Noget har forandret sig.

Fra at være castet som pauseklovnen, der mener det modsatte af alle andre, vælter det ind med invitationer til at tale om sundhedskultur og prioritering i sundhedsvæsenet. KL’s sundhedskonference, Brinkmanns briks på P1, regioner, hospitaler, fagselskaber og Folketingets statsrevisorer vil gerne høre, hvad professor i folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitet og speciallæge i almen medicin John Brandt Brodersen har at sige, fortæller han. 

Men det er ikke John Brandt Brodersen, der har forandret sig. 

- Jeg har sagt det samme i 20 år, og jeg har aldrig før oplevet den form for anerkendende interesse, siger han.

Det er blevet legitimt at tale om prioritering, fordi pengene er små, og sundhedssystemet er ved at brænde sammen, mener han.

Folk elsker at blive testet

Interessen er især blusset op i kølvandet på udgivelsen af lærebogen “Snart er vi alle patienter”, som ramte hylderne sidste efterår. I bogen stiller John Brandt Brodersen og medforfatter antropolog Alexandra Brandt Ryborg Jønsson skarpt på, hvordan raske i takt med medicinske og teknologiske fremskridt i stort omfang bliver testet og får stillet diagnoser, der i bedste fald ikke er til gavn for dem, i værste fald skader dem, og i alle tilfælde er skidt for samfundet. 

Der bliver taget et hav af tests, blodprøver og scanninger, som ikke burde tages, mener John Brandt Brodersen. 

- Folk elsker at blive testet, fordi de har en opfattelse af, at man bliver mere sikre på at være rask af at blive testet, siger han.

"Sundhedsvæsenet er ikke for de raske"

En del af skylden tilskriver forfatterne den herskende sundhedskultur, hvor “ansvar for egen sundhed” nærmest er et blevet et mantra.

Som eksempel nævner han generelle helbredstjek, som han mener, man helt bør stoppe med. Flere videnskabelige studier har vist, at helbredstjek over en bred kam ikke har nogen effekt.  

Tværtimod kan et uskyldigt helbredstjek ifølge John Brandt Brodersen alt for nemt føre til overdiagnostik, som er, når diagnoser skader og ikke gavner. Det er selvsagt et problem for den enkelte, men også for sundhedsvæsenet, der gerne skal bruge sine ressourcer der, hvor de kommer patienterne til gavn. Sådan er det i alt for mange tilfælde ikke i dag, mener han.

- Vi producerer diagnoser på raske mennesker, siger han.

- Sundhedsvæsenet skal ikke være de raskes forbrugsmarked.

Tjekket i begge ender

Men selv hvis den praktiserende læge bliver mere tilbageholdende med at teste “bare for en sikkerheds skyld”, findes der et væld af private sundhedsudbydere, som tilbyder helbredsundersøgelser gennem for eksempel arbejdsgiverbetalte sundhedsordninger eller mod kontant betaling. 

- Den private sundhedssektor har tilbud om at blive tjekket for alt og i begge ender, fastslår sundhedsprofessoren. 

Og problemet med det, er, mener John Brandt Brodersen, at aben så alligevel ender hos det offentlige. I første omgang hos den praktiserende læge, som får opgaven med at skulle forklare, at et fund ligger inden for normalområdet over for en bekymret borger.

Men det kan også forplante sig videre ud i sundhedssystemet, påpeger John Brandt Brodersen, hvis lægen ud fra de bedste intentioner eller for at holde ryggen fri iværksætter yderligere test med risiko for falske positive eller bifund, som fører til overdiagnostik. Så ruller snebolden.

Sjælesørger i almen praksis

John Brandt Brodersen har nok talt imod flertallet, men han står ikke alene med sin kritik af en voksende sundhedsindustri.

“Sjælesørger”, “stresscoach” og “case-manager”. Sådan beskrev praktiserende læge og forhenværende formand  (2015-2021) for Dansk Selskab for Almen medicin Anders Beich sig selv i en kronik i Berlingske midt i februar. 

Gennem en årrække som praktiserende læge på Nørrebro i København, oplevede han et generationsskifte, hvor indholdet af konsultationerne ændrede karakter med kraftig slagside til “psykologiske, sociale, eksistentielle, trivselsmæssige problemer og sygdomsangst,” som han ikke kunne møde med meget andet end empati. 

“I takt med at boligpriserne steg, og aldersprofilen ændrede sig, blev jeg læge for flere raske end syge undervejs,” lød det i kronikken. 

Han oplevede, at især de sunde midaldrende borgere brugte ham som en personlig coach, der kunne korrigere misforståelser som, at “sundhed ikke er at iføre sig armbåndscomputere, der alarmerer om uregelmæssigheder i søvn, blodtryk, hudtemperatur, puls, vejrtrækning, antal skridt, snorken og alle mulige andre data af ukendt kvalitet og anvendelighed.”

- Det er ved at vælte almen praksis, at vi skal snakke med folk, der ikke er syge, siger John Brandt Brodersen.

Det er forkert ressourceanvendelse, mener han.

Der skal være tid til at hjælpe

Formand for Praktiserende Lægers Organisation, PLO, Jørgen Skadborg hører også, at praktiserende læger bruger for meget tid på folk, som ikke er syge, men han deler ikke synspunktet. 

- Jeg har den opfattelse, at når folk efterspørger lægens hjælp, er det, fordi de har et problem, som de ikke ved, hvor de skal gå hen med, siger han.

For ham er det en grundlæggende værdi, at der skal være fri og lige adgang for alle. Han oplever, at mange har mere om ørerne end de kan magte, og de skal også have hjælp. 

- Dem skal der være tid til, siger han.  

Til gengæld kan lægestanden godt blive bedre til at bede dem, der kan, om at blive mere selvhjulpne, mener han. Mange vil for eksempel selv kunne måle blodtryk eller blodsukker derhjemme i stedet for at gå til kontrol hos lægen, ligesom den velfungerende 39-årige direktør, der dyrker iron man, ikke behøver at komme forbi lægen for at få en henvisning til fysioterapi. 

Der er ingen nemme eller entydige veje til den rigtige måde at anvende ressourcerne på, men at der skal flere praktiserende læger til, er politikerne på Christiansborg enige om. En målsætning om at øge antallet af praktiserende læger til 5.000 frem mod 2035, svarende til ca. 1.500 flere end i dag, blev forseglet med en bred aftale om en sundhedsreform i maj sidste år.