Mere frihed og mindre klynk

Kommunerne skal holde op med at klynke og folketingspolitikerne skal tage en slapper med detailstyringen. Og måske hænger de to ting sammen, mener De Konservatives kommunalordfører Rasmus Jarlov, der også sidder i borgerrepræsentationen i København.

fokus: kommunalordførere

Af Emil Ellesøe Ditzel | [email protected]

Da Rasmus Jarlov kom i Folketinget, fik han tildelt den plads, der er længst til højre i folketingssalen. Og den fysiske placering i folkestyret er ikke helt gal, ifølge Rasmus Jarlov selv.

”På det økonomiske område er jeg meget højreorienteret. Jeg er meget liberalt indstillet. Jeg går meget op i, at der er frihed, og det går meget igen i min holdning til kommunerne, som jeg synes skal have større frihed til at styre deres økonomi,” fortæller Rasmus Jarlov.

Helt generelt mener De Konservatives nye kommunalordfører, at folketingspolitikerne skal blande sig mindre i, hvordan kommunerne vælger at gøre tingene. Det kan godt være, at man som folketingspolitiker føler sig kaldet til at reagere på en enkeltsag, når journalisterne ringer, men det skal man ikke, mener han.

”Det er vigtigt at have is i maven. Hver gang der sker noget, som vi ikke kan lide, så er der politikere, der fremlægger en lov, som skal forhindre det. Det kan for eksempel være, at der er for mange børn i en klasse. Men så glemmer man også, at der måske er en grund til, at kommunen har prioriteret, som den har til at starte med,” siger Rasmus Jarlov. 

Dummeste idé

Som formand for uddannelsesudvalget modtager han selv mange opkald fra journalister med spørgsmål om, hvorvidt folkeskolen skal løse et eller andet samfundsproblem. Han nævner blandt andet forslag om mere trafikundervisning og seksualundervisning, der kom efter historier om stigende trafikulykker og unges seksuelle problemer. 

”Det dummeste, jeg har hørt, var, at vi skulle diktere undervisning i netbank, fordi en undersøgelse viste, at unge ikke kunne finde ud af det,” fortæller han.

Aversionen imod detailstyring fra Folketinget kommer også af, at han selv sidder i borgerrepræsentationen i Københavns Kommune. Her blev han valgt ind ved sidste kommunalvalg, og seks dage efter fandt han ud af, at han også skulle i Folketinget, da Connie Hedegaard var blevet kommissær, og Charlotte Dyremose var gravid. Mandaterne kan godt kollidere med hinanden, når han får lyst til at lovgive om vigtige sager.

”Det er altid et dilemma, når nogen vil indføre nye love med detailstyring, men vi har en diskussion i øjeblikket, som jeg synes er specielt svær. Vi kan se, at fransk næsten er ved at uddø som fag. Det er et relevant problem, fordi det er ikke hensigtsmæssigt, at vi ikke kan tale fransk. Men hvis vi går ind og dikterer kommunerne at oprette franskhold, vil det være i modstrid med, hvad jeg tror på,” siger Rasmus Jarlov.

Skader prestige

Han anerkender, at der ikke er kommet færre regler med den nuværende regering, men påpeger, at han først blev kommunalordfører for halvanden måned siden, og at det i øvrigt ikke havde set anderledes ud med en rød regering.

”Det er et af mine fokusområder som kommunalordfører, og jeg tror, der er en bred forståelse for det.”

Til gengæld, påpeger Rasmus Jarlov, skal kommunerne holde op med at klynke. 

”Jeg tror, det ligger lidt indbygget, at kommunerne skal sige, at det står slemt til og dermed bede om penge fra staten. Jeg tror, det er meget meget skadeligt. Det sænker den kommunale sektors prestige og kommer til at fremstille det som en andenrangs arbejdsplads,” siger Rasmus Jarlov og peger blandt andet på avisoverskrifter fra Berlingske Tidende om, at der er kæmpe forringelser af folkeskolen på vej, selv om han ikke mener, at det passer.

Han tror, at tingene ville se anderledes ud, hvis kommunerne fik mere af den omtalte frihed.

”Jeg tror, det er vigtigt at bemyndige kommunerne og holde dem fast på deres ansvar. Hvis de får den frihed fra detailstyring, tror jeg også, de tager mere ansvar,” siger Rasmus Jarlov.

 

Andet

Tilmeld dig nyhedsbrevet