”Jeg var sgu en sjakal, da jeg levede mit liv på gaden”

– medarbejder med brugerbaggrund

I Danmark taler vi p.t. meget om inklusion: Vanskelige elever skal inkluderes i folkeskolerne, specialklasserne skal væk, og der er massivt fokus på socialøkonomiske virksomheder, da man her inkluderer mennesker, som på den en eller anden måde ellers ville være ekskluderede.

Hvorfor ser vi ikke på samme måde på borgere, som har fået en straf og stået denne igennem – skal disse ikke igen inkluderes i vores samfund? Så er der da en mulighed for, at de ikke bliver ved med at være ekskluderede, hvilket ofte betyder, at de fortsætter deres kriminelle løbebane. Jeg kan sagtens forstå, hvordan det vil være, hvis jeg havde nogle drømme, som jeg ikke kunne udleve, efter jeg havde taget min straf.

Jeg er indehaver af virksomheden Comeback. I Comeback laver vi:

• Aktiveringsprogrammer (Program)
• Misbrugsprogrammer (Rehab)
• Konsulentydelser (Consult)
• Hjælper unge iværksættere i gang (Industries)

Målgruppen i Comebacks programmer er unge og voksne mennesker, som er marginaliserede i forhold til normsamfundet. Dette er hovedsagelig unge af anden etnisk herkomst som er opvokset i et af de større boligsociale komplekser omkring København.

Disse brugere er ofte karakteriseret ved en voldsom adfærd, misbrug, kriminalitet, psykosociale vanskeligheder, familiemæssige udfordringer, bolig- og arbejdsløshed. Ofte er de i periferien af eller direkte i tilknytning til de kriminelle grupperinger, som af medierne bliver betegnet som værende bander.

Hvis man springer ind i dette miljø – eller, som det ofte er tilfældet, er vokset ind i det – så er det en nødvendighed at være en sjakal, hvis man skal overleve. Men i langt delen af tilfældene er valget af dette liv ikke et aktivt tilvalg, men et valg, som er sket, da de ikke har set andre muligheder.

[wpv-post-body view_template="citat-kronik"]

Men disse drenge er meget mere end sjakaler, og hvis vi glemmer dette, vedbliver de med at være sjakaler. Hvis ikke vi appellerer til de andre sider i disse unge mænd, får vi ikke løst op for de udfordringer, vi p.t. har med kriminelle grupperinger i Danmark. Fremfor at dyrke hårdere straffe og sanktioner skulle vi måske ændre fokus og se på mennesket inde bag sjakalmasken.

Jeg har en lang baggrund indenfor boksningens verden, hvilket tydeligt kan ses på formen af min næse. Hele det narrative læringsunivers i Comeback er bygget på det værdisæt, som findes i denne verden, et værdisæt, som på den ene side deles af gaden, vilje, kamp, frygt, mod og lignende, og på den ene side af det omgivende samfund med værdier, som disciplin, hårdt arbejde og fremfor alt personligt ansvar.

Igennem de fire år, Comeback har eksisteret, og de 30 år, jeg har været en del af boksemiljøet, har jeg været omgivet af unge mænd, som alle har haft en unik energi, som til tider har haft form af vrede. Når denne vrede har fået næring af en frustration over at stå på sidelinjen og ikke kunne udleve sin drømme eller turde drømme, har dette ofte være en farlig cocktail. I de tilfælde, hvor denne vrede er blevet målrettet og omformet til drive, har dette været en cocktail, som ofte har ført store ting med sig.

Det var min læring i boksningens verden, at hvis man får målrettet sin vrede og energi til noget produktivt, så tør man drømme og kan nå det, man drømmer om. Det er, hvad vi laver i Comeback: Vi hjælper unge mænd til at omforme deres vrede og energi på en måde, så de kan nå den fremtid, vi alle drømmer om.

Et meget vigtigt element i denne indsats er, at vi netop bruger unge mænd, som selv har været en del af dette miljø, da disse kender den verden, hvor vores brugere er fra. Jeg er ikke etnisk, er ikke opvokset i en dobbeltkulturel kontekst og har ikke været jagtet af politi og andre, som ville have fat i mig – derfor vil jeg aldrig til fulde kunne forstå den målgruppe, jeg arbejder med. For at trænge ind i disse lukkede systemer er det nødvendigt at have nogle gatekeepers, hvis og såfremt man vil nå helt ind. Ofte har vores brugere en stor mistillid til system og politi, hvilket i nogle tilfælde har betydet, at det ikke er lykkedes de kommunale medarbejde som SSP og lignende at nå ind til kernen. Derfor kræver utraditionelle problematikker utraditionelle metoder.

”The man who has no imagination
has no wings”

- Muhammad Ali

Hvis man derimod møder brugerne på deres banehalvdel og møder dem med værdier, de kan genkende samtidig med, at man giver dem ejerskab til deres vej mod fremtiden, viser disse unge mænd, at de er meget mere end sjakaler. De viser sider som kreativitet, mod, vilje, viden, hjerte og et brændende ønske om et andet liv.

Og ja, så kan det være, at der er nogle som falder igennem og skal have mere end én chance, men det er prisen, vi burde være villige til at betale, hvis vi skal have disse unge mænd inkluderet i vores samfund. Hvis ikke, vil prisen for samfundet blive langt højere.

Men er man en god socialarbejder, fordi man er tidligere kriminel? Ikke nødvendigvis – dette kræver uddannelse, supervision, refleksion og hårdt arbejde. Men kombinationen imellem disse to er unik og super stærk – en kombination, jeg aldrig opnår. Men det tager tid, og ofte er disse unge mænd ikke i stand til at tage lange uddannelser. Derfor er det fantastisk, at vi i Danmark har så mange fantastiske uddannelser, som kan tilpasses ansættelser som disse.

Hvis man vælger at ansætte disse unge mænd, kræver det et godt kendskab til den enkelte, supervision og uddannelse, men fremfor alt medfølger der et stort ansvar for at få dem klædt på til at kunne løfte den vigtige opgave, som de har en unik mulighed for at kunne udføre.

I Comeback har vi 5 ansatte med brugerbaggrund (2 i Program, 2 i Consult og 1 i Industries), og er disse helt normale ansatte? Nej, det kræver hårdt arbejde at skole disse unge mænd, men de har en anden autentcitet, end nogen socialarbejder nogensinde kommer til at besidde. Derudover har de hjerte, humor, vilje, men fremfor alt har de drømmen om en anden fremtid og en loyalitet, hvis de bliver mødt som kolleger. Og hvis man ønsker at vise nogen vejen, må man selv være på vej.

Februar 2014 udkom rapporten ”Gadeplansmedarbejde i Gråzonen” fra analyse- og rådgivningsfirmaet LG Insight, en rapport, som blev bakket op af en konference omkring samme emne primo april 2014.

Som rapportens navn antyder, har medarbejdere med en kriminel baggrund udfordringer, når de kommer om på den anden side af bordet og skal fungere som socialarbejdere. Over halvdelen af de adspurgte kommuner i rapporten har ikke og har ej heller haft ansatte med en plettet straffeattest, og set ud fra kommunernes synsvinkel kan jeg sagtens forstå dette ræsonnement fordi:

• 29 % har udelukkende negative oplevelser
• 48 % både-og
•  16% har udelukkende haft positive oplevelser

Når der har været dårlige sager, har det ofte betydet en massiv mediedækning, som tit og ofte ikke har været nuanceret. Den ballade kan være svær at stå model til, hvis man er en kommune og har borgere i kommunen, som man står til regnskab overfor.

Når dette er sagt, kunne man stille sig selv spørgsmålet: ”Er det er det værd at løbe den risiko?” Og fra min stol bliver det et rungende JA! Grunden til denne kronik er dette JA!

”He who is not courageous enough to take risk will accomplish nothing in life”

- Muhammad Ali

Poul Kellberg er idémanden bag og direktør i "Comeback Promoter". Han har selv en baggrund som elitebokser med 5 danske og 1 nordisk mesterskab på sit CV. Herudover er Poul uddannet Rudolf Steiner-lærer, socialpædagog, DP i ledelse, stifinder og DP i Kriminologi.