Omskæring deler de politiske vande

For eller imod omskæring af drengebørn? Spørgsmålet splitter partifæller i flere partier. Senest har Jakob Engel-Schmidt (V) foretaget en kovending i sagen.

Af Jon Kiellberg | [email protected]

Debatten er langtfra ny. Men den har taget til i orkanstyrke de seneste uger. Ikke mindst siden Ole Birk Olesen fra Liberal Alliance udfordrede sine 111 mandlige folketingskolleger til at trække forhuden tilbage i et døgn.

 Provokationen satte ikke alene sindene i kog og  strøm til debatten i offentligheden. Den har også givet principielle interne drøftelser i partierne. Flere partier er splittet i spørgsmålet om omskæring. Nogle tøver, mens andre er lodret uenige indbyrdes, ikke mindst Venstre.

 Jakob Engel-Schmidt har som den første i Venstres folketingsgruppe meldt ud, at han gerne ser en aldersgrænse på 18 år for alle indgreb. På det politiske debatforum Agora skriver han:

 - Jeg har tidligere haft den overordnede overbevisning, at omskæring af drengebørn var op til forældrene. Det mener jeg ikke længere. De seneste ugers debat, hvor blandt andre Intact Danmark og andre har sat et stærkt videnskabeligt fokus på sagen og de store sociale og personlige omkostninger for de omskårne voksne, har fuldstændig ændret min holdning.

- Jeg mener derfor, det er relevant at diskutere en generel kirurgisk aldersgrænse på 18 år for alle indgreb, der ikke er medicinsk begrundede. Hensynet til det enkelte menneske og retten til bestemmelse over egen krop kommer før historiske religiøse hensyn, skriver han.

 Det er Birthe Rønn Hornbech langtfra enig i. To dage tidligere advarede hun kraftigt mod et forbud i et indlæg bragt i Berlingske:

- Omskæring har vi kendt til i tusind år. Og det skal der ikke ændres på, skriver hun i indlægget.

 Venstres ordfører på området, Sophie Løhde, har ikke ønsket at udtale sig i sagen. Flere kilder peger på, at Venstres folketingsgruppe er delt i spørgsmålet, og at man derfor tøver med en officiel udmelding om et forbud mod omskæring af drengebørn.

Modig melding

Bente Dalsbæk, som er kommunikationsrådgiver og forfatter til bogen ‘Med eller uden skræl - en debatbog om drengeomskæring’, mener, det er en modig udmelding fra Jakob Engel-Schmidt. For han rammer direkte ind i dilemmaet, når to frihedsrettigheder tørner sammen:

 - Forældrenes religionsfrihed overfor barnets religionsfrihed og ret til at bestemme over egen krop. Det er svært, fordi nogen skal give afkald på noget. Der er ingen salomonisk løsning. Man kan ikke både-og omskære. Der er ingen lynlås at sy i, skriver hun.

 Venstre er dog ikke det eneste parti, som mangler afklaring i spørgsmålet. Hos Det Konservative Folkeparti går de også på listefødder. Som et K-medlem forklarer, vil partiet ikke melde noget ud, før der har været en grundig drøftelse internt i partiet.

Pres fremfor lovgivning

I Det Radikale Venstre er man heller ikke færdig med at diskutere det ømtålelige emne. En diskussion, som ifølge sundhedsordfører Camilla Hersom står mellem religionsfrihed og individets selvbestemmelse. Men selvom den radikale folketingsgruppe officielt er imod omskæring, vil partiet ikke forbyde traditionen.  

 I stedet bliver det mest af alt til en pæn hensigtserklæring om at lægge pres på religiøse miljøer for at stoppe omskæring af drenge.  En noget mere kontant tone kommer fra en anden radikal politiker, byrådsmedlem og formand for Børne- og Uddannelsesudvalget i Helsingør Kommune, Christian Holm Donatzky:

 - I Danmark beskytter vi ikke de danskere, der har allermindst mulighed for at beskytte sig selv. I dag er det eneste tilladte fysiske overgreb i Danmark omskæring af små drengebørn. Derfor skal vi have en mindstealder for eller forbud mod omskæring af drenge på linje med piger. 

Selvom de fleste partier på Christiansborg indtil videre ikke er parate til at forbyde drengeomskæring, så peger flere på, at stemningen er ved at vende og de kritiske røster overfor omskæring støt stigende.:


Børn & unge

Social & sundhed

Tilmeld dig nyhedsbrevet