Pendulet svinger mod statsstyring
Skattestoppet er gift for det kommunale selvstyre, mener CEPOS. Staten fratager kommunerne deres handlemuligheder og holder samtidig hånden under de kommuner, som ikke har styr på deres økonomi.
Sæt skatten op, og indkasser flere penge til skoler, plejehjem og svømmehaller. Sådan så den politiske virkelighed ud i kommunerne engang, men med skattestoppet har regeringen lagt kommunerne i økonomisk benlås, mens den samtidig via statslige puljer deler håndører ud til de kommuner, der ikke har styr på økonomien. Det er en yderst uhensigtsmæssig udvikling, mener forskningschef Henrik Christoffersen fra den borgerlige-liberale tænketank, CEPOS.
”Puljerne bliver brugt som brandslukning, fordi kommunerne er ikke nok tilskyndet til at holde deres egne økonomiske rammer,” siger Henrik Christoffersen. Han står bag en ny analyse af puljen til særligt vanskeligt stillede kommuner og puljen for kommunale skatteforhøjelser, som kan dække henholdsvis 1 og 2 promille af kommunens samlede udgifter.
En ond cirkel
Analysen peger på en tendens til, at staten fremmer ensartethed i styringen af kommunerne og deres serviceniveau. Og det kan på sigt tage livet af det kommunale selvstyre.
”Hvis vi først styrer kommunerne derhen, hvor det er det samme over hele landet, og de er tæt reguleret af staten, så er vi realiteten tæt på at afskaffe kommunestyret,” siger Henrik Christoffersen, som mener, at problemet opstår, fordi kommunerne ikke bærer de fulde samfundsøkonomiske konsekvenser af deres egne valg:
”Der er tale om en ond cirkel. Det er nødvendigt at styre kommunerne, men jo mere man styrer dem, jo mere tager man ansvaret fra dem, og jo mindre incitament har de for at gøre det bedre” siger Henrik Christoffersen.
Professor Bent Greve fra Roskilde Universitet er enig i, at skattestoppet lægger alvorlige begrænsninger på kommunernes handlefrihed.
”Man fratager kommunerne det, som egentlig er logikken bag selvstyret, hvor skatten sættes efter, hvad borgerne er villige til at betale. Kravene til, at skatten ikke må stige, og at udgifterne skal holdes i ro, giver i virkeligheden færre frihedsgrader,” siger Bent Greve. Han mener, at en stor del af kommunernes identitet netop ligger i selv at kunne udskrive skat.
”Hvis man fratager kommunerne retten til at udskrive selvstændig skat, vil man ende i en situation, hvor kommunen får endnu færre muligheder for at bevæge sig op og ned og afspejle borgernes ønsker i forhold til den service, de vil have, og den skat, de vil betale. Det vil stort set forsvinde, hvis man ikke kan få den lokale skatteopkrævning,” siger Bent Greve.
Selvstyret overlever
På Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i Aarhus fremhæver Roger Buch, at der dog stadig er store forskelle på servicen kommunerne imellem.
”Det er vigtigt hele tiden at holde fast, så vi ikke bliver forblændet af bølgebevægelser på overfladen.
Det er rigtigt at pege på, at vi bliver mere og mere ens, men det ændrer ikke på, at der er stor forskellighed på kommunerne, og at de har meget store valgmuligheder i forhold til, hvordan de indretter sig,” siger Roger Buch. Han fremhæver, at udgifterne til ældre i nogle kommuner er dobbelt så høje som i andre, og at der stort set er den samme spredning på kommunernes forbrug pr. elev i folkeskolen.
Og heller ikke professor ved Aalborg Universitet og formand for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Per Kongshøj Madsen, ser kan øjne en begravelse af selvstyret i horisonten.
”I nogle perioder svinger pendulet mod en stærkere statslig styring og i andre mod en øget indflydelse og magt på lokalt niveau. I øjeblikket peger pendulet mod en stærkere statslig styring, men jeg tror ikke, at det er lig med døden for det kommunale selvstyre,” siger Per Kongshøj Madsen.
