Færre elever i specialtilbud og en højere grad af inklusion i den almindelige folkeskole. Det er vejen til en bedre kommunal økonomi. 

”Der kommer ikke flere ressourcer til folkeskolen, for hvor skulle de komme fra? Udgifterne til specialtilbud er steget med 65 procent, og derfor er mere inkluderende undervisning i folkeskolen vejen frem,” siger undervisningsminister Tina Neder­gaard (V).

Næsten 15 procent af de samlede folkeskoleudgifter bruges til et mindretal af specialelever, og tallet har været stærkt stigende i de sidste 10-15 år. Men intet tyder på, at elever i specialtilbud får bedre resultater end i en almindelig folkeskole. Og de ’almindelige børn’ tager ikke skade af at inkludere flere elever med specielle behov, tværtimod øger inklusionen det sociale udbytte uden at forringe fagligheden.

Inklusion er ikke nyt

Inklusion er bestemt ikke en ny idé. Siden 1970'erne har alle EU’s undervisningsministre skrevet under på erklæringer, som skulle tilskynde til mere inklusion. Alligevel er en større og større andel af elever blevet sendt på specialskoler eller placeret i skolernes egne specialklasser. 

Forklaringen skal ifølge Susan Tetler, lektor ved DPU, hovedsagelig findes i manglende viden om succesfuld inklusion, og kommunerne er selv dårlige til at dele erfaringer. Derfor er det vigtigt at sætte ind på alle niveauer, hvis inklusionspolitikken skal lykkes, mener hun.  

”Der skal en kulturændring til, og den kan komme, hvis alle er enige om retningen,” siger Susan Tetler.  

Formanden for skole- og uddannelsespolitisk udvalg i Danmarks Lærerforening, Dorte Lange, understreger dog, at intet sker uden penge.  

”Investeringen skal gå specifikt på at sikre, at vi har ressourcer til at bakke lærerne op. Vi er simpelthen nødt til at hæve lærernes efteruddannelsesniveau,” siger hun.