Ankomsten med tog til Odense er en af de mindst opmuntrende i Danmark, vel nærmest kun overgået af den rædselsfulde ditto i Herning. Et førstehåndsindtryk er jo aldrig ligegyldigt, uanset om man kommer med tog, bil eller på cykel. Indkørslen med bil til Odense er egentlig ikke så slem, men med tog … oh rædsel!
Odense havde en fin gammel banegård, som blev lukket, ikke slagtet, men lukket. Og i stedet opførte man et rædsel af et monstrum ved siden af – med cafe, restaurant og bibliotek. Værre fås det vist ikke. Stor, klodset og gennemført uelegant.
Bare at nærme sig stationsbygningen fra bysiden er til at få en let eller middelsvær depression af. Man må simpelthen holde sig for øjnene og håbe, at man ikke skvatter over noget undervejs.
Og indendørs i monstrummet er det såmænd ikke bedre. Først når man efter en grundig rulletrappeopstigning er nede på perronen, og ikke længere kan se stationsbygningen, kan man trække vejret roligt igen. Det her kan hverken DSB eller Odense by være bekendt.
Selve Odense byder dog også på en del gode oplevelser, selv om det ellers fine, gamle H .C. Andersen-kvarter er blevet bygget op på ny og reelt er lettere forfalsket. I samme område ses det rædsomme gadegennembrud Thomas B. Thriges Gade. Heldigvis vil rygterne vide, at den umulige gade skal graves ned og i stedet overdækkes med egentlig by … måtte det snart ske.