Det gik nærmest hen og blev en stående joke i valgkampen, at Venstre vil finansiere alt, hvad de lovede af fremadrettet politik, med penge fra ulandsbistanden og flygtningene. Efter valget har det også vist sig, at det var en stor vittighed, der på ingen måde holdt vand. Venstre-regeringen har siden valgsejren lanceret en lang række besparelser på mange andre områder end dem, som de lovede i valgkampen.

Først var det landets kommuner, der fik en økonomisk rundbarbering, der vil betyde minusvækst i mange kommuner og dermed besparelser på mange velfærdsområder. Derefter var turen kommet til landets øer, der fik fjernet det tilskud til deres færgedrift, som de ellers var blevet lovet af SR-regeringen lige før valgkampen. Så den halvering af billetpriserne, øboerne havde fået stillet i udsigt, kunne de nu spejde langt efter.

Slankekur

Landets ”kornfede” uddannelsesinstitutioner fik for et par uger siden besked på, at de skulle på en markant slankekur. En lørdag morgen kunne de læse på forsiden af Politiken, at de skulle levere besparelser på omkring 8,7 milliarder kroner. Et par dage efter fik landets kulturinstitutioner også besked på, at de skulle på tvungen kur. Der er også kommet signaler om, at der skal spares på den kollektive trafik, og generelt er der meget få områder, der i disse måneder kan føle sig sikker på ikke at blive ramt af Venstres sparekniv.

Så selvom valget slog alle rekorder i me-diedækning, kan man konkludere, at det ikke lykkedes de mange hundrede journalister, der er i døgndrift dækkede valgkampen, at få afdækket bare et par af de markante besparelser, som Løkke & Co. nu lægger op til. Derfor er det også forståeligt, hvis der er nogle borgere, der sidder tilbage med en vis undren over, at de kun hørte om besparelser på ulandsbistand og flygtninge i valgkampen.

Valuta til en klemt regering

Men hvorfor har Løkke & Co. så travlt med at svinge sparekniven? Svaret er enkelt: Løkke er i gang med at skaffe sig et økonomisk råderum. Dette råderum skal bruges til to ting. Først og fremmest skal det være med til at skabe ro i den ellers noget splittede blå blok. Den politiske spændvidde mellem Dansk Folkeparti på den ene side og Liberal Alliance og De Konservative på den anden side er enorm.

Dansk Folkeparti skal meget snart have nogle velfærdstrofæer, som de kan vise frem for deres vælgere. Særlig efter DF-toppen i forbindelse med regeringsdannelsen gjorde et stort nummer ud af, at de fik mere politik igennem ved at stå udenfor regeringen, har de brug for at kunne levere nogle synlige og konkrete politiske resultater. Og det skal være store ting, DF skal kunne vise frem for vælgerne. For i forhold til 00’erne, hvor DF var et lille støtteparti til VK-regeringen, er de nu det største parti i blå blok - og det faktum skal skinne igennem ud fra de opnåede resultater.

Liberal Alliance og De Konservative står på den modsatte side og råber på skattelettelser. Til foråret har regeringen lovet, at der skal indkaldes til skatteforhandlinger, og her vil det være godt, hvis regeringen kunne give en eller anden form for skattelettelser til Samuelsen og Pape. Det vil skabe ro både hos LA og K, men også i Venstres eget bagland, hvor der også er stor efterspørgsel efter skattelettelser. Så Lars Løkke har et åbenlyst behov for at skaffe sig et økonomisk råderum, der kan bruges til at skabe fred i blå blok.

Genvinde populariteten 

Men råderummet skal også bruges på længere sigt, så Venstre kan genvinde noget af den tabte popularitet. Er der om et par år råd til, at Løkkes regering kan dele nogle store gaver ud til for eksempel de syge og de ældre, vil de aktuelle besparelser næsten være glemt, og Venstre håber så, at det kan genopbygge populariteten hos nogle af de frafaldne vælgere. Samme mekanisme ses i kommunalpolitik, hvor de hårde politiske valg næsten altid træffes lige efter kommunalvalget, mens man i de sidste år op til det næste valg skruer op for uddelingen af gaver.

Skulle der om et par år stadig være lidt brok i krogene over de aktuelle besparelser, vil Løkke og hans ministerhold med rimelig stor sandsynlighed også kunne lægge ansvaret over på kommunerne og på de institutioner og områder, der har udmøntet sparekravene.

Missionen godt fra start

Selvom der da har været en del brok over besparelserne, er regeringen da kommet bedre fra land i 'Operation Råderum', end de kunne have drømt om. Der er ikke blevet skreget løftebrud efter dem, og oppositionspartierne har ikke været helt oppe i det røde felt. Endnu har vi heller ikke set demonstrationer og andre former for happenings for de berørte områder, og hverken øboer, kultur- eller uddannelsesfolk er faret i struben på Løkke & Co.

Spørgsmålet er dog, om regeringen kan fortsætte missionen uden at få mere ballade. For når først folk står midt i nedskæringerne og fyringsrunderne, kommer der helt andre følelser ind i den talgymnastik, der indtil videre har præget 'Operation Råderum'!