Når jeg siger Hvide Sande, hvad tænker du så?

Måske toner uendelige, hvide strande frem for dit indre øje, og det er ikke helt skævt, når du nu skal på mental rejse til den danske vestkyst. Måske har du været i byen, og så ved du, at det er en af vores sidste aktive fiskeribyer, hvor der bag bolværket mod det brusende Vesterhav ligger røde og blå stålkuttere, klar til at hente farsen til dine fiskefrikadeller ind fra stormfulde steder, du aldrig har hørt om, langt ude i Nordsøen.

Eller måske får du i et splitsekund et dinglende lig fra toppen af et fyrtårn kastet på din nethinde?

Hvis du hører til i den sidste gruppe, er du en af de 800.000 danskere, der i gennemsnit så med hver uge, da første sæson af TV2s spændingsserie ‘Hvide Sande’ løb over skærmen i 2021 - og så glæder du dig nok allerede over, at første afsnit af ‘Hvide Sande 2’ netop er smækket på din streamingtjeneste. I så fald hører du til i en fanskare, der også er international, for også i bl.a. Norge, Sverige og Tyskland blev serien populær.

Og det glæder vi os over, alle os, der langs hele vestkysten arbejder indenfor et af vores kommuners allerstørste erhverv: turisme. For det kan mærkes i branchen, når de store film- og serieproduktioner rykker ud af storbyerne og ind i naturområderne.

Set fra mit perspektiv, er der ingen tvivl om, at en serie som ‘Hvide Sande’ eller film som ‘Under Sandet’ og ‘Bastarden’ har rykket, ikke kun vores smukke Vestjylland, men også stedets unikke og dramatiske historier ud i stuerne og ind i bevidstheden hos en masse potentielle gæster og besøgende. 

Kommunernes investering i filmstrategier og samarbejder med produktionsselskaber kan virke som en dyr satsning, hvor udbyttet kan synes usikkert. Men gæsterne i Lyngvig Fyr, der spillede en hovedrolle i den første Hvide Sande, fortæller oftere og oftere, at de har fulgt med i serien, og nu er glade for at se stedet “irl”. 

Det er med andre ord effektfuldt at printe forestillingen om fyrtårn, der rejser sig majestætisk mod himlen, solnedgangsøl på stranden, uendelige heder og endnu længere sandstrande ind i vinterprægede og naturhungrende tv-kiggere. 

Oplevelsesgnist i fjernsynsfolket

Ikke kun naturbillederne vækker genklang i lysten til at drage mod Vestkysten. Også de særlige historier kan tænde en oplevelsesgnist i fjernsynsfolket. 

Var det virkelig så barskt at opdyrke heden, og fandtes der virkelig et rakkerfolk, som vi så i ‘Bastarden’? Hvor mange 17-årige, tyske drenge døde egentlig af at træde på en mine, da de skulle fjernes i millionvis efter 2. Verdenskrig, som vi fik et nervepirrende indblik i med ‘Under Sandet’? Gemmer der sig også i virkeligheden interessante personhistorier bag de stoute fiskere i Hvide Sande?

Som kulturinstitutioner kan museerne få direkte glæde af, at lysten til at dykke ned under overfladen bliver tændt af film og serier. Tirpitz i Blåvand havde i flere år succes med en særudstilling om den rigtige historie om minerydningen. Lyngvig Fyr, Abelines Gaard og Fiskeriets Hus i Hvide Sande kan stille lidt af gæsternes nysgerrighed på området, når de kommer med serien i baghovedet. 

Naturkraft er en perfekt ramme for, at vi som museum nu planlægger at folde mange flere historier ud om heden og rakkerfolket.

Ved Ringkøbing Fjord Museer har vi flere gange samarbejdet med kommunen og forskellige produktionsselskaber på film- og serieproduktioner. I øjeblikket er det en udgift: besøgsstedet skal lukkes nogle dage for at optage, vi stiller medarbejdere til rådighed for produktionen.

Men for os er det en oplagt investering i både gæster på vores egne besøgssteder, men lige så meget i at understøtte turismen, og at området er attraktivt at flytte til. Derfor har vi selvfølgelig også lagt rammer til den nye ‘Hvide Sande 2’, der i øjeblikket løber af stabelen. Det er fantastisk at se, at produktionsholdet bag serien igen har skabt en spændende krimi ud af deres optagedage på vores museer.