Matteo Renzi – borgmesteren, der vil genstarte Italien

Firenzes unge borgmester kan være manden, der bryder Italiens politiske dødvande. I sidste uge indgik Matteo Renzi en aftale med ærkerivalen Silvio Berlusconi, der giver ham magt til at gennemføre vidtgående reformer

internationalt

Af Benjamin Holst | [email protected]

'L’Italia cambia verso'. Italien skifter retning. Efter flere årtier med Silvio Berlusconi som den altoverskyggende magtfaktor, et fastlåst og fragmenteret politisk system og en økonomi på kanten af afgrunden er det ikke overraskende, at et slogan om håb og forandring kan vinde de italienske vælgere.

Manden bag er Firenzes populære borgmester Matteo Renzi. Med sine kun 39 år, sin energiske fremtoning og sine drengede karisma står han i skærende kontrast til de øvrige medlemmer af et parlament, som kan tage æren for at have den højeste gennemsnitsalder (64 år) i den vestlige verden.

Og sloganet virker. Italienerne håber og tror på Matteo Renzi, der i december med et overvældende flertal vandt formandsposten i det socialdemokratiske Partito Democratico (PD) og som dermed er trådt et stort skridt nærmere kandidaturet til posten som støvlelandets premierminister.

- Matteo Renzi er i dag Italiens mest populære politiker. Måske lige på nær Giorgio Napolitano (Italiens 87-årige præsident, red.), siger Nando Pagnocelli, som er administrerende direktør for det internationale analyseinstitut Ipsos og fast tilknyttet det populære politiske nyhedsmagasin 'Ballarò' på statskanalen RAI3.

Ifølge Nando Pagnoncelli er det ikke blot de mange arbejdsløse 18-25-årige (40 procent), der stemmer på Matteo Renzi. Den populære florentiner trækker stemmer fra flere vælgergrupper, også blandt dem, der ellers ville stemme på Berlusconis centrum-højre-parti, Forza Italia. Denne evne er ikke blot afgørende, mener Pagnoncelli. Den er noget helt nyt:

- Politik i Italien er meget polariseret. Det er omtrent som i fodbold. Man holder fast i sit parti og sin fodboldspiller. Matteo Renzi formår at bryde dette mønster. Han er tværgående, hvilket i øjeblikket er ekstremt vigtigt. Han tiltrækker både de unge og de ældre vælgere og også både højtuddannede og ufaglærte. Først og fremmest de unge, godt nok, men alligevel: Han er en succes.

Blairske ligheder

Det er heller ikke uden grund, at Matteo Renzi ofte sammenlignes med britiske Tony Blair, der med sloganet 'Time for Change' banede vejen for en historisk jordskredssejr i 1997. Ligesom Tony Blair gjorde det i sin tid, står Matteo Renzi i dag overfor et opgør med sin egen partiledelse. Og ligesom Tony Blair gjorde det, vil Matteo Renzi iværksætte en række gennemgribende reformer af blandt andet valgsystemet og den offentlige sektor, der plages af bureaukrati, overforbrug og alt for høje lønninger - italienske topembedsmænd tjener op til dobbelt så meget som deres danske kolleger.

- I øjeblikket er det en meget nærliggende sammenligning. Men der er også væsentlige forskelle: Den nuværende premierminister (Enrico Letta, red.) er fra Renzis eget parti. Samtidig er den politiske scene i Italien langt mere fragmenteret end den britiske, siger Nando Pagnoncelli.

- Forandring er et meget attraktivt budskab. Italien har ikke oplevet forandringer i meget lang tid. Udfordringen er nu at gøre løfterne til virkelighed: Reform af den offentlige sektor og af økonomien, siger Pagnoncelli.

Netop den fragmenterede politiske scene står øverst på PD-formandens to do-liste.

Ridderen og Bilskrotteren

Renzi er ambitiøs, og han er allerede gået i gang med at skabe de forlig og alliancer, der skal sikre det planlagte reformprogram. Først og fremmest vil PD-formanden skabe grundlag for et samarbejde henover midten, så man fremover kan undgå skrøbelige koalitionsregeringer som den nuværende. Den første og helt store prøvelse fandt således sted, da Renzi forleden mødtes til forligsforhandlinger med ærkerivalen Silvio Berlusconi i PD's hovedkvarter. Godt nok valgte en PD-minister at opsige sin stilling i protest mod, at man nu forhandlede med 'en dømt forbryder', men en opinionsmåling fra Ipsos viste efterfølgende bred opbakning til både Renzi og Berlusconi. 61 procent af italienerne støttede en reform af valgsystemet, men kun 35,5 procent var imod. Alligevel bliver det kommende år sandsynligvis en balanceakt for Matteo Renzi:

- Forandringerne skal ske på to niveauer: Indenfor Partito Democratico og i regeringens handlinger. Letta er premierminister, og Renzi bør nok træde varsomt i forhold til ham, så det andet niveau bliver det sværeste, siger Nando Pagnoncelli.

- Mødet mellem Renzi og Berlusconi er blevet vel modtaget af vælgerne, særlig fordi det viser, at forandringer er mulige, og at det vil være en hurtig proces, fordi de to partiledere er principielt enige på afgørende punkter, siger han.

Renzi, der har fået øgenavnet Il Rottamatore - bilskrotteren – fordi han vil rydde ud i gamle ideer og ikke mindst gamle partiledere, har sat kursen mod posten som Italiens næste premierminister.

I øjeblikket nyder Firenzes borgmester godt af den brede popularitet og har mulighed for at overskygge premierministeren på alle måder, ikke mindst ved hjælp af den nye aftale med Berlusconi. Så længe 'Il Cavaliere' eller Ridderen, som Berlusconi også kaldes, står ved aftalen – og den har 75 procent af Forza Italias folk sagt ja tak til – får Renzi ro til det politiske reformarbejde, og Enrico Letta kan blive siddende som ministerpræsident de næste 15 måneder. Den for skattesvig dømte Berlusconi er dog tidligere løbet fra den slags aftaler, og italiensk politik er – sammenlignet med dansk – temmelig promiskuøst anlagt. Så selvom Italien skifter retning - eller bare lægger sig fast på en kurs – er det ikke sikkert, at det ender med Matteo Renzi ved roret. 

Andet

Tilmeld dig nyhedsbrevet