Parathedsstempel kan være fortid i folkeskolen
Parathedsstempel kan være fortid i folkeskolen
Det skal være slut med, at de personlige og sociale evner hos de ældste elever i folkeskolen spiller en rolle for, om de er parate til en ungdomsuddannelse.
En arbejdsgruppe anbefaler, at uddannelsesparathedsvurderingen droppes, og det er børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) med på.
- Når man skal ind på en ungdomsuddannelse, så skal det handle om, at man har de faglige forudsætninger, slår han fast over for DR.
- Altså er du dygtig nok til dansk og matematik og de andre fag, vi har i skolen. Det skal ikke handle om, om man er personligt eller socialt klar.
Uddannelsesparathedsvurderingen blev indført i 2010 og betyder, at eleverne i 8. og 9. klasse skal vurderes på en stribe områder.
Det skal afklare deres parathed i forhold til at vælge og gennemføre en ungdomsuddannelse - for eksempel gymnasiet.
Stempel giver mistrivsel
De skal ikke kun have de faglige, men også personlige og sociale evner for at få stemplet "uddannelsesparat". Men de sidste to kan altså blive fortid.
Det kan nemlig give øget mistrivsel, vurderes at have en lille effekt og kræver mange ressourcer, lyder det fra arbejdsgruppen.
Den udmelding er man glad for hos Danske Skoleelever.
- Det er primært ens faglige kompetencer, man objektivt skal vurderes på, når det gælder ens uddannelse, mener formand Marie Holt Hermansen.
- At der i kølvandet på det kan komme udfordringer med, at nogle elever har brug for et skub eller hjælp til personligt eller socialt at lykkes på en ungdomsuddannelse, er et spørgsmål, der skal tages i den individuelle vejledning. Den skal i vores optik udbredes til alle elever, siger hun til Ritzau.
Tvivlsom vurdering
Vurderingen er i mange år blevet fulgt af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), der i 2020 udgav en stor rapport om den.
Den viste, at hvor det var hver tredje i 8. klasse, der ikke blev vurderet til at være parate til den uddannelse, de vil ind på, var det hver femte i 9. klasse.
Områdechef for ungdomsuddannelser Anne Sophie Madsen fortæller, at det for nogle kan være et wakeupcall ikke at blive erklæret parat.
- Nogle tænker, at de må tage sig sammen. Men andre oplever, at det er meget demotiverende, og at de lige så godt kan give op.
Det kan Marie Holt Hermansen fra Danske Skoleelever nikke genkendende til. Hun peger på, at vurderingen kan skabe et uhensigtsmæssigt pres.
- Om man er sød, er en ret subjektiv vurdering. Så derfor kan man godt sidde i en situation, hvor man ikke selv er klar over, hvad man skal leve op til.
Forhandlinger efter påske
Ifølge Anne Sophie Madsen fra EVA kan der også være elever, der ikke bliver erklæret parat, men som i virkeligheden bare har brug for en ny start:
- Der er nogle, der har haft dårlige relationer i grundskolen - både til lærere og andre elever - som ville blive motiverede af at starte et nyt sted.
Mattias Tesfaye vil nu gå til Folketingets partier for at få vurderingen skrottet. Det er ventet, at ministeren indkalder til forhandlinger efter påske.
Det ser dog ud til, at han sparker en åben dør ind. Både regeringspartiet Venstre og flere tidligere støttepartier har i hvert fald talt for at gøre det.
Karakterer og andre evner afgør egnethed
- Uddannelsesparathedsvurderingen blev indført i 2010. Siden er den dog blevet ændret flere gange.
- Da den blev indført, skulle eleven kun vurderes én gang i 9. klasse. Nu sker det også allerede i 8. klasse.
- Skolen vurderer, om eleven har de faglige, personlige og sociale evner for at starte på og gennemføre en ungdomsuddannelse.
- Har man det, får man stemplet "uddannelsesparat". Lever man ikke op til det, er man i stedet "parat til andre uddannelsesaktiviteter m.v. end gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser".
- Tidligere fik man stemplet "ikke-uddannelsesparat". Den formulering blev dog skrottet sidste år.
- Vil man i gymnasiet, skal man have mindst fem som karaktersnit ved de afsluttende standpunktskarakterer og bestå eksamen.
- For at starte på en erhvervsuddannelse skal man bestå eksamen og have mindst to i snit i dansk og matematik.
Børne- og Undervisningsministeriet, Uddannelsesguiden og Danmarks Evalueringsinstitut.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.
