Når nye, virkelystne byråd formelt indtager byrådssalene i januar, træder de direkte ind i en  samtidig reform af alle de store velfærdsområder. 

Det er en historisk situation, konstaterer cheføkonom i KL, Morten Mandøe. 

- Aldrig før har der været gennemført så mange reformer, lige inden et nyt byråd er trådt til, siger han. 

Med den grønne trepart og reformer på beskæftigelses-, skole-, ældre-, sundheds- og it-området forandres kommunerne og måden, de leverer service til borgerne. 

- Jeg tror, de nye byrådspolitikere bliver overvældet af, hvor stor en forandring, der allerede er i gang, siger formand for Økonomidirektørforeningen Stine Lentz Basballe og konstaterer, at 2026 bliver i høj grad et implementeringssår. 

Når de nye fagudvalg inden længe mødes, er kommunerne i fuld gang med at omlægge hele strukturen i ældreplejen fra nøje tidsafmålte enkeltydelser til en ny, fleksibel pakkestruktur, mens sundhedsreformen både indebærer bodeling og nye horisontale samarbejdsformer. Samtidig forandres beskæftigelsesområdet fuldstændigt.

Og det er bare tre nedslag, fortæller Stine Lentz Basballe, som hæfter sig ved, at hver enkelt forandring rummer økonomiske risikoelementer. 

- De nye byråd træder ind i en periode, hvor der er økonomisk usikkerhed forbundet med alle reformspor.

Vær nysgerrig

Stine Lentz Basballe er ikke i tvivl om, at alle politikere, medarbejdere og ledere vil gøre, hvad de kan for at styre økonomien og reformerne sikkert i mål. 

- Samtidig ved vi, at de nye byråd også træder ind i byrådssalen med de ambitioner, de er gået til valg på, og de kan blive vanskelige at opfylde samtidig med de statslige reformspor.

- Vi har brug for, at de er nysgerrige på de forandringer, der allerede er i gang, siger hun. 

- Der er brug for ægte interesse i det arbejde og de opgaver, som tusindvis af medarbejdere løser hver eneste dag.

Som hun påpeger har kommunerne ikke alene en stor økonomi, de har også en meget alsidig produktion og en tilsvarende bred medarbejderskare med omkring 60 forskellige overenskomstgrupper.

- Det er en stor og mangeartet virksomhed, de er kommet i bestyrelsen for, siger hun. 

Samfundstendenser udfordrer

Udover reformerne kan flere store samfundstendenser også påvirke kommunernes økonomi og mulighed for at løse deres opgaver.

Blandt dem er ifølge Morten Mandøe det voksende gab mellem det offentlige og private forbrug, som koblet med borgernes stigende forventninger år for år får de offentlige velfærdstilbud til at fremstå tilsvarende mere sølle. 

Samtidig ser cheføkonomen tiltagende ønsker om individualisering af velfærdsydelserne, som lægger pres på ressourcerne og gør det svært at levere den samme ydelse som tidligere. 

Det gælder f.eks., når der skal tages særlige og individuelle hensyn til enkelte elever i en klasse. Så kan man ende med at bruge mere tid på de hensyn end på den almindelige undervisning.

De nye byråd arver også de seneste års tendens til, at en større andel af børn og unge mistrives, får diagnoser eller sendes i specialtilbud, og at flere forældre går hjemme og får tabt arbejdsfortjeneste.

Alt sammen en del af den samme tendens: Det specialiserede vokser på bekostning af det almene. 

- Det er vigtigt, at vi kan rumme flere i vores almene fællesskab for på den måde at bruge ressourcerne til gavn for alle, siger Morten Mandøe.

Ydermere betyder den eskalerende mangel på arbejdskraft, at det bliver vigtigere end nogensinde at bruge ressourcerne klogest muligt, og det kræver ifølge ham lokale løsninger.

Skal prioritere sig til handlerum

For politikerne betyder det, at de med det samme kommer til at skulle prioritere, hvis de vil skabe sig selv et handlerum. 

- Hvis de gerne vil indfri nogle af de løfter, de er gået til valg på, er de nødt til at arbejde med effektiviseringer og sætte klare mål for, hvor meget der skal effektiviseres for om året, siger Morten Mandøe.

Det kan også indebære et opgør med, hvad man plejer.

- Der er rigeligt med ønsker alle steder, så hvis man ikke prioriterer og gør ting på en anden måde, får man ikke noget råderum. 

Det taler ind i et udsagn fra overvismand for De Økonomiske Råd, Carl-Johan Dalgaard, som vakte efterklang i Stine Lentz Basballe, efter hun hørte det på Økonomidirektørforeningens årsmøde i november:

- Der er vigtige samtaler i vores samfund, som vi ikke har om prioritering af de fælles ressourcer, refererer hun. 

Det fik hende til at tænke på, om der lige nu er ting, man bør overveje, om overhovedet er en kommunal opgave, fordi der skal være en anden prioritering. 

- Er der nogle anbefalinger, vi kan give til vores byråd? Er der noget, vi plejer at gøre i kommunerne, som vi ikke skal blive ved med – eller som vi ikke skal gøre på den samme måde, siger hun. 

Lyt, og spørg en ven

Det er som regel først, når politikerne kommer i gang med udvalgsarbejdet, at de for alvor får øjnene op for mangfoldigheden og dilemmaerne i den kommunale sektor. De begejstres over at se, hvad det er for en organisation, de er kommet ind i og ønsker at bidrage, fortæller Stine Lentz Basballe.

- Mange får oplevelsen af, at ‘hold da op, der foregår meget derude, som vi ikke vidste’. 

Overordnet er hendes bedste råd til politikerne at give sig tid til at lytte og tale med andre, som har erfaring med de situationer, som de kommer til at stå i.

Om det er nogen fra ens egen eller en anden kommune, er ikke så vigtigt, som at de har politisk erfaring.

Derudover anbefaler hun dem at have nogle strategier klar, hvor de på forhånd har tænkt over, hvad de vil gøre, hvis noget bestemt indtræffer. 

Det kan helt enkelt være en strategi om, at man i en given situation vil tænke sig om og spørge ‘hvad, hvorfor og hvordan’ frem for at handle på impuls, forklarer hun.

Fokus på kvalitet og økonomi

Ifølge Morten Mandøe er der lige nu især to ting, byrådene skal have opmærksomhed på: 

For det første skal de for hvert reformområde grundigt overveje, hvordan de politisk fastlægger, hvad god kvalitet er. 

For det andet skal de have fokus på, at økonomien ikke skrider. 

Skrider den først ét sted, kan det nemlig hurtigt gå ud over et andet område. 

- Økonomien hænger sammen. Alle velfærdsområder er afhængige af hinanden, siger han.

Han råder byrådene til at sætte klare pejlemærker for, hvad de vil med de enkelte reformer og til at følge op på både pejlemærker og økonomi, så de kan reagere tidligt, hvis noget begynder at skride.

På et eller andet tidspunkt vil de fleste ifølge Stine Lentz Basballe komme til at opleve, at et budget skrider.

Når det sker, er det vigtigt at få klarhed over, hvilke redskaber der er i værktøjskassen, så man ikke får sat noget i værk, som man efterfølgende skal rydde op i, fortæller hun.

Det indebærer bl.a. at spørge forvaltningen om, hvad man tidligere har haft god erfaring med.

Øget kapacitet gennem samarbejder

Skal hun pege på en tendens eller mulighed, der kan understøtte kommunerne og udvide deres kapacitet i den kommende periode, er det eksterne samarbejder med alt fra råd, nævn, civilsamfund, erhvervsliv, skolebestyrelser og andre bestyrelser. 

- Vi har meget forskellige kompetencer, og vi får vi en bredere kapacitet, når vi lægger de kompetencer sammen, siger hun. 

Som hun ser det, har samskabelsen nået et nyt niveau og en større skala, end når en lokal butik bidrager med kakaomælk og fastelavnsboller til skolens fastelavnsfest. 

- Det er gledet ind i sproget, at det er naturligt at samarbejde. Nogle kommuner har været sindssygt gode til det, og det spreder sig.

Mange steder er det f.eks. civilsamfundet, der sørger for, at der kommer børneteater og foredrag ud i landsbyer, når det lokale bibliotek er lukket. 

- Det er frivillige, som holder det i live. Det er helt utrolig værdifuldt for lokalsamfundene, siger Stine Lentz Basballe.

På den større klinge har kommune, stat, City 2, Ikea og Nordea i fællesskab finansieret to motorvejsramper i Høje Taastrup.

Når den slags kan lade sig gøre, er det som regel på grund af relationer, der bliver bygget op over tid, enten fordi byrådspolitikere bruger deres eksisterende netværk, eller fordi de er dygtige til at skabe relationer til erhvervslivet. 

Morten Mandøe ser også muligheder i samfundet, som kan understøtte kommunerne i deres arbejde med at levere velfærd. 

- Både covid-19 og krigen i Ukraine har vist, at der er en vilje i befolkningen til at hjælpe hinanden, siger han og understreger, at det både gælder både civilsamfund og virksomheder. 

Kommunerne har brugt mange ressourcer på at hjælpe 83 pct. af de jobparate, fordrevne ukrainere i beskæftigelse, men de kunne ikke have gjort det uden velvilje fra virksomheder og samfund.

- Alle rundt om har været med til at skabe resultater, fastslår han.