Nu afgøres det hvilke byer der kan ende med et CO2-lager i baghaven
Nu afgøres det hvilke byer der kan ende med et CO2-lager i baghaven
Det var nok ikke en nabo, som de havde regnet med at få. Men fem steder i landet kan et lager for noget af den klimaskadelige CO2, som vi sender ud i atmosfæren, ende med at flytte til byen.
De fem områder, der spænder fra Gassum i Østjylland til Rødby på Lolland, har en undergrund særligt velegnet til at gemme CO2 væk.
Nu afgøres det, hvor lagrene kan ende i baghaven på byerne, som også tæller Havnsø og Stenlille på Sjælland samt midtjyske Thorning.
Ifølge Kristoffer Böttzauw, direktør i Energistyrelsen, er perspektiverne store i CO2-lagring - det, der også kaldes CCS.
- Det er rigtig, rigtig godt for klimaet. Inden for en relativt kort årrække kan man lagre rigtig meget CO2 fra særligt de sektorer, hvor det ellers kan være vanskeligt at få udledningen ned.
Det kan eksempelvis være CO2-udledningen fra en cementfabrik, som med et fangstanlæg opfanges, inden det ender i atmosfæren.
Den renses og køles herefter ned, så den bliver til væske, og transporteres derefter ud til lagringsstedet med enten tankbiler eller via rør.
Her pumpes den minimum 800 meter - ofte længere - ned i undergrunden, hvor den fordeler sig i en sandsten under en lerkappe.
- Størstedelen af aktiviteten foregår nede i jorden. Over jorden vil der være nogle mindre anlæg. Det kan være rør, pumper, mindre bygninger og sådan noget, siger Kristoffer Böttzauw.
Selv om erfaringen fra udlandet og undersøgelser har vist, at teknologien er sikker, har de mulige CO2-lagre skabt utryghed for nogle.
Blandt andet på borgermøder har nogle lokale udtrykt bekymring, og der er startet en underskriftsindsamling mod det mulige lager ved Havnsø, som over 500 personer har skrevet under på.
Sidste år undersøgte DTU danskernes holdning til grønne teknologier som solceller, vindmøller og fangst og lagring af CO2.
Den mindst populære var lagring af CO2 på land, som kun omkring hver tredje synes, skal anvendes i "meget høj" og "høj" grad.
Til sammenligning gjaldt det for mere end halvdelen af respondenterne, når det kom til vindmøller på land, og ni ud af ti for fjernvarme.
Professor ved DTU Jacob Ladenburg peger på, at CCS - fangst og lagring af CO2 - er en ny teknologi, som danskerne har ret begrænset kendskab til.
- Og det ser vi i folks svar, når vi spørger ind til, i hvilken grad de synes, vi skal bruge teknologien, fortæller han.
Information ser i undersøgelsen ud til at have betydning for opbakning.
- Vi kan se, at når vi fortæller folk, at vi har erfaring med at lagre naturgas flere steder i Danmark, så øger det accepten af CO2-lagre på land.
Det er dog ikke sådan, at alle pludselig siger "ja tak", understreger han.
Der blev i undersøgelsen ikke spurgt ind til baggrunden for folks svar, men det er et fokuspunkt i en ny undersøgelse, der er på vej.
- De foreløbige tal peger på, at det kan være noget som usikkerhed over, om der kan komme et udslip, og om grundvandet bliver forurenet, og folks grundlæggende risikovillighed, siger Jacob Ladenburg.
Ifølge Kristoffer Böttzauw fra Energistyrelsen har der været stor interesse for borgermøderne om de mulige CO2-lagre.
- Der har været en nysgerrighed omkring, hvad det her er for noget, men også relevante spørgsmål om bekymringer i forhold til miljø, sikkerhed, lugt og hvor stort det er.
I de tilfælde har styrelsen prøvet at forklare, at der er tale om en kendt teknologi. Godt nok ikke i Danmark, men i Norge har den været i brug siden 90'erne.
Han understreger, at der ikke gives tilladelse til noget, hvis styrelsen mener, at der er usikkerheder.
- Vi har arbejdet med den danske undergrund i mange årtier nu - og har i øvrig to gaslagre allerede i Jylland og på Sjælland - så vi er godt sikre på, at der er styr på det her.
- Det synes jeg også, at borgerne skal være, siger han.
Snart offentliggøres vinderne af de nye licenser, og kort tid efter vil de begynde at lave yderligere undersøgelser.
Det er dog ikke ensbetydende med, at der kommer et CO2-lager. Selskaberne får tilladelse til at gå videre med undersøgelser og forberedelser.
Målet er, at vi inden udgangen er årtiet har det første danske CO2-lager på land.
Stort potentiale i dansk undergrund
Der er gode muligheder for at gemme CO2 af vejen i den danske undergrund.
En undersøgelse fra Geus har vurderet, at der er et samlet potentiale på op til 22 mia. ton CO2.
Det svarer til, at vi kunne lagre op mod 700 års danske udledninger, hvis vi kunne fange det.
Der er dermed potentielt også plads til andre landes udledninger.
I Danmark er det forventningen, at der indfanges CO2, som skal lagres, fra 2026. Mængden ventes gradvist at vokse, som flere anlæg tages i brug.
I 2030 ventes der indfanget og lagret 2,5 mio. ton CO2 herhjemme.
Det svarer til seks pct. af vores udledning i 2022 på 41,7 mio. ton.
Vores udledning ventes dog at falde gradvist, som vi ser effekten af ny lovgivning.
I 2030 ventes fangst og lagring af CO2 at reducere Danmarks udledning med ti pct..
Kilde: Klima- og Energiministeriet.
Teknologien har eksisteret længe
* Fangst og lagring af CO2 - på engelsk: carbon capture and storage (CCS) - har eksisteret i over 40 år.
* Det sker ved, at CO2'en, der ellers ville være endt i atmosfæren og bidraget til klimaforandringerne, fanges.
* Det kan gøres ved at opsætte anlæg hertil på eksempelvis affaldsforbrændingsanlæg.
* Bagefter bliver det kølet ned og komprimeret, så det bliver flydende, inden det transporteres videre.
* Det kan være med tankbiler eller på sigt via rør - og slutteligt med skib, hvis det lagres i Nordsøen.
* Slutteligt pumpes det ned i et geologisk lager, der ligger minimum 800 meter nede i undergrunden.
* I marts sidste år blev et pilotprojekt med lagring af CO2 i den danske del af Nordsøen igangsat.
Kilder: CO2 i dybden, Geus.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.
