Skattekroner, der er gået til veteranbil, vin, Volvo til 800.000, millionhøje udbetalinger til ejere og begunstigelse af familiemedlemmer. 

I en stribe historier har Kommunen.dk og Politiken det seneste halve år afdækket uansvarligt forbrug af offentlige midler på flere private bosteder. Flere af sagerne har udløst sanktioner i form af skærpede tilsyn, årelange lederkarantæner, to tvangslukninger og i den ene sag sågar en politianmeldelse. 

Men sagerne står ikke alene. 

Ud af de i alt 326 tilsynssanktioner fra 2021 til november 2024, gik de 220 til private tilbud. Og 34 af de 40 tilbud, som tilsynene har valgt at tvangslukke, var ligeledes private. 

Det viser en gennemgang Kommunen.dk og Politiken har foretaget af alle fem socialtilsyns sanktioner i form af påbud, skærpede tilsyn, afgørelser om ophør og lederkarantæne fra januar 2021 til november 2024. 

Thomas Enghausen, næstformand i FOA, er ikke forbløffet over tallene. Han er snarere “forarget” og mener, at der skal stilles langt højere krav til både faglighed og kvalitet, før folk skal have lov til at drive et botilbud. 

- Vi har i årevis advaret om, at der blandt private udbydere findes ”lykkeriddere og landevejsrøvere”, som er mere optagede af at tjene penge end af at hjælpe de udsatte børn, unge og voksne, de er sat i verden for. Dermed ikke sagt at alle offentlige tilbud er i orden. Men pengene i de offentlige tilbud er ikke gået til unaturligt høje lønninger, indkøb af vin og veteranbiler, siger han.

For nemt at blive godkendt

Mads Roke Clausen, der er direktør i Landsorganisationen for sociale tilbud (LOS, red.) mener ligesom FOA, at det med de nuværende regler er for nemt at blive godkendt til at drive tilbud. 

- I dag er det sværere at blive træner for et seriøst fodboldhold, end det er at blive leder på et bosted. Derfor har vi allerede sidste år stillet et forslag om, at man skal være autoriseret, før man kan få lov til at være leder på et socialt tilbud.

Men Mads Roke Clausen frygter samtidig, at tallene kan give “et skævt billede”. Han mener blandt andet, at kommunerne ofte lukker deres tilbud, inden tilsynene kan nå at tvangslukke dem. Og den viden mener han er vigtig at have med, når man kigger på tallene.

- Når det er sagt, er vi i LOS optaget af kvalitet. Vi mener også, at det skal kritiseres og sanktioneres i de tilfælde, hvor der er ledelsessvigt, siger han. 

Liberal Alliances socialordfører, Katrine Daugaard, mener ligeledes, at der kan gemme sig en skævhed i tallene. 

- Det er dejligt, at socialtilsynene tilsyneladende løser deres tilsynsopgave med de private tilbud. Jeg synes dog, at det er bekymrende, at vi ikke ser tilsvarende tal for de offentlige tilbud. Det tror jeg skyldes, at der ikke er den samme gennemsigtighed med de offentlige tilbud, siger hun. 

Fra SF’s socialordfører, Charlotte Broman Mølbæk, lyder reaktionen, at tallene er “skræmmende høje”.

- Det er grotesk. Det er meget bekymrende tal. På det private marked er der dygtige udbydere, men at vi har et hul, som gør det muligt at udtrække profit, tiltrækker nogle mennesker, der udnytter det på groveste vis, siger hun.

“Sociale hæveautomater”

En anden reaktion på striben af historier om problemer med profit og begunstigelse på private bosteder har også været gensynet med det politiske forslag om at stoppe profit på sociale tilbud. 

I 2020 fremsatte daværende socialminister Astrid Krag (S) et lignende forslag, der skulle “få sat en stopper for, at udsatte borgere er sociale hæveautomater for private firmaer”. Et forslag, som hun mente var “utrolig ærgerligt” ikke blev indført, da der ikke kunne samles et flertal i Folketinget.

Fra det år, hvor forslaget blev stillet og fire år frem, blev der i alt trukket 213 mio. kr ud i udbytte til ejere af 197 private sociale tilbud. Det viser en opgørelse fra Social- og Boligministeriet.

Enhedslisten har med henvisning til Kommunen.dk og Politikens artikler om, hvordan  skattekroner fra private bosteder er gået til vin, dyre biler, høje lederlønninger endnu engang foreslået, at der skal sættes stop for profit på sociale tilbud. 

“Fællesskabets velfærdskroner skal ikke gå til, at private firmaer kan tjene store summer på de mest udsatte ved at trække overskud ud som profit, så pengene i stedet går til privatforbrug og luksusliv,” lyder det i forslaget.

FOA har ligeledes længe ønsket et stop for profit på sociale tilbud. I SF støtter man også op om forslaget, og foreslår alternativt en beløbsgrænse for profit. Der er der dog ikke opbakning til hos hverken LOS, Liberal Alliance eller Venstre. 

Venstres socialordfører Christian Friis Bach (V) mener, at det ville være forkert at støtte op om et forslag om et fuldstændigt stop eller en beløbsgrænse for profit. Han understreger, at der skal være den rette balance mellem pris og kvalitet og mere åbenhed om tilbuddene.

- At vi skal sidde i Folketinget og kloge os på, hvor effektive og veldrevne man kan tilrettelægge de her tilbud, synes jeg ikke er vores opgave, siger han.

I folketingssalen lød det fra den nuværende socialdemokratiske socialminister, Sophie Hæstorp Andersen, at man i regeringen mener, at man med den nuværende lovgivning har “tilstrækkelig mulighed” for at kontrollere tilbuddene, og at man på den baggrund ikke ville støtte forslaget om et stop for profit, som Socialdemokratiet ellers selv før har ønsket.

Besparelser og brodne kar

Ifølge Venstre-ordfører Christian Friis Bach har der været for mange historier med “stærkt kritisable tilbud”. Historier, som han mener kan skygge for de mange gode tilbud, der er på området. 

Han henviser dog til, at tallene fra Kommunen.dk og Politikens opgørelse blot understreger pointen om, at kommunerne skal vælge tilbud med god kvalitet, og at tilsynene skal have de rette redskaber. 

Og med den nye politiske aftale, skal tilsynet netop også fokusere på de “brodne kar”, forklarer han. 

- Jeg er helt sikker på, vi får et langt mere effektivt socialtilsyn med de her ændringer. Og det kan netop bruges til at sætte ind med langt flere besøg og flere uanmeldte besøg og hurtigere opfølgning der hvor det går galt, siger han. 

I den politiske aftale afskaffes kravet om årlige tilsynsbesøg, som i stedet skal ske uanmeldt mindst hvert tredje år, tilsynenes kvalitetsmodel ændres og tilsynene skal have mere fokus på “de brodne kar”. 

Ifølge aftalepartierne er hensigten at sænke tilsynstrykket på de tilbud, der leverer en god kvalitet, og i stedet øge fokus på de tilbud, hvor kvaliteten er lav. Men med omlægningen af ressourcerne følger også, at udgiftsrammen for socialtilsynene bliver reduceret med 30 pct. 

Det har mødt markant kritik af en stribe organisationer på området. Både FOA, LOS organisationen Lev, Danske Handicaporganisationer og De Anbragtes Vilkår har kritiseret aftalen for at svække tilsynene. 

“Et stort tilbageskridt”, der “svigter beskyttelsen af de mest sårbare” og “en spareøvelse” der kan få “store konsekvenser", lyder kritikken blandt andet. 

Katrine Daugaard, der har været med til at indgå aftalen, maner til ro og holder fast på, at pengene til tilsynene fremover vil blive brugt bedre, med den nye aftale.

- Jeg har en klar forhåbning om, at vi med den her aftale stadig får et velfungerende og måske endda bedre tilsyn for pengene, siger hun.

I SF mener man derimod, at aftalen er “helt vild i en tid med så mange udfordringer med bostederne”.

- Det er helt håbløst. Jeg mener, at det mere handler om kommuneøkonomi, end det handler om at sikre ordentlige botilbud for de mennesker, som skal bo for sig selv. Det er alvorligt, når der er tale om nogle af de mest sårbare mennesker. Det kan være unge eller mennesker med alvorlige handicap, som bliver anbragt på steder, hvor vi ikke vil føre ordentlige tilsyn, siger Charlotte Broman Mølbæk.

Kommunen.dk og Politiken har forsøgt at få en kommentar fra socialministeren om sanktionerne til de private, et stop for profit på området og den nye politiske aftale. På grund af dødsfald i den nærmeste familie, har det ikke været muligt. 

Lovforslaget, der er sat til at træde i kraft i 2026, er lige nu i høring.