Kommunen.dk
MENU

Og vinderne af Landdistriktsprisen 2013 er…

Ildsjæl fra Vestervig og iværksættere fra Humlum får prisen som årets bedste

Og vinderne af Landdistriktsprisen 2013 er…

Ildsjæl fra Vestervig og iværksættere fra Humlum får prisen som årets bedste

Det var to glade vindere af årets landdistriktspris, der torsdag aften i sidste uge blev afsløret til en konference i Sæby. Her overrakte landdistriktsminister Carsten Hansen prisen, der blev uddelt i to kategorier til hhv. årets ildsjæl og årets iværksætter.

Årets ildsjæl gik til Bjarne Nielsen, der er formand for Vestervig Byfornyelse Aps. Bjarne Nielsen har i en årrække stået i spidsen for en markant udvikling af landsbyen Vestervig i Thy, som har gennemgået en massiv fysisk forandring, drevet med udgangspunkt i borgernes egne initiativer.

Årets Iværksætter gik til ægteparret Rikke og Lasse Lützen-Laursen, som på få år har skabt arbejdspladser og trukket tusinder af besøgende til Humlum Fiskerleje og Camping. Parret har tredoblet besøgsantallet til campingpladsen og står i dag for en tredjedel af alle betalende overnatninger i Struer Kommune.

- Jeg er glad for at kunne overrække prisen til disse fantastiske mennesker, der beviser, at man med hårdt arbejde og gode ideer kan skabe udvikling og vækst i vores landdistrikter. De – og de andre nominerede – viser med al tydelighed, at den vigtigste faktor for udviklingen på landet er det lokale initiativ, siger Carsten Hansen, der præsenterede de to vindere på Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters årlige landdistriktskonference, som i år blev afholdt i Sæby.

tsp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.

FRA FORSIDEN
Til toppen
GDPR