En politiker på Christiansborg kan snildt få mellem 5 og 10 henvendelser om dagen fra forskellige interesseorganisationer, foreninger og virksomheder, der gerne vil fortælle om deres problemer, udfordringer eller give deres mening om en lov eller beslutning. Men spørger man på Borgen, er det sjældent de kommunale aktører, der banker på for at få en kop kaffe og en snak. Tværtimod er der hos flere MF’er en undren over, at de ikke har en stærkere dialog med de kommunale politiske aktører.