Det er ikke helt ligetil at være pårørende til en kronisk syg.

Det kan tære at have en tæt på, der er syg – og det kan betyde, at pårørende arbejder mindre end folk, der ikke har en kronisk syg tæt på.

Det viser en ny analyse fra Dansk Erhverv. Her fremgår det, at det vil svare til 15.000 fuldtidsstillinger, hvis pårørende til kronisk syge arbejder på lige fod med andre i den arbejdsduelige alder.

Dansk Erhverv påpeger, at det kan have en samfundsmæssig værdi, hvis man sikrer bedre hjælp til kronisk syge for at aflaste de pårørende, der så vil kunne bruge deres energi på arbejdsmarkedet i stedet.

Bedre hjælp til både syge og pårørende

I Gigtforeningen er de helt enige i, at der skal mere fokus på pårørende. Det siger direktør i Gigtforeningen Mette Bryde Lind.

- Det er en kæmpe koordinationsopgave at være pårørende. Man skal både passe eget arbejde, være projektleder derhjemme og støtte patienten. Vi ser mange knække af det, og derfor er det godt, at der bliver sat fokus på det, siger Mette Bryde Lind.

Selv om Bryde Lind er enig med Dansk Erhverv, ser hun dog alligevel udfordringer ved forslaget.

- Der er ikke en snuptagsløsning. Man skal arbejde med det systematisk, hvis de pårørende skal blive fuldt arbejdsdygtige, siger Mette Bryde Lind.

- Det kan for eksempel være med en årlig samtale, hvor man laver en plan for, hvad der skal ske det næste år, så man kan hjælpe den pårørende med at give slip.

Det flugter med Dansk Erhvervs forslag. De mener, at der skal tilbydes bedre behandling af kronikerne, så de pårørende får mere tid og energi frigivet til at arbejde.

- Problemet er, at det er meget forskelligt, hvad man får. Vi skal både have en national handlingsplan for kronikere, men det skal også kobles op på pakkeforløb, så man ved, hvad man får, siger Katrina Feilberg, som er branchedirektør i Dansk Erhverv.

En utopi at få alle tilbagge

Det er ikke kun ved somatisk sygdom som gigt, at de pårørende kan blive en stor del af sygdomsforløbet.

Også psykisk sygdom kan tære hårdt på de pårørende, lyder det fra administrerende direktør i Psykiatrifonden Marianne Skjold Larsen.

- Det er meget genkendeligt, at de pårørende også lider under situationen, siger Marianne Skjold Larsen.

- Forældre til børn med psykisk sygdom bruger lang tid på at navigere rundt i systemet. Det kan i sig selv gøre, at de bliver sygemeldt. Nogle bliver også nødt til at gå hjemme med deres barn, fordi det ikke kan komme i skole. Det er ikke godt for familien, men det er heller ikke godt for samfundet.

Det kan dog også være andre ikkepraktiske årsager til, at man som pårørende går ned i tid eller ud af arbejde, for at støtte den kronisk syge, siger Katrina Feilberg.

Hun nævner som eksempel forældre til kronisk syge børn.

- Det ville være en utopi at tro, at man kan få samtlige pårørende tilbage i arbejde. Men det er en udfordring, at der er nogle mennesker, som ikke arbejder, fordi de er pårørende. Det kan ikke elimineres fuldstændigt, men der kan gøres en indsats for at mindske tallet.