MF: Hegn mod ghettoen var eneste mulighed

Han ved det udmærket selv.

Hegnet er stik imod, hvad han står for politisk - og ”meget udansk”. Han havde bare ikke noget valg. Der var hærværk og indbrud på kollegiet hver eneste uge, og politiet prioriterede ikke kriminalitetsbekæmpelsen i området tilstrækkelig højt. Til sidst var der kun hegnet tilbage.

Det socialdemokratiske folketingsmedlem René Skau Björnsson er et omvandrende dementi af politidirektørernes udtalelser om, at kriminaliteten i ghettoområderne slet ikke er så slem. 

Han bor selv i nærheden af Gellerupparken og er bestyrelsesformand for Hejredals-kollegiet, der ligger i udkanten af ghettoen. Det er Hejredalskollegiet, der nu er omkredset af et grønt trådhegn, der visse steder er to en halv meter højt - med spærringer på toppen, så man ikke kan kravle over.

Der er tre porte med låse i hegnet, som kun kollegianerne har nøgler til. Men kriminelle kredse tilbyder allerede 1.000 kroner for en nøgle, så nu overvejer kollegiets bestyrelse at få lavet magnetkort til portene i stedet. 

Hegnet virker

”De seneste år har vi brugt 500.000 kroner ekstra om året som følge af hærværk og skader efter indbrud. I den måned, hegnet har været oppe, har der hverken været indbrud eller hærværk. Før var det noget, der skete hver uge. Der går heller ikke drengebander rundt i området mere, cyklerne bliver ikke stjålet eller smadret og affaldscontainerne bliver ikke væltet. Så de fleste af kollegianene er glade for hegnet,” fortæller René Skau Björnsson.

Den positive udvikling på kollegiets område er en kombination af, at hegnet er blevet sat op - og at det nu er lykkedes for boligforeningen at få smidt nogle narkohandlere ud:

”Der var en hel etage på kollegiet med somaliske narkohandlere. I et tilfælde overtog narkohandlerne en lejlighed fra en kollegianer, der skyldte dem penge - og så brugte de kollegieværelset som central for den narko, de modtog ovre fra Gellerupparken,” fortæller Skau Björnsson.

Lang, lang proces

Det er ellers tit svært at få smidt kriminelle eller voldelige lejere ud - et problem som Skau Björnsson allerede for ti år siden gjorde opmærksom på. Uden det førte til de store ændringer. Nu er udsættelse af kriminelle og voldelige lejere et programpunkt for både regeringen, Dansk Folkeparti og S-SF.

”Heldigvis ankede de somaliske narkohandlere ikke opsigelsen, for ellers kunne det have taget rigtig lang tid at få dem væk. Vi har nogle gange oplevet, at det tager op til to år at få smidt kriminelle ud. Jeg er helt med på, at man som lejer skal kunne anke sin sag, men min påstand er, at der er nogle advokater, der trænerer de her sager,” siger Skau Björnsson.

Privat vagtværn

Den socialdemokratiske politiker har i mange år været medlem af Folketingets Boligudvalg, og for ham er det en grum ironi, at det er blevet nødvendigt med et hegn. For det går stik imod alt, hvad han på det principielle plan arbejder for:

”De her ’gated communities’ er noget, vi kender fra Amerika, og sådan et hegn er jo meget udansk. Det er det diametralt modsatte af, hvad vi ønsker at gøre rent politisk. Der var bare ikke andre muligheder tilbage,” siger Skau Björnsson.

”Der bor mange internationale studerende på kollegiet, og flere af dem har oplevet tre-fire indbrud. Det er helt galt omkring jul, så de sidste to juleferier har vi været nødt til at hyre et privat vagtværn, der går rundt med schæferhunde på kollegiets område. Det siger jo noget om situationen.”  

Har I forsøgt at få politiet til at løse problemet, inden I satte hegnet op?

Den socialdemokratiske politiker ser helt træt ud, da han svarer:

”Vi har været i løbende dialog med politiet og Det Kriminalpræventive Råd. Vi har fældet træer og fjernet buske for at skabe mere åbne områder, og politiet har været på besøg for at fortælle, hvordan man kunne mindske sandsynligheden for indbrud. Men intet af det har hjulpet noget,” siger René Skau Björnsson og tilføjer:

”Det her problem kræver mere synligt politi i området. Og det har de enten ikke haft ressourcer til eller ikke prioriteret.”

Tør ikke stoppe folk

Det er ikke kun i forhold til indbrud og hærværk på Hejredalskollegiet, at politiets indsats lader en del tilbage at ønske. Det gælder i andre dele af Gellerupområdet, fortæller Skau Björnsson:

”På hovedvejene i området oplever jeg dagligt biler, der kører over for rødt, enorme overskridelser af fartgrænserne og hensynsløs kørsel. For nylig kørte en bil op på cykelstien, så folk måtte springe for livet. Men politiet tør åbenbart først tage affære, når bilerne er kommet væk fra Gellerupparken.”

Hvis man som beboer i området tillader sig at protestere mod gangster-typerne, kan det gå helt galt:

”For et par uger siden blokerede et par bilister fra Gellerupparken hele trafikken, fordi de kørte langsomt ved siden af hinanden på en ensporet vej, mens de havde rullet vinduerne ned i hver deres bil, så de kunne snakke sammen. En yngre mand tillod sig at dytte - hvorefter han blev smadret og måtte på skadestuen,” siger Skau Björnsson og konkluderer:

”Problemet er, at der ikke bliver gjort nok politimæssigt. Vi beboere i området tager vores forholdsregler for at undgå at blive skadet af de kriminelle. Men det er jo den forkerte vej rundt. Det kan ikke være meningen, at vi skal indrette os efter de kriminelle.”

Men politidirektørerne siger jo, at kriminaliteten ikke er hovedproblemet i ghettoområderne?

”Virkeligheden er en anden. Der er rigtig mange sager, der ikke bliver anmeldt på grund af trusler, eller fordi folk oplever, at politiet ikke tager sagen alvorligt. Når politiet ikke engang tør stoppe simple færdselsovertrædelser i området, så siger det noget om situationen.”

Den utilstrækkelige politiindsats styrker ligefrem de kriminelles status i området:

”Der er ingen tvivl om, at nogle af de kriminelle typer er blevet forbilleder for nogle af de mindre indvandrerdrenge. Jo mere gangster-typerne kan få lov til at styre et område, desto mere ser de mindre indvandrerdrenge de kriminelle som dem, man skal holde sig til. For det er jo dem, der har magten.”

Fattigdommen vokser

René Skau Björnsson understreger, at en indsats mod kriminaliteten ikke kan stå alene:  

”Der er stigende fattigdom og rigtig mange familier i området, der har meget få penge. Det er selvfølgelig en del af forklaringen på kriminaliteten. Desværre er det her område meget lidt vidensbaseret. Der bliver postet millioner ind til projekter, men der bliver ikke evalueret på dem. Man undersøger ikke rigtigt, hvad der virker, og hvad der ikke virker.”

”Vi skal som politikere gå på to ben. Vi skal have opprioriteret den sociale indsats, så der bliver flere tilbud til de børn, der går nede på gaden for lud og koldt vand. Men der skal også slås ned på kriminalitet og parallelle retssystemer. Og det bliver der bare ikke,” siger Skau Björnsson, der også er bekymret over den stigende indflydelse til selvudnævnte religiøse ledere.

”Der er imamer i vores område, der ikke vil være med til at løse problemerne - medmindre de får en moske. Der var også en sag om nogle familier, der havde lånt penge af hinanden og var kommet ud i kriminalitet  - og så skulle imamerne løse den konflikt. Det går ikke. Her i landet må man bruge beboerdemokrati, domstole og politi i den slags konflikter - og ikke kirker og moskeer.”

Da Skau Björnsson for snart ti år argumenterede for, at det skulle være lettere at smide kriminelle lejere ud, mødte det mange protester blandt meningsdannere:

”Det er meget svært at forholde sig til, hvordan livet er i de her områder, hvis man ikke selv har prøvet at bo der. Jeg boede selv almennyttigt i 30 år, men der er ikke ret mange andre politikere eller journalister, der kender til at bo alment. De forstår ikke, at man her er meget afhængig af, at de andre beboere opfører sig hensynsfuldt.”

René Skau Björnsson ser den stadig hårdere kriminalitet i mange ghettoområder som hovedårsagen til, at ghettoerne er rykket op i toppen af den politiske dagsorden. 

”Tidligere har mange lukket øjnene, puttet sig bag deres egen ligusterhæk og sagt, at det bare var medierne, der pustede problemerne op. Alt imens de inderst inde var glade for, at ghettoerne var koncentreret et sted langt væk fra deres eget boligområde. Nu er der blevet en større bevidsthed om problemets omfang.”