Kommunerne skal altid foretage en konkret og individuel vurdering, når hjælpemidler skal udskiftes. Det sker bare ikke. Derfor bryder de loven, når de bevilger hjælpemidler efter servicelovens § 112.

Med denne pointe var dagens samråd om hjælpemidler skudt i gang fra næstformand i socialudvalget Anne-Mette Winther Christiansen fra Venstre.

- Jeg er bekendt med, at flere og flere kommuner ikke lever op til denne lov (serviceloven, red.). Og bekymringen bliver større og større, sagde Anne-Mette Winther Christiansen.

Hun hører, at kommunerne tolker meget forskelligt på reglerne om bevilling af hjælpemidler.

Præcisere reglerne
Samrådet var da også kun nogle minutter inde, før soical- og integrationsminister Karen Hækkerup (S) kom socialudvalgets næstformand i møde.

- Jeg er meget indstillet på, at der skal findes en løsning, sagde Karen Hækkerup kort efterfulgt af praktisk handling.

- Jeg vil sende en skrivelse ud til samtlige kommuner for at præcisere, hvad kommunerne skal gøre.

Samtidigt fortalte Karen Hækkerup, at ministeriet nu overvejer, om man kan tydeliggøre den eksisterende vejledning.

Karen Hækkerup slog dog flere gange fast på samrådet, at der efter hendes opfattelse ikke er noget problem med reglerne.

- I virkeligheden synes jeg, at reglerne er gode nok. Vi skal bare sørge for, at reglerne bliver efterlevet, sagde hun.

Forskningsforsøg
På samrådet spurgte handicapordfører for DF, Karina Adsbøl, blandt andet ind til, om man kunne indføre sanktioner over for kommunerne, når de bryder lovgivningen. Det blev dog afvist af ministeren.

Store volumenindkøb blev påpeget som en af årsagerne til, at flere borgere oplever problemer med, at kommunerne ikke foretager den tilstrækkelige konkrete og individuelle vurdering efter servicelovens § 112.

Problemet er ifølge Anne-Mette Winther Christiansen, at der er blevet mindre fleksibilitet, når nogle kommuner har indkøbt en enkelt type af et hjælpemiddel, som borgerne henvises til at bruge. Kommunerne skal dog sikre, at hjælpemidlet er det bedst egnede og det billigste i forhold til den konkrete borger.

Anne-Mette Winther Christiansen ville derfor høre ministeren, om man kunne gøre mere for at inddrage brugerne noget mere, så de ikke ender som rene 'forskningsforsøg' i forhold til stort indkøbte varer. Uden der kom et konkret bud på hvordan var ministeren på et overordnet plan indstillet på helt generelt at få mere brugerinddragelse ind på det sociale område.