Økonomichef bliver sygehusdirektør
Økonomichef bliver sygehusdirektør
Region Nordjyllands nuværende økonomichef Henrik Larsen er blevet ansat som direktør på Sygehus Vendsyssel
Sygehus Vendsyssel omfatter sygehuse i Hjørring og Frederikshavn, Brønderslev Neurorehabiliteringscenter og Skagen Gigt- og Rygcenter.
Henrik Larsen er 46 år og afløser sygehusdirektør Ingeborg Thusgaard den 1. juni, som går på pension efter 36 år i Region Nordjylland.
- Sammen med ledelse og medarbejdere glæder jeg mig til at føre Sygehus Vendsyssel videre i den positive udvikling, sygehuset har været gennem de senere år. Jeg har fra regionsarbejdet et godt indtryk af sygehuset, og som vendelbo kender jeg til sygehusets omverden. Det indre liv på sygehuset bliver det første nye, jeg gerne vil møde, siger Henrik Larsen.
Den nye sygehusdirektør har en økonomisk uddannelsesbaggrund og har siden 2000 haft flere lederstillinger i såvel Region Nordjylland som Region Midtjylland, og endvidere har han været centerchef på Aalborg Universitetshospital.
lcl
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.

























