Mere genanvendelse og mindre afbrænding ville klæde en miljøhovedstad

Kovendingen om nyt stort forbrændingsanlæg møder kritik fra tidligere SF'er, som mener, at lånegarantien går stik i mod miljøambitioner

energi

Af Thea Storm Pedersen | [email protected]

4 mia. kr. kommer det til at koste. Og det er det største vedtagne anlægsprojekt siden aftalen om metroringen gik igennem i København. Ejerkommunerne lavede mandag aften en aftale om at give Amagerforbrænding grønt lys til at gå videre med et nyt forbrændingsanlæg, som dermed får samme størrelse som det nuværende.
I tråd med krav om klima- og miljøhensyn ligger det i lånegarantiaftalen, at Amagerforbrænding samtidig forpligter sig til en lang række miljøtiltag. 

Men løfterne om miljøhensyn er ikke nok garanti for medlem af borgerrepræsentationen i København, Signe Goldmann. Hun meldte sig ud af SF efter 25 års medlemskab i juni i år på grund af holdningsændringen i SF ført an af teknik- og miljøborgmester Ayfer Baykal, som først havde sagt klart nej til en ny forbrænding af samme størrelse for så at ændre holdning et halvt år senere.

- Jeg synes, det er rigtig ærgerligt for miljøet. Vi får en løsning, som lægger op til, at vi bare fortsætter med at brænde af i stedet for at tænke mere i genanvendelse. Det ville ellers klæde os som miljøhovedstad at tænke mere i genanvendelse og mindre i forbrænding, siger Signe Goldmann, som nu er løsgænger i borgerrepræsentationen, hvor hun har siddet i 6 ½ år.

Mangler ønskescenariet
København har flere gange anmodet om at få belyst mulighederne for at bygge et mindre forbrændingsanlæg i kombination med forskellige typer af genanvendelse, men de anmodninger er blevet afslået af Amagerforbrænding.

Dengang sagde Ayfer Baykal til Ritzau, at man ville satse langt mere på at genanvende affald.

- Derfor kan vi skal vi ikke investere milliarder i et stort forbrændingsanlæg, var miljø- og teknikborgmesterens ord.

Men i sommerferien ændrede det sig - og med aftalen om en lånegaranti er der nu sat en fed streg under kursskiftet.

- Det var et ret klart statement fra Københavns Kommunes side for lidt over et halvt år siden. Så det undrer det mig meget, at det samme flertal relativt kort tid efter vælger at støtte anlægget, selv om man ikke har fået en alternativ, genanvendelsesbaserede business case forelagt. Det vil sige, at man går ind og forhandler noget uden overhovedet at vide, hvordan ens ønskescenarie ser ud, fordi det slet ikke er blevet undersøgt, siger Signe Goldmann til dk-teknik.

Bindinger kan lempes
Ifølge overborgmester Frank Jensen (S) vil det nye forbrændingsanlæg skabe 4.600 nye job.
Flere peger på, at den ændrede holdning til forbrændingsanlægget især har været afhængig af fagbevægelsens interesse i at skabe danske arbejdspladser i forbindelse med produktionen af ovnene. Men en ting er arbejdspladser, noget andet er den langsigtede miljøstrategi, mener Signe Goldmann.

- Eftersom et anlæg står der i 30-40 år, så er det helt afgørende, hvilken kapacitet man ender med – og ikke hvilke bindinger man lægger på. Min anke er, at politikere om 10 eller 15 år ikke nødvendigvis føler sig voldsomt forpligtet af en binding, hvis de står i en situation, hvor de vil brænde mere affald af: Det kan de gøre gratis ved at lempe på bindingerne.

Signe Goldmann tilføjer, at det selvfølgelig er bedre at der er bindinger i aftalen, end hvis der slet ikke var nogle.

- Men det er helt uforståeligt for mig, at man er endt op med den beslutning, når vi i København ellers efter sigende har et grønt flertal. Nu har det flertal så givet grønt lys til bare at fortsætte derudaf med gårdsdagens måde at behandle affald på - i stedet for at være fremsynet og tænke mere i genanvendelse.


Ejerkommunerne er København, Frederiksberg, Hvidovre, Tårnby og Dragør, og de har i denne uge indgået aftale om en lånegaranti til forbrændingsanlægget, der nu bliver sendt til vedtagelse i de enkelte kommuner. 

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Ayfer Baykal på nuværende tidspunkt. 

Teknik & miljø

Tilmeld dig nyhedsbrevet