Ny udlændingepolitik vil øge indvandringen

Regeringens lempelser af udlændingepolitikken betyder flere indvandrere til Danmark, forudser flere eksperter. Opposi tionen vil kende kon sekvenserne.

politiko

Af Redaktionen | [email protected]

Regeringens kommende lempelser af udlændingepolitikken vil øge tilstrømningen af indvandrere til Danmark. Det forudser flere eksperter i indvandring. Dermed vil vi i fremtiden opleve en årlig indvandring på mere end de godt 59.000 udlændinge, der sidste år fik opholdstilladelse i Danmark.

Torben Tranæs, forskningschef i Rockwool Fondens Forskningsenhed, har beskæftiget sig indgående med indvandringen til Danmark og forventer ”en vis stigning i tilstrømningen” på baggrund af de bebudede lempelser, mens Poul Christian Matt­hiessen, befolkningsekspert og pensioneret professor i demografi ved Københavns Universitet kalder det ”klart,” at lempelserne vil medføre, at der kommer flere indvandrere til Danmark fremover.

”Det går jeg også ud fra er meningen, for ellers var der ikke noget formål med at lempe reglerne. Det skal jo komme nogen til gavn,” siger Poul Christian Matthiessen.

Han vil dog ikke sætte et forventet antal på stigningen, da det både vil afhænge af den kommende lovtekst og administrationen af loven.

Erik Bonnerup, adjungeret professor ved CBS og formand for VK-regeringens tidligere tænketank for integration, advarer direkte mod visse af regeringens bebudede lempelser, som han mener, vil få flere svært integrerbare udlændinge til at søge mod Danmark.

Det gælder blandt andet planerne om at fjerne de såkaldte fattigdomsydelser som starthjælp og kontanthjælpsloft, der samtidig risikerer at tiltrække flere udlændinge, der belaster den danske økonomi.

”Vi skal naturligvis tage vores del af verdens flygtninge. Men hvis vi i Danmark får mere liberale og lempeligere regler end andre lande, så vil vi tiltrække flere af de flygtninge og indvandrere, der bliver afvist i andre lande,” siger Erik Bonnerup. 

Mønster er uændret

Rockwool Fondens Forskningsenhed opgjorde denne sommer, at vestlige indvandrere og efterkommere bidrog med 3,9 milliarder kroner til de offentlige kasser i 2008, mens ikke-vestlige indvandrere og efterkommere - minus flygtninge - kostede 6,9 milliarder kroner. 

Den liberale tænketank CEPOS’ beregninger viste henholdsvis et plus til de offentlige kasser på 2,2 milliarder kroner i 2010-tal for indvandrere og efterkommere fra såkaldt mere udviklede lande og et minus på knap 16 milliarder kroner for indvandrere og efterkommere samt flygtninge fra mindre udviklede lande.

Hverken Poul Christian Matthiessen eller Torben Tranæs venter dog et markant ændret indvandringsmønster fra det nuværende, hvor flere og flere højtuddannede udlændinge kommer til Danmark for at arbejde og bidrage til det danske samfund, mens færre får asyl og familiesammenføring. 

Et mønster, der har ændret sig markant, siden VK-regeringen og Dansk Folkeparti i 2002 strammede udlændingeloven for særligt asyl og familiesammenføring.  Således fik godt 13.000 personer tilladelse til familiesammenføring i 2001 mod knap 3.000 indtil videre i år.

Samtidig steg antallet af udlændinge, der arbejder og uddanner sig i Danmark fra omkring 16.000 i 2001 til over 50.000 sidste år.

”Jeg venter ikke en drastisk ændring. For selvom lettere adgang til familiesammenføringer kan åbne for flere af de svært integrerbare, kan de nye regler også betyde, at der kommer flere stærke,” siger Torben Tranæs.

Poul Christian Matthiessen forudser, at den største ændring vil være på de kommende indvandreres kvalifikationsniveau.

Minister i samråd

Blandt andet den varslede nedsættelse af beløbsordningen under Jobplanen, hvor udlændinge kan nøjes med en mindsteløn på 250.000 kroner årligt for at få særlig nem adgang til Danmark mod de nuværende 375.000 kroner årligt. Det vil ifølge befolkningseksperten tiltrække udlændinge til job, der ikke kræver uddannelse.

Dansk Folkeparti har nu kaldt justitsministeren i samråd for at få klar besked om konsekvenserne af den ændrede udlændingepolitik.

”Det er klart, at lempelserne i sig selv vil have en effekt på tilstrømningen. Det så man i 2002, hvor antallet af asylansøgere faldt dramatisk, inden man overhovedet ændrede loven for asylansøgere,” 

siger næstformand Peter ­Skaarup. 

Justitsminister Morten Bødskov (S) regner ikke med, at regeringens udlændingepolitik ændrer væsentligt på de tal, vi har i dag.

”Og hvis der er en ung dansker, der får lettere ved at få den udlænding, han har fundet på et studieophold ude i verden, så synes jeg, det er fint. I det store hele vil tilstrømningen blot komme til at svare til, hvad man så under den borgerlige regering før 2010,” siger han med henvisning til året, hvor VKO indførte det første pointsystem for permanent ophold, som regeringen vil afskaffe.

Ministeren  understreger, at den drivende faktor for den kommende udlændingepolitik bliver at forbedre integrationen.

 

Social & sundhed

Tilmeld dig nyhedsbrevet