andet i bestyrelserne, siger hun.

Eva Sørensen mener endda, at det kunne være hensigtsmæssigt, at politikerne havde endnu flere hverv. Ifølge hende er der også brug for en diskussion om, hvorvidt kommunalpolitikere bør aflønnes på samme måde som folketingspolitikere. 

- Den store diskussion er jo, om kommunalpolitikere skal have et ordentligt vederlag, så de ikke behøver de her ben. Det vil betyde, at man i mindre grad fordeler posterne ud fra økonomiske hensyn, siger hun.