Martin Olesen er udviklingskonsulent i et team med fire konsulenter, som arbejder med større tværgående projekter i Viborg Kommune. Her har han arbejdet i 15 år og været glad for variationen i opgaverne. 

Martin sidder både med de store, lange projekter og de små, hurtige notater til borgmesteren, og så har han masser af fagligt og dagligt ansvar i hverdagen. Han oplever, at Viborg Kommune har gode værdier med få regler og stor frihed til, at medarbejderne kan udøve deres faglighed.

- Jeg kan ikke huske, at jeg har lavet noget bureaukrati i de 15 år, jeg har været udviklingskonsulent. Tværtimod har jeg bidraget til, at en masse mennesker har kunnet tale sammen. Det er ikke hos os, skemaer og excel-ark bliver opfundet, det kommer oppefra, siger Martin Olesen med tanke på valgkampens debatter om offentligt bureaukrati.

Næsten alle de projekter og arbejdsopgaver, som Martin Olesen og de andre udviklingskonsulenter og Djøf’ere sidder med, relaterer sig til politiske beslutninger. Typisk er det udmøntning af beslutninger fra forskellige udvalg og byrådet. F.eks. beslutter politikerne, at Viborg Kommune skal købe mere grønt ind, og så er det Martin Olesens opgave at finde de rigtige løsninger sammen med de forskellige afdelinger i kommunen.

Han beskriver derfor sin kerneopgave som at få medarbejdere og borgere til at tale sammen og udveksle viden og synspunkter, så de politiske beslutninger kan blive implementeret.

Et eksempel på det er udviklingen af en ny hal og forsamlingshus til en kvart milliard kroner, som fylder omkring halvdelen af Martin Olesens arbejdstid.

Mange interesser og mange penge

- Lysningen er en ny skole i Overlund kombineret med forsamlingshus og idrætsfaciliteter for foreningerne i området. Min opgave er at binde enderne sammen og samle interessenterne fra foreninger, idræt og skole, men også at skabe kontakt til nye borgergrupper og f.eks. afholde borgermøder for unge på McDonald’s. Jeg har først skullet skabe et byggegrundlag og dernæst en bygning, som alle interessenter kan se sig selv i, og som lever op til de politiske mål om, at bygningen skal have flere formål og brugere. Det har været en proces over flere år, og jeg skal næsten hver dag foretage til- og fravalg i byggeprocessen med blik for de tværgående mål og de enkelte interessenter i byggeriet. Jeg er projektleder og har beslutningskompetencen i dagligdagen med tillid både fra direktionen og også skole- og foreningsledere, siger Martin Olesen med stolthed. Det er tydeligt et projekt, han glæder sig over at bidrage til.

Martin Olesen arbejder også på en række andre projekter: Centralisering af ejendomsfunktionerne på alle kommunale bygninger, som politikerne netop har vedtaget, implementering af en politisk strategi for grønne indkøb, sammensætning og kommunikation om grundlister med forslag til nævninge og domsmænd til domstolene og etablering af sikker sms i kommunikationen med sårbare borgere, som ikke bruger e-boks.

De fleste projekter i Martin Olesens arbejde er født af politiske beslutninger og ønsker. Eneste undtagelse er sms-projektet, som er udsprunget af et behov fra medarbejdere og ledere på social- og børneområdet.

Besparelser kan ramme politikerne

Eneste malurt i bægeret for en ellers tilfreds Djøf’er er budgettet. Viborg Kommune skal spare 15 millioner på administration, og det optager Martin Olesen, som ud over at være udviklingskonsulent også er tillidsrepræsentant for Djøf.

- Da Ulrik Wilbek blev borgmester efter valget i 2017, skrottede byrådet alle gamle politikker og strategier og erstattede det med færre overordnede pejlemærker. Det har helt klart sparet administrative ressourcer, men Viborg Kommune har altid brugt få penge på administration. Derfor er det heller ikke let med nye besparelser, forklarer Martin Olesen.

- Den retning, politikerne udstikker, skal fortsat følges. Det kræver ressourcer til kommunikation, medarbejderinvolvering og opfølgning, når de politiske beslutninger skal implementeres i hverdagen, siger Martin Olesen.

- Politikerne har sagt, at besparelsen på administrationen ikke må kunne mærkes hos borgerne, og at de borgernære funktioner ikke må berøres. Det er deres politiske ønske, men vi kan ikke finde så store besparelser, uden at nogen vil kunne mærke det. Så nu er vi spændte på, om politikerne selv er klar til at kunne mærke besparelserne  på  den politiske betjening, siger udviklingskonsulenten. 

Så hvis man sparer på udviklingsfunktionen og ledelsessekretariaterne i kommunerne,  får man mindre tværgående projektledelse, dårligere processer og reduceret politikerbetjening?

- Ja, sådan kan man godt sige det, siger Martin Olesen.