Det er et stort problem, at vælgerne ikke forstår finanssektorens sprog, mener tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen. Foto: Polfoto
Det er et stort problem, at vælgerne ikke forstår finanssektorens sprog, mener tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen. Foto: Polfoto

Nyrup: Centrum-venstre kæmper med kompleksiteten

Folketingsvalget er et valg om, hvorvidt man vil begynde en afmontering af velfærdsstaten, siger Poul Nyrup Rasmussen. Danmarks tidligere statsminister mener, at de røde partier kan høste flere stemmer ved at gøre diskussionen om skattely mere forståelig for danskerne.

valg 2015

Af Peter Christian Nielsen | [email protected]

Diskussionen om skattely burde ligge til højrebenet for de danske centrum-venstrepartier. En fortælling om, hvordan store multinationale selskaber undlader at betale skat i Danmark via en lang række sindrige selskabskonstruktioner og dermed ikke bidrager til velfærdssamfundet, er nærmest formstøbt til Socialdemokraterne, SF og Enhedslisten. Sidste år antog skatteunddragelse via skattely alene en størrelsesorden på 130 milliarder kroner ifølge en opgørelse fra Nationalbanken. Alligevel scorer centrum-venstre ikke massivt med stemmer på den baggrund. Poul Nyrup Rasmussen, mangeårig socialdemokratisk statsminister og partileder, mener, at skattely-diskussionen på mange måder udstiller de problemer, de røde partier har i kampen om vælgernes gunst.

- Den nye dagsorden for centrum-venstre findes også på det mest komplicerede område. Jeg tror, at det, vi skal sige til os selv på centrum-venstre-fløjen, er, at det skal være i det her århundrede, at pengemændene ikke bestemmer alene, når det gælder ting, der flyder over grænserne, siger han.

Uforståeligt finanssprog

Problemet er, at vælgerne ikke forstår hele det sprog, der omgiver finanssektoren og store multinationale selskaber, mener Nyrup. Udtryk som gearede investeringer og credit default swaps (se faktabokse, red.) er volapyk for store dele af vælgerkorpset. Den økonomiske virkelighed er med andre ord blevet så kompliceret, at det skaber apati hos danskerne.

- Mange almindelige, hårdtarbejdende lønmodtagerfamilier siger til sig selv: ‘Det er altså for stort det her. Magten er for massiv hos folk som Goldman Sachs. Det er umuligt at få styr på. Det er alt for kompliceret. Det kan vi ikke klare’. Socialdemokraterne og venstrefløjen er oppe mod en afmagtsfølelse, siger Nyrup og tilføjer:

- Jazzpianisten Thelonius Monk sagde engang: ‘Det er en banalitet at gøre det enkle kompliceret. Men det er en kunst at gøre det komplicerede enkelt’. Det er sandheden. Årsagen til, at pengemarkedet, spekulanterne og kapitalfondscheferne tjener så mange penge og er så svære at få styr på, er, at de har opbygget deres eget sprog, som folk ikke forstår.

- Vi skal øve os i at fortælle, hvordan det hænger sammen. Politik i et moderne samfund er også at træne i at få omsat tingene til et moderne sprog, som folk kan forstå.

Men har skattely-diskussionen nogen chance for at blive en større dagsorden i en valgkamp?

- Hele debatten om skattely og beskatning og regulering af finansmarkedet handler om ret og pligt - ikke bare for taxachaufføren, men også bankdirektøren og kapitalfondsejeren. Det er et godt budskab. Jeg tror, at det kommer til at spille en rolle i valgkampen.

Sønnike Sass

Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen, der i mange år har stået Nyrup nær, understregede, da han trådte til i 2013, at finanssektoren kunne glæde sig “over, at det er en socialdemokrat med naturligt anlæg for regulering, der sidder for bordenden”. Bankerne er siden blevet mødt med større krav til egenkapital, og de systemisk vigtige banker, såkaldte SIFI-banker, er blevet pålagt større kapitalkrav. Sass har til gengæld forladt ideen om at splitte banker op i spekulative enheder og selskaber for normal bankvirksomhed.

Kan Sass gøre mere for at sikre, at Danmark ikke er så udsat i forhold til skatteunddragelse?

- Han kan gøre noget. Men mange af de her ting skal bekæmpes i internationale fora. Penge har altid været grænseoverskridende og svære at få til at føje sig efter demokratiske beslutninger. Det er værre nu med det globaliserede samfund. Henrik har arbejdet meget med det, og jeg er sikker på, at vi vil se nogle udspil, når vi når valgkampen, siger Nyrup.

Kan S for alvor få folkelig medvind på det her område?

- Det er ikke sikkert. Man kan ikke opfinde dagsordener, som man ikke selv tror på. Men man skal gøre noget ved det, som man mener er uretfærdigt.

En grim krikke

Nyrup, der blandt andet har arbejdet med socialt udsatte og psykisk syge gennem ‘Det Sociale Netværk’, efter han forlod politik, ser med gru på Venstres 454.215-kampagne, der skal sætte fokus på de i Venstres øjne høje ydelser, som kontanthjælpsmodtagere får.

“Hele debatten om skattely og beskatning og regulering af finansmarkedet handler om ret og pligt – ikke bare for taxachaufføren, men også for bankdirektøren og kapitalfondsejeren. Det er et godt budskab. Jeg tror, at det kommer til at spille en rolle i valgkampen”

- Venstres kampagne er en gammel, gammel hest, der trækkes af stalden. En grim og uhyggelig hest. Vi kender den helt tilbage fra dengang, Stauning dannede sin samlingsregering i 1940, hvor De Konservative gerne ville være med, men Venstre kun ville gå med på betingelse af to ting: At der ikke skulle gribes ind overfor landbrugets priser og indtjening, der var stærkt stigende. Og det andet var, at socialreformen skulle rulles tilbage, siger han og tilføjer:

- Venstre appellerer til den lille misundelse og antyder, at de, der har det dårligt, selv er skyld i det.

SR-regeringen har indført den lavere såkaldte ungeydelse for unge, der tidligere var kontanthjælpsmodtagere, og samtidig indført gensidig forsørgerpligt for samlevende kontanthjælpsmodtagere. Er det efterhånden ikke alle midterpartier, der bekender sig til, at incitamentet til at få folk på overførselsindkomst i job er lavere ydelser og dermed økonomisk pression?

- Lad mig lige kommentere Venstres argument: Det er uendelig få, der vil tabe på at få et arbejde, og de vil til gengæld få enormt store menneskelige gevinster af at gå på arbejde. Venstre er i gang med at reducere fattigdomsproblemet til, at de fattige skal have noget mindre og de rige noget mere i skattelettelser. Det er en grundlæggende forkert analyse.

Men er forskellen på S og V ikke til at overse i denne sammenhæng?

- Den store politiske kamp mellem de blå og de røde er, at de blå burde sige, hvad den politik, de står inde for, egentlig indebærer. Den indebærer jo en begyndende afmontering af velfærdsstaten. Det tror jeg ikke er gået op for folk.

Finanspolitikken

Men man kan vel ikke sige, at SR-regeringen har ført en ekspansiv finanspolitik for at sætte gang i væksten og skabe arbejdspladser, sådan som klassisk socialdemokratisk tænkning ville anspore til?

- Det er en sammensat diskussion. Man kan ikke diskutere Danmarks økonomi lige nu, hvis man ikke samtidig husker, at du har en historisk vanvittig økonomisk situation. Eurozonen har nulvækst, og Spanien, Italien og Grækenland har en arbejdsløshed, der svarer til 30’ernes forhold. Det kan Danmark ikke lukke øjnene for. Vi har altså en betalingsbalance, som vi skal tage hensyn til.

Men er der et rum til at føre en mere lempelig finanspolitik?

- Det kommer an på, hvordan man gør det. Diskussionen om Venstres skattestop og nulvækst er en meget skæv diskussion. Det er en dårlig måde at bruge pengene på. Gevinsterne er meget få. Man kan sige, at Anders Foghs skattestop var velfærds-tyveri ved højlys dag - i den forstand, at det skabte større ulighed mellem boligejerne. Og det lukkede af for, at velfærden kunne udvikle sig sammen med den almindelige stigning i samfundets økonomi. De jeg hører regeringen lægge op til, er, at der er lidt mere at gøre godt med næste år især på investeringssiden og til de svageste.

Bøger

Demokrati

Tilmeld dig nyhedsbrevet