MIchael Fenger (K) var anfører på herrelandsholdet i 1980erne. Senere blev han assistenttræner for holdet, og om et par måneder overtager han borgmesterkæden i Gentofte.
MIchael Fenger (K) var anfører på herrelandsholdet i 1980'erne. Senere blev han assistenttræner for holdet, og om et par måneder overtager han borgmesterkæden i Gentofte.
Bitsch Pedersen, Ritzau Scanpix og Martin Frøland, Ritzau Scanpix

Michael Fenger: "En håndboldkamp er et kursus i at håndtere stress"

Han var anfører på landsholdet, og snart bliver han Gentoftes borgmester. Michael Fenger (K) fortæller, hvad han lærte i håndbold som man kan bruge i politik.

fra håndboldhal til byrådssal

Af Christian Olesen | [email protected]

Michael Fenger spillede højre fløj og var anfører på landsholdet kendt som bolsjedrengene (1982-1993). Han spillede 234 landskampe og blev senere assistenttræner på holdet. Den 15. maj overtager han borgmesterkæden i Gentofte.

“På en måde er en håndboldkamp et kursus i at håndtere pres og agere under hårdt pres. Nu har du ti sekunder, og dem, du spiller mod, vil gøre alt for at slå dig, og tilskuerne råber ad dig. Det er et enormt stress, man lærer at håndtere. Så måske har jeg lært at se tingene lidt mere fra oven af, og så har jeg sværere ved at blive stresset i forhold til andre folk.

Som ung håndboldspiller var jeg rundt i alle dele af landet og snakkede med alle mulige, og det, tror jeg, giver en rummelighed. Styrken ligger i teamet, og samarbejde vinder. Det ved man som sportsmand i kollektiv idræt. Derfor er man vant til, at folk er forskellige. I håndbold var vi fælles om at gå op i spillet, men vi var 30 forskellige mennesker med meget forskellige personligheder og mål i livet."

  Elitesport giver arbejdsdisciplin og gør en resultatorienteret. I politik er det jo vigtigt at forberede sig ordentligt og at gå efter resultaterne. Håndbold giver måske også en form for ærlighed.

Wilbek, Fenger og Fruelund tog turen fra håndboldhallen til byrådssalen

VM i herrehåndbold sluttede for et par uger siden, og Danmark fik endnu engang guldet med hjem som verdensmestre. Mens Mikkel Hansen, Niklas Landin og resten af det danske landshold svedte i de egyptiske håndboldhaller, ringede Kommunen.dk til tre byrådspolitikere, som selv har stået i rødt og hvidt og sunget nationalsangen med harpiks klistrende på fingrene.

Ulrik Wilbek (V), Katrine Fruelund (V) og Michael Fenger (K) fortæller i hver deres artikel, hvilke kvaliteter de lærte i håndboldhallen, som de senere har kunnet bruge i den politiske arena.

"Som spiller blev man kendt på godt og ondt. Sådan er det for elitesportsfolk. Og det er vigtigt, at man er klar over, at opmærksomheden går begge veje, når man går ind i politik. Det forstår man ikke, før man har været i det. Lige pludselig bliver du hængt ud på en eller anden forside. Kritik er de fleste jo vant til, men det er ikke rart, når venner og familie og ens børn kan se, at man har været en idiot. Men hvis du allerede har prøvet det, så går det nok lidt nemmere.

Elitesport giver arbejdsdisciplin og gør en resultatorienteret. I politik er det jo vigtigt at forberede sig ordentligt og at gå efter resultaterne. Håndbold giver måske også en form for ærlighed.

  Det vigtige i politik er, at vi arbejder sammen og prøver at finde de bedste løsninger. Det gør håndboldspillere hele tiden.

I sport er du mega synlig, og alt bliver endevendt. Man ser det på tv, og man kan ikke rigtig gemme sig. Som mennesker har vi jo allesammen en tendens til at pakke ting ind og få dem til at se lidt bedre ud, end de måske er, men det er svært i elitesport. Man bliver tvunget ud i en større grad af ærlighed, fordi det, du siger, og dine præstationer er så synlige.

Det vigtige i politik er, at vi arbejder sammen og prøver at finde de bedste løsninger. Det gør håndboldspillere hele tiden. Samarbejde gør vi meget i kommunalbestyrelsen i Gentofte, hvor alle byrådsmedlemmer undtagen ét arbejder sammen (Enhedslisten red.).

Kommunalbestyrelsen er sammensat af en masse forskellige mennesker, som skal arbejde sammen - ligesom på et håndboldhold. Og jeg ser mig ikke som deres anfører, men måske mere som en anfører for Gentoftes 75.000 borgere. Det har jeg fornøjelsen af at være."

Demokrati

Kultur

Politikerliv

kv21-banner
Tilmeld dig nyhedsbrevet