Økonomichefer vil have lempet sanktioner

Et flertal af de økonomiansvarlige i kommunerne ser gerne de såkaldte servicesanktioner lempet. Sanktionerne fungerer som en slags negativ dødsspiral, forklarer professor i økonomistyring

straf

Af Morten Munkholm | [email protected]

Rager kommunerne bare en anelse op over loftet for, hvor mange penge, de må bruge på service, bliver de sanktioneret hårdt.

Men et flertal af de økonomiansvarlige i kommunerne mener, at sanktionerne bør lempes. Det viser et rundspørge foretaget af Kommunen.

Flertallet skal ses som et udtryk for, at man hellere vil bruge de penge, der er til rådighed, end bevidst bruge for lidt, mener professor i økonomistyring Per Nikolaj Bukh fra Aalborg Universitet. For med de hårde sanktioner in mente, vil kommunerne underforbruge år efter år, forklarer han.

- Det er en dødsspiral, som vil blive ved med at køre nedad, fordi kommunerne hvert år bliver nødt til at bruge færre penge end aftalt, og på den måde får de også leveret beviset for, at de kan gøre det billigere, siger han.

En udlægning, borgmester Martin Damm (V) fra Kalundborg er fuldstændig enig i.

- Hvis du får at vide, du bliver skudt, hvis du træder over den her streg, så stiller du dig selvfølgelig et stykke fra stregen. I stedet burde man have en anerkendende tilgang til aftalen med kommunerne og sige: Det er det her mål, vi reelt ønsker at ramme, siger han.

Damm: Dum styring
I 2012 brugte landets 98 kommuner tilsammen 5,3 milliarder kroner mindre på service, end de havde budgetteret med. Et rekordstort underforbrug, som ifølge 91 procent af de økonomiansvarlige skyldes frygten for at blive sanktioneret.

- Sanktionerne er eminent smukt designet til at løse det formål, de har. Nemlig at få kommunerne til at overholde budgettet. Det giver simpelthen ikke noget reelt alternativ andet end at holde budgetterne i ro, siger Per Nikolaj Bukh, som mener, det er gået hårdt ud over især de offentligt ansatte, at der har været hårde sanktioner.

- De er virkelig gået til stålet, når det kommer til effektiviseringer i kommunerne. Overordnet set har man vel reduceret medarbejderantallet med ti procent, hvilket jo er meget markant, fortæller professoren.

For Martin Damm er der dog ikke noget smukt design over budgetloven og de sanktioner, man har brugt.

- Det er en underlig og meget negativ måde at styre på. Det har fokus på at måle nogle bittesmå afvigelser frem- for at se på, om vi ikke rammer skiven meget godt. Jeg anerkender, at staten bliver nødt til at lægge nogle rammer for vores økonomi. Men jeg mener, det i højere grad bør være i form af sigtepunkter end lofter, siger Kalundborgs borgmester.

S: Sanktionerne bliver
På Christiansborg vil regeringspartiet Socialdemokraterne dog ikke være med til at lempe på sanktionerne, da de for dem er en forudsætning for, at der er styr på dansk økonomi.

- Sanktionerne sørger sådan set bare for, at det, vi aftaler, også bliver overholdt i virkeligheden. Der kan selvfølgelig være en løbende diskussion mellem kommunerne og regeringen om, hvorvidt råderummet er for stort eller småt, men de rammer, vi aftaler, skal selvfølgelig overholdes, siger kommunalordfører Simon Kollerup, der nærmere ser underforbruget inden for service som et udtryk for dårlig økonomistyring end alt for stramme sanktioner.

Ifølge Per Nikolaj Bukh kunne det dog også være muligt med en løsning, som ikke ødelægger sanktionssystemet.

- Der er et alternativ til det her, som både vil kunne løse problemet og samtidig fastholde en stram styring. Det vil være at lave en overførselsret for uforbrugte servicerammer, så de kommuner, der har et underforbrug, får     lov til at spare det op og bruge det senere hen, forklarer han.

Økonomi

Tilmeld dig nyhedsbrevet