Mange har - i hvert fald ifølge en ny undersøgelse - prøvet det. At komme gående på fortovet, i en butik eller i tog og bus, møde en person med et synligt handicap og pludselig føle sig usikker eller nervøs.

Bør man tage specielle hensyn? Gør eller siger man noget forkert? Hvordan skal man i det hele taget forholde sig?

Faktisk skal man bare tage den med ro - og måske starte dialogen med den person, man passerer, mener Thorkild Olesen.

Han er formand for Danske Handicaporganisationer, som er afsendere på undersøgelsen.

Den viser helt konkret, at 79 pct. af danskerne, altså cirka 8 ud af 10, har følt den slags usikkerhed omkring personer med handicap.

Der er behov for at opgør, for det er et tabu og et "kæmpestort problem", mener han. Og faktisk har det store konsekvenser for både samfund og den enkelte person med handicap.

- Det betyder, at hvis man skal ansætte mennesker med handicap, vil man være usikker. Hvis man skal være sammen til en fodboldkamp, vil man være usikker.

- Og det kan betyde, at man som person med handicap bliver hjemme, siger Thorkild Olesen.

Det er velbeskrevet, at mange personer med handicap står uden for jobmarkedet, også selv om de egentlig vurderes til sagtens at kunne bestride et job.

En rapport fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (Vive) udgivet sidste år har kortlagt beskæftigelsen for personer med handicap.

I 2022 var 340.000 personer med handicap hverken i job eller under uddannelse.

Omkring 30 pct. af danskerne vurderer selv, at de har et handicap i større eller mindre grad, viser en rapport fra Vive fra 2022.

Lidt over 313.000 har et større fysisk handicap, og lidt over 120.000 har et større psykisk handicap.

I Det Centrale Handicapråd, der blandt andet rådgiver regeringen om handicappolitik, kalder formand Mogens Lindhard tallene for bekymrende, men ikke overraskende.

Der er behov for at udbrede viden, nedbryde fordomme og skabe mere åbenhed i samfundet, mener han. Og så er der også en politisk opgave:

- Det er samtidig vigtigt, at man også fra politisk hold prioriterer holdningsarbejdet, og at man tør tage hånd om de strukturelle barrierer, der er i blandt andet beskæftigelsessystemet, uddannelsessystemet og på fritidsområdet, udtaler Mogens Lindhard i en kommentar.

Lindhard tilføjer, at den klart mest bestemmende faktor for at nedbryde fordomme er, at man rent faktisk kender en med handicap.

Derfor er det vigtigt, at kolleger også møder personer med handicap på uddannelser og arbejdsmarked.

Thorkild Olesen er selv blind og nævner, at han så sent som i toget fra Odense til København for nylig oplevede, at en person spurgte ham, hvilken dør i togkupéen han helst ville gå ind af. Det løsnede op og fjernede den usikkerhed, der måtte være.

- Det bedste råd, jeg kan give, er nok i virkeligheden, at man skal spørge. De fleste med handicap skal nok svare ordentligt, siger han.

Undersøgelsens resultater viser, at det netop er i det offentlige rum, at folk bliver usikre. Her svarer 56 pct., at de bliver usikre.

Løsningen på usikkerheden er blandt andet repræsentation og synlighed, mener Thorkild Olesen.

Han nævner helt aktuelt, at det kunne være fint, hvis der var en person med handicap med i en af de store julekalendere, der kører på fjernsyn hvert år.

Ellers handler det om at få lavet nogle kampagner, så der bliver "bygget bro over grøften", mener han.

- Vi skal sørge for, at mennesker med handicap bliver inkluderet i skole, arbejdsliv og så videre, så det bliver naturligt at omgå os, siger han.