For kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) handler det ikke om at skabe numerisk ligestilling.

Men han ønsker at gøre op med, at der overordnet set er alt for få statuer af kvinder i Danmark.

- Det er min ambition, at det her skal være med til at hædre de glemte kvinder i danmarkshistorien, siger Jakob Engel-Schmidt.

Som første skridt på vejen mod at få rejst flere statuer af kvinder har ministeren igangsat en national kortlægning af statuer i det offentlige rum.

Når den er afsluttet, skal et udvalg stå for at udpege, hvilke kvinder der "helt åbenlyst mangler".

Projektet afhænger i høj grad af, hvordan man lokalt tager imod resultatet af kortlægningen.

For det er ikke sådan, at "der bliver sendt store trææsker med statuer fra Kulturministeriet ud i landet".

Kommunerne skal betale

Landets kommuner skal således ifølge ministeren være klar til at "spytte penge i kassen".

- Statens økonomiske engagement afhænger af, hvorvidt der er engagement lokalt, siger Jakob Engel-Schmidt.

Ministeren har fra starten fortalt, at der vil blive afsat mere end én million - men mindre end 50 millioner kroner - til projektet.

Sådan er det stadigvæk.

På spørgsmålet om, hvorvidt det er pengene værd, hvis der kun bliver opført en håndfuld nye statuer, svarer han:

- Det kommer an på kvaliteten.

Jakob Engel-Schmidt har i sinde at indlede en dialog med landets kommuner i løbet af næste år.

- Jeg håber ikke, at vi skal mange år frem, før den første statue rejser sig, tilføjer han.

Siden kulturministeren selv luftede idéen i foråret, har det givet genklang, mener han.

Derfor understreger Jakob Engel-Schmidt, at han ikke er på en solomission.

- Det er en af de sager, jeg har fået allerflest henvendelser om fra folk, jeg ikke kendte i forvejen, siger han.

Ifølge en tidligere rundspørge foretaget af Jyllands-Posten i sommeren 2023 er 31 ud af 321 statuer og buster i byrummet af kvinder.

Det er en klar skævvridning, mener kulturministeren.

- Vi har været rigtig gode til at hædre betydningsfulde mænd. Det har vi ikke været lige så gode til med kvinder.

Kunstfonden skal bestemme

Ministeren understreger, at det ikke er ham selv, der beslutter, hvem der skal støbes i bronze.

Det lader han Statens Kunstfond om at afgøre.

Det er nærmest uoverskueligt at belyse, hvem der har ansvaret for at opsætte monumenter i det offentlige rum.

Derfor findes der ikke en samlet oversigt, fortæller Mathias Danbolt, professor i kunsthistorie ved Københavns Universitet.

- De data, der findes mere eller mindre officielt, peger på, at der er en meget stærk dominans af mænd, når det kommer til statuer af navngivne personer, siger han.

Ifølge professoren er der flere årsager til, at det ser sådan ud.

Han påpeger, at størstedelen af de statuer, der findes i det offentlige rum, blev opført i slutningen af det 19. århundrede og starten af det 20. århundrede.

Derfor er det nuværende statuelandskab på mange måder resultatet af en "patriarkalsk erindringskultur".

Mange kvinder har haft stor betydning

- Mænd har siddet på magten til at kunne fortælle historien og derfor haft finanserne og rettighederne til at opføre statuer, fortæller Mathias Danbolt.

- Den mandsdominerede magtelite har været med til at forme, hvem der er blevet anset som værdifulde og vigtige nok til at få en statue.

Der har i løbet af danmarkshistorien hele tiden være kvinder, som har haft en stor betydning.

Men kvinders traditionelle rolle har ikke fået den samme anerkendelse offentligt, lyder det.

- Hvis man åbner op for, at kunstnere får lavet nogle tidssvarende monumenter i øjenhøjde med folk, så tror jeg, at nye statuer kan have en virkning (i relation til anerkendelse af kvinder, red.), siger professoren.