Nyvalgte studerende risikerer at ryge i SU-klemme

Som studerende byrådsmedlem risikerer du at skulle betale tusindvis af SU-kroner tilbage. En barriere for de unge, mener tidligere byrådsmedlem. Men regeringen vil ikke ændre reglerne

vederlag

Af Morten Munkholm | [email protected]

Med den nyudnævnte post som byrådsmedlem får de valgte studerende samtidig en vigtig tjans at holde øje med i hjemmet: Privatøkonomien.

De nyvalgte studerende risikerer nemlig at skulle betale tusindvis af kroner tilbage i SU, hvis de ikke er opmærksomme på, hvordan deres vederlag bliver beregnet på skattekontoen.

For tidligere byrådsmedlem i Jammerbugt Kommune Mads Guldhammer (SF) kom hans første år med byrådsarbejde i 2010 til at koste ham et SU-smæk på 25.000 kroner. Det skyldes, at han ud over sit vederlag også fik løn for praktikperioder i sin uddannelse.

- Vederlaget går ind som en almindelig indkomst, og så ramte jeg altså hurtigt loftet på SU’en, fortæller han og påpeger, at det efter hans mening gør det mindre attraktivt for de unge at gå ind i lokalpolitik.

- Det burde være sådan, at hvis man er ung og vælger at tage ansvar ved at deltage i det lokale demokrati, så skal man ikke straffes for det på sin SU.

Ingen regelændring i sigte

Mads Guldhammers forslag har vakt debat på Christiansborg, hvor Socialdemokraterne allerede sidste år åbnede op for bedre vilkår for studerende i kommunalpolitik.

- Når man varetager et borgerligt ombud, hvad det jo er at være valgt ind i en kommunalbestyrelse, så synes jeg, det er rimeligt nok, at det ikke påvirker ens SU negativt, sagde kommunalordfører Simon Kollerup dengang til Nordjyske.

Men siden forslaget blev diskuteret på en folketingshøring i oktober, har både økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) og uddannelsesminister Morten Østergaard (R) afvist at ændre reglerne. I to svar til Folketingets kommunaludvalg skriver ministrene blandt andet:

- Det er et grundlæggende princip, at indkomst for politisk arbejde ikke behandles anderledes end anden indkomst for ordinært arbejde. Dette er et fornuftigt princip.

Og den udlægning bakker Simon Kollerup op om.

- Min bekymring har været, at vi gerne vil have flere unge mennesker ind i kommunalpolitik, og det er klart, at det bør de ikke blive straffet for økonomisk. Men på den anden side synes jeg også, at der er noget principielt rimeligt i, at man sidestiller det at sidde i en kommunalbestyrelse med andre jobs, siger han.

 Spild af demokratipenge

At regeringen ikke vil ændre på SU-reglerne er for Mads Guldhammer uforståeligt. Ifølge demokratirapporten ’Op af sofaen’ er et af de vigtigste elementer for at få flere unge til at stemme nemlig, at der sidder unge medlemmer i byrådene, som de kan identificere sig med.

- Så kan de lige så godt vedkende sig, at de ikke ønsker flere unge mennesker i lokalpolitik, siger Mads Guldhammer, som samtidig kalder det grotesk, at indenrigsministeren har puttet millioner i en kampagne for at få unge til at stemme, når hun i stedet burde gøre det mere attraktivt for dem at deltage i kommunalpolitik.

- De unge kan godt gennemskue, at kampagnen bare handler om at gøre sig lækker og attraktiv op til et kommunalvalg. Det er dybt useriøst, og det er at pisse på en hel generation af vælgere, siger den unge SF’er, som ikke blev valgt ind igen ved KV13.

Men i regeringen ser de altså ikke unges SU-forhold som en hindring for at træde ind i en kommunalbestyrelse. Og heller ikke i oppositionspartiet Venstre ønsker de at se nærmere på reglerne.

- Man skal huske på, at reglerne er sådan for, at man ikke kan udnytte systemet. Du skal ikke kunne have et fuldtidsarbejde og så bare skrive dig ind på et studie og få SU ved siden af. Derfor er vi enige med ministrene, siger partiets SU-ordfører Mads Rørvig.

Børn & unge

Tilmeld dig nyhedsbrevet