Hvorfor er de der, alle Djøf’erne i den kommunale administration?

- Det er et rigtig godt spørgsmål, siger Henrik Hjortdal, projektleder i Forum for offentlig ledelse på Institut for Statskundskab på Københavns Universitet samt tidligere direktør og kontorchef i Finansministeriet og en af underskriverne på den kronik, hvor en gruppe ledende embedsmænd for første gang gjorde op med New Public Management tankegangen tilbage i 2007.

Ledelseseksperten starter med at understrege, at der er stor forskel på Djøf’erne og deres arbejdsopgaver i kommunerne, men at vi især taler om tre primære fagligheder: juristerne, økonomerne og de statskundskabs- og forvaltningsuddannede.  

Juristernes kerneopgave handler primært om retssikkerhed. Økonomernes er sund økonomi - hvor kommunen får mest muligt for pengene gennem en god forvaltning og god budgetstyring. Mens de statskundskabsuddannede har fokus på demokratiet og betjeningen af politikerne gennem gode processer og beslutningsgrundlag. Det er ifølge eksperten opgaver, som er nødvendige, og som ingen stiller spørgsmålstegn ved betydningen af.

- Det, der skaber debatten, er, at det især er den sidste type Djøf’ere med ansvar for politikerbetjening, som er i vækst i kommunerne sammen med kommunikationsfolkene. Det er årsagen til en del af kritikken i den offentlige debat, men der er bagsider af medaljen ved alle de tre primære Djøf-fagligheder, siger Henrik Hjortdal.

Bagsiden af Djøf’ernes fokus

Han forklarer, at juristen kan udvikle sig til en pedant, der bremser og blokerer udvikling og initiativ gennem rigide procedurer, som tvinger en hel kommune til at gå med livrem og seler. Det har vi f.eks. set med GDPR-reglerne, som er blevet implementeret meget forskelligt i kommunerne. 

- Der er også en politisk tendens til at bruge juraen mere offensivt politisk gennem advokatundersøgelser. Det er især tydeligt i den nationale debat, men det forekommer også i kommunerne, siger Henrik Hjortdal.

Når det gælder økonomernes faglighed, så er bagsiden ved en stram økonomisk styring, at mennesket kan blive glemt i regnearket, så kynismen tager over. 

Det er det, der sker, når kommunekassen - i øvrigt stik imod borgernes retssikkerhed - bliver lukket på handicap- og socialområdet i fjerde kvartal, fordi der kun er budgetlagt med syv handicapbiler eller otte tvangsfjernelser i år. 

En anden risiko er, at økonomerne kun medregner den hårde valuta og ikke de transaktionsomkostninger og menneskelige eller faglige omkostninger, som følger en beslutning. Eksempelvis kan man vælge at spare udgifterne til en teknisk servicemedarbejders løn, men opgaven forsvinder ikke. Den bliver i stedet usynlig i budgettet og regnskabet, fordi opgaven bliver løst af skolelederen, som selv skifter elpæren, og skolelæreren, der selv sætter scenen op til skoleteatret. 

- Det ved en god økonom godt, men det er ikke altid, der er fokus på det, siger Hjortdal. 

Politik over faglighed

Endelig er der Hjortdals egen faggruppe, statskundskaberne. De risikerer ifølge eksperten at have så meget fokus på politikerbetjening, at de sætter de politiske hensyn over de faglige hensyn i en sag. Dermed kan de være med til at presse andre faggrupper til at gå på kompromis med deres faglige indstilling for at kunne levere det, som det politiske flertal eller borgmesteren ønsker. 

- Det vil på sigt underminere tilliden til hele embedsværket - ikke bare Djøf’erne selv, men hele embedsmandssystemet. Så det er et faretegn med omkostninger for demokratiet, som både politikere og statskundskaberne ellers arbejder for at bevare og styrke, advarer Hjortdal og tilføjer.

- Der er slet ingen tvivl om, at Djøf’ernes kerneopgaver er forudsætningen for både demokratiet og driften i kommunerne, men bagsiden af medaljen har fyldt for meget de seneste år. Derfor er det også positivt, hvis kommunerne tager debatten om embedsmændenes opgaver og roller op igen.