Det er ikke kun økonomi, men også Christiansborgs og Slotsholmens bureaukratiske styring via love, bekendtgørelser og cirkulærer, der presser kommunerne til det yderste i deres bestræbelser på at levere velfærd til borgerne.  

- Heldigvis er det nået til Christiansborg, at man har styret for stærkt, siger økonomiprofessor ved Aarhus Universitet Nina Smith.

Hun sætter sin lid til, at de frisættelsesreformer, der for tiden skyller ind over kommunerne, vil forbedre deres mulighed for at opfylde deres del af velfærdskontrakten.

Faktisk går hun så langt som at sige, at hvis ikke kommunerne lykkes med at omsætte friheden til bedre velfærd, så vil både velfærdssystemet og samfundet stå et skidt sted om ti år. 

Kan kommunerne redde velfærden?

Så tror økonomiprofessoren, at frisættelsen kan redde velfærden?

- Det skal den. Der er ikke noget alternativ, siger Nina Smith, det er et vilkår at få det til at lykkes.

For i lyset af, at f.eks. udgifter til forsvar og klima ser ud til at gøre et væsentligt indhug i den offentlige fælleskasse, er det usandsynligt, at kommunerne får flere midler.  

Hun er da heller ikke i tvivl om, at der er et stort potentiale for at gøre tingene bedre og få mere velfærd ud af de midler der er. Det viser flere af de eksperimenter på enkeltområder rundt omkring i kommunerne, som har givet inspiration til reformerne.

Udfordringen er, at man nu helst skal lykkes på alle områder i alle kommuner, bemærker hun. 

- Det er en kæmpe opgave, for der er virkelig mange ting i spil.

Med ét slag skal man ændre kulturen fra at styre efter regler til at blive frisat. 

Der bliver et enormt behov for faglig ledelse og for at få løftet kompetencerne, forudser Nina Smith. Og hvordan genopliver man et engagement, som måske er blevet kvalt under mange års tunge proceskrav?

- Det er en sindssygt stor ledelsesopgave, der ligger foran de fleste kommuner med hensyn til medarbejderkompetencer og medarbejderengagement og at få motivationen tilbage til at gribe mulighederne, siger Nina Smith.

Det begynder i byrådssalen

Noget af det vigtigste, hun mener, en kommunalbestyrelse kan gøre lige nu, er at sætte sig ned og få diskuteret, hvor man gerne vil være om ti år. 

- Det, der er vigtigt, er at have en fælles vision for kommunen. Et fælles mål og retning, som kommunalbestyrelserne nogenlunde kan enes om, siger hun.

Ellers bliver det svært at lave den enorme omstilling, hvor hele embedsapparatet og alle ansatte, helt ud i yderste led, skal kunne se, hvilken vej kommunen vil  - og føle sig frisat til at nå derhen.

I sidste ende er det mere afgørende, at kommunalbestyrelsen kan samarbejde om tingene, end hvor mange penge den har, påpeger hun. Kan den det, kan selv kommuner med et dårligt beskatningsgrundlag komme et meget bedre sted hen end en rig kommune, hvor man ikke kan enes om noget som helst.  

Nødvendigt at Christiansborg har kommunernes ryg

Faktisk ligger Nina Smiths største bekymring i forhold til frisættelsen slet ikke hos kommunerne. 

Hun er mere bange for, at der bliver ballade, når borgerne i X kommune opdager, at man ikke kan få lige så meget som i Y kommune; eller når en forvaltning kommer til at begå en fejl, og fru Jensen kommer i Ekstra Bladet, og det sætter gang i en lavine, der ruller helt ind på Christiansborg, hvor man ender med at sige ‘så må vi også lave noget regulering her’ for så at begynde at rulle frisættelsen tilbage. 

Det må ikke ske, fastslår Nina Smith, for selvfølgelig vil der blive begået fejl, og når det sker, er det nødvendigt, at Christiansborg har kommunernes ryg. 

- Det er en kæmpe omstilling, de skal igennem, og det bliver man nødt til at have respekt for, siger hun.