’Mutti Merkel’ deler gaver ud med sin nye regering

Lovbestemt mindsteløn, skattestop og forbedrede pensionsvilkår er alt sammen en del af det regeringsgrundlag, der ser ud til at tegne tysk politik frem mod 2017. Vigtige økonomiske tiltag, der kan gavne dansk eksport.

milliardhandel

Af Morten Munkholm | [email protected]

Industriarbejdere med tre job til en tyver i timen, der står og samler de luksusbiler, som bosserne udover deres gage på et ofte syvcifret millionbeløb får stillet til rådighed.

Billedet på Tysklands ulighed er de senere år blevet tegnet stærkere og stærkere. Derfor kom det næppe som en overraskelse, at der i det nye tyske regeringsgrundlag mellem CDU og SPD måtte gives gaver til arbejderne, for godt nok er Angela Merkel kendt for spareiver – men hun er hele Tysklands Mutti.

- Der virkede generelt til at være en stemning i Tyskland for, at de var nødt til at gøre noget ved den sociale ulighed og de spændinger, der danner sig. Det tror jeg de fleste i både CDU og SPD var klar over, forklarer Moritz Schramm, lektor i tyske studier på Syddansk Universitet.

I det nye regeringsgrundlag er der derfor både lagt op til en fastsat mindsteløn og bedre pensionsvilkår for lavtuddannede og kvinder. Tre vigtige mærkesager for SPD, som ellers fik et katastrofalt valg at forhandle ud fra tilbage i september.

- Nu ser det måske ud, som om det er SPD, der får det igennem, men jeg tror egentlig ikke, at det er noget, Merkel har haft så meget imod, siger Moritz Schramm om de tydelige sociale aftryk i regeringsgrundlaget.

Potentiale for Danmark

Herhjemme bliver meldingen om tysk mindsteløn modtaget positivt hos både arbejdsgivere og lønmodtagere. Og med god grund, for dansk økonomi afhænger utrolig meget af konkurrenceevnen overfor og eksporten til Tyskland.

Derfor vil en stigning i de tyske lønninger på bare to procent i forhold til de danske indenfor et par år betyde en stigning i dansk eksport på godt 1,3 milliarder kroner, viser en beregning foretaget af Kommunen på baggrund af De Økonomiske Råds SMEC-model. Noget, som især fødevarebranchen vil nyde godt af.

- Vi vurderer, at det vil have en positiv effekt på vores eksport, fordi mindstelønnen alt andet lige vil svække den tyske konkurrenceevne, når de skal betale noget mere for at få produceret deres varer, fortæller statistikchef i Landbrug & Fødevarer Finn Christensen.

En stor del af de danske varer ender i de tyske kølediske, og sådan har det været i århundreder, forklarer han.

- Helt tilbage nærmest fra vikingetiden har Tyskland været vores største samhandelspartner. Og det er de også i dag, hvor vi alene af fødevarer eksporterer for små 28 milliarder kroner om året. Det er et kæmpe marked af relativt købestærke folk, siger Finn Christensen.

Spotlight er på Tyskland

I forvejen er der stor fremgang i dansk eksport til Tyskland for tiden. Dansk-Tysk Handelskammer vurderer, at vi næste år vil se en fremgang på et sted mellem fem og otte procent, svarende til cirka 7 milliarder kroner, hvilket vil bringe os tilbage på niveau med opsvingsåret 2008.

- Tyskland har haft en slags genkomst i Danmark de seneste par år. Indtil 2010 havde danskerne et større fokus på at få startet ny eksport til BRIK-landene end Tyskland. Men nu er ‘spotlight on Germany’, hvor vi oplever rigtig mange forespørgsler og et forøget politisk fokus, siger Reiner Perau, der er adm. direktør i handelskammeret.

For ham er det dog ikke kun positivt, at tyskerne nu får en regering, der vil give arbejderne bedre vilkår. Den økonomiske fremgang i Tyskland har nemlig ikke bare betydet bedre eksportmuligheder for Danmark. Det har også betydet, at den tyske doktrin om økonomisk stabilitet nu står til at blive udfordret af stigende inflation og et lønpres opad, som en ny mindsteløn og bedre pensionsvilkår kan forstærke.

- Det kan blive en del af en trend med stigende lønniveau. I forvejen er der flaskehalse på det tyske arbejdsmarked, og det bliver ikke bedre de næste år, så jeg er lidt kritisk overfor de her tiltag netop nu, forklarer Reiner Perau.

Ifølge EU-Kommissionens seneste økonomiske prognose fra november står det tyske lønniveau til at stige med 2,7 procent i 2014 og 3,1 procent i 2015, mens for eksempel det danske kun vil stige 1,8 og 2,1.

Fare for ustabilitet

Flere tyske meningsdannere peger på, at det derfor er farligt for Merkel at lave både mindsteløn, bedre pensionsvilkår og skattestop, når der i virkeligheden bør reformeres yderligere.

Tyskland er ikke længere en rollemodel for Europa, skrev Der Spiegel som en opsummering på regeringsgrundlaget. Og i den konservative avis Die Welt gik Christoph Schmidt, der fungerer som en slags økonomisk vismand, kritisk til værks i forhold til finansieringen af Merkels nye regeringsgrundlag.

- Det vil muligvis kunne lade sig gøre at finansiere de ekstra udgifter frem til 2017 uden at hæve skatter eller låne flere penge, men efter det vil det ikke længere være muligt, forklarede han.

Det kan i det hele taget være en fare for Merkels nye regeringskoalition, at alle har skullet være enige.

- Der er et finansieringsspørgsmål, som de selvfølgelig vil komme til at slås om internt på et tidspunkt. Derfor er der også nogen, der siger, at regeringen umuligt vil kunne holde en hel valgperiode på fire år. Men lad den nu lige blive dannet først, siger Per Øhrgaard, der er professor emeritus på Copenhagen Business School og forfatter til bogen ’Europas Hjerte’.

Bred opbakning

Indtil videre ser det dog ud til, at tyskerne har fået lige nøjagtigt det, som de ønskede sig allermest op til valget. Her pegede meningsmålinger nemlig på, at de gerne ville have socialdemokratisk politik, men det skulle være ’Mutti Merkel’, der førte den. Og Angela Merkels CDU har på trods af et næsten absolut flertal i SPD valgt den størst mulige partner at danne ny regering sammen med.

- De har tilsammen så stort et antal medlemmer af forbundsdagen, at oppositionen stort set ikke vil få et ben til jorden, så parlamentarisk set er regeringen jo nærmest problematisk, forklarer Per Øhrgaard, der dog forudser et mere gnidningsfrit samarbejde i den nye koalition end i den gamle mellem CDU og det liberale parti FDP.

- I virkeligheden er CDU og SPD på en lang række områder, også socialpolitikken, nok nærmere hinanden, end CDU og FDP var det. CDU er jo ikke ultraliberalt, men et klassisk konservativt parti, der ikke er uden social forståelse, siger han.

Og hvad end det svækker konkurrenceevnen eller ej, vil den kommende mindsteløn kunne betyde en forbedring af levevilkårene for de op mod otte millioner mennesker, der vurderes at arbejde til meget lave lønninger i Tyskland. En sejr for den europæiske fagbevægelse, kalder fødevareforbundet NNF det ligefrem.

- Tyskland har i årevis udnyttet den sociale nød, der er i en række Øst- og Centraleuropæiske lande. Tyske arbejdsgivere har lokket fattige, arbejdsløse østeuropæere til Tyskland for at arbejde – ikke mindst i den tyske kødindustri. Her er de i nogle tilfælde blevet spist af med en løn på helt ned til fem kroner i timen, skriver formand Ole Wehlast på forbundets hjemmeside.

Koalition kan svække SPD

Først skal SPD’s cirka 473.000 medlemmer dog lige sige ja til et samarbejde med Angela Merkel, der i modsætning til den seneste brede koalition mellem de to partier nok ikke vil få en socialdemokratisk finansminister denne gang. Meningsmålingerne tyder på, at det bliver et ja.

Også selvom det kan blive dyrt vælgermæssigt at søge indflydelse igen.

- Sidste gang SPD gik i regering med CDU, blev de straffet hårdt for samarbejdet ved det efterfølgende valg. Til det her valg gik det heller ikke særlig godt, og spørgsmålet er så nu, om de med endnu en samarbejdsperiode vil blive straffet endnu hårdere, siger Per Øhrgaard.

Med det resultat vil Angela Merkel kunne sende CDU-stafetten videre efter 12 betydningsfulde år som kansler i Europas største nation. De sidste fire som leder af en koalition, der ifølge den lidt mere venstreorienterede Berliner Zeitung vil være præget af stabilitet og stilstand.

- Det er en koalition, der tilhører et land fuldt af velstand. De rige vil forblive rige, de fattige vil få det lidt bedre. Men der vil ikke være nogen reel omfordeling af goderne eller gennemgribende strukturelle reformer, konkluderede avisen.

Økonomi

Tilmeld dig nyhedsbrevet