Sidste år blev omkring 60.000 optaget på en videregående uddannelse i Danmark, og af dem havde hele 24.000 – 42 pct. – haft et job i ældreplejen, som lærervikar eller pædagogmedhjælper, inden de begyndte at studere.

Det er dog langtfra alle, der kun har haft positive oplevelser med det, der ofte omtales som velfærdsjob.

45 pct. af dem, der arbejdede som pædagogmedhjælper, svarer i en ny undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut (Eva), at jobbet afskrækkede dem fra videre uddannelse til pædagog.

Det samme gælder for 47 pct. af dem, der har haft job som lærervikar, og hele 49 pct. af dem, der arbejdede i ældreplejen.

Det er overraskende tal, siger Bella Marckmann, chefkonsulent hos Eva og projektleder på undersøgelsen.

- Vi er kommet frem til, at de fleste af de unge trives godt i jobbet, og det er jo den gode nyhed. Men den dårlige nyhed er, at når vi spørger dem, om de er interesserede i at læse videre inden for det område, de har prøvet, er det knap halvdelen, der siger, at de er blevet afskrækket fra det.

- Det er jo ikke godt, når vi kommer til at mangle lærere, sosu'er og pædagoger i fremtiden, siger hun.

Sabatjob vækker også interesse

Der er dog også en del, der rent faktisk bliver interesseret i at uddanne sig inden for de nævnte brancher.

31 pct. af pædagogmedhjælperne blev interesseret i pædagoguddannelsen, mens det gjaldt 30 procent af lærervikarerne og 23 pct. af dem, der har været ansat i ældreplejen.

Det er positivt, at der trods alt er en række unge mennesker, der får mod på læreruddannelsen, siger Gordon Ørskov Madsen, formand for Danmarks Lærerforening.

Men tallet på de 47 pct., der afskrækkes fra det, skal ned, siger han.

- Det er en arbejdsvirkelighed, der er meget, meget kompliceret med en inklusionsopgave i skolen og med elever med særlige behov, der fylder meget.

- Jeg kan godt forstå, at nogle afskrækkes. Men vi kan godt gøre noget for at skabe en ramme for det at være lærevikar, der skaber en interesse og en bedre oplevelse, siger han.

 

Overvældende ansvar og vilkår

Grundlæggende oplever mange lærervikarer et enormt stort ansvar i en ung alder, mener Gordon Ørskov Madsen.

Vedkommende er måske 19, 20 eller 21 år gammel og skal pludselig styre en klasse på 25 børn, og det kan være overvældende.

Men faktum er også lige nu, at landets folkeskoler ikke kan fungere uden lærervikarer, siger han.

- Desværre, vil jeg sige. Vi har mangel på uddannede lærere i folkeskolen. Vi har ikke mangel på uddannede lærere i Danmark som helhed, men mange vælger at arbejde andre steder end folkeskolen, siger Gordon Ørskov Madsen.

Elisa Rimpler, der er formand for Bupl, pædagogernes fagforening, kalder tallet for pædagogmedhjælperne "rigtig ærgerligt".

Hun mener blandt andet, at vilkårene i en presset hverdag i institutionerne og lønnen spiller ind.

- Vi kan hverken skjule vilkårene eller lønnen, og derfor er det også rigtig ærgerligt, at det desværre ikke er attraktivt nok.

- De oplever nok at komme til kort indimellem, fordi de ikke har en uddannelse. Samtidig ved de også, at lønnen som pædagog ikke er væsentligt højere end som pædagogmedhjælper, siger hun.