Politik fra rødderne

Mangel på unge kvinder i landkommuner - de er smuttet til storbyen

Unge i 20'erne, hvor mange stifter familie, er ujævnt fordelt i landet. Kun fem kommuner har overvægt af unge kvinder. Det handler mest om uddannelse.

 nye familier

Af Anni Kristensen | [email protected]

Lige nu er der fri adgang til kommunen.dks artikler, blogs og kronikker i forbindelse med valgperioden.
God fornøjelse, vi håber, du sætter pris på det :)

De fleste kommuner vil gerne have unge familier til at slå sig ned og blive gode, stabile skatteborgere. 

Men det er ikke altid lige nemt for de unge at finde en jævnaldrende, lokal partner af modsatte køn at stifte familie med. Især de unge mænd er udfordrede.

Både fordi der fødes flere drenge end piger, og balancen først tipper tæt på de 60 år - indtil da er mændene i overtal. Og også fordi kvinderne er ujævnt fordelt. 

Faktisk har kun fem kommuner overtal af kvinder i alderen 20-29 år, hvor mange finder en partner og evt. får børn, nemlig Frederiksberg, København, Gentofte, Aarhus og Vallensbæk. På Fanø er der lige mange, i resten af kommunerne er der flest mænd i aldersgruppen. Det viser tal fra Danmarks Statistik, som kommunen.dk har bearbejdet.

Forklaringen er især, at de unge kvinder oftere end mændene flytter til storbyerne for at få en uddannelse. Kvinder er i stigende grad i flertal på de videregående uddannelser, og de findes primært i landets fire største byer. 

- Det handler om uddannelser, for det er det tidspunkt, pigerne flytter. Hvor uddannelserne er placeret, og hvordan de efterfølgende markedsføres, siger lektor Annette Aagaard Thuesen fra Center for Landdistriktsforskning. 

Forskning viser, at pigerne ikke bliver tiltrukket af mange af de jobs og mere "hårde uddannelser", som findes i landdistrikterne.

Til gengæld har et dansk studie påvist, at hvis man er ung og bor i et yderområde, er man indstillet på, at man er nødt til at flytte til et andet sted i landet - i modsætning til unge i fx Aarhus og København, som forventer at blive, hvor de er. 

- Vores uddannelsessystem opdrager til, at hvis man er dygtig, så skal man afsted og tage en uddannelse. I forhold til køn bliver det vigtigste, hvilke uddannelser der findes hvor, siger forskeren.

Professionsuddannelserne spiller en stor rolle, tilføjer hun, fordi de ligger mere lokalt end de videregående og søges meget af kvinder, som fx ønsker at blive sygeplejerske eller socialrådgiver. Desuden er det vigtigt, hvilke typer af videregående uddannelser man har i området, hvis man vil dæmpe fraflytningen af unge kvinder.

- Jeg arbejder selv på universitetet i Esbjerg, og medierne fokuserer meget på, at det er en teknikerby, en ingeniørby og en maskinmesterby. Der skal noget markedsføring til, før de unge får øje på, at der også findes "mindre hårde" uddannelser i byen. Det er primært drenge, som søger ind på HA- og ingeniørstudier, men når man placerer fx sociologi og kulturanalyse i Esbjerg, øger det chancerne for at tiltrække piger til byen, siger Annette Aagaard Thuesen.

Hvorfor tager du ikke med til København?
Med til at skævvride landet er også, at der er stor fokus på at flytte til København og Aarhus, mens mange slet ikke er klar over, at man kan tage en universitetsuddannelse i fx Herning eller Esbjerg. Det viste sig blandt andet i studiet "Når unge uddannelsessøgende flytter", som hun gennemførte sammen med en kollega. 

- Vi interviewede blandt andet 30 studerende, som var flyttet til Esbjerg for at læse. Mange havde oplevet, at de måtte forsvare, hvorfor de flyttede den vej. "Hvorfor flytter du ikke med os andre til København", blev de spurgt. Og det betyder jo meget, hvad andre siger, konstaterer hun.

Men hvor stort er problemet?

Ifølge Annette Aagaard Thuesen er den igangværende diskussion om at flytte flere uddannelser ud vigtig, men man kan diskutere, hvor meget vægt man skal lægge på kønsfordelingen, eller man hellere skal satse stort på en erhvervssektor.

-  Det er jo de store muskler, man taler om. Fra mange erhvervsorganisationer vil man sige, at det handler om at lave klynger og samle viden på et bestemt område. Ja, så får man måske problemet med at finde en ægtefælle, men landets størrelse gør trods alt, at problemet ikke er altoverskyggende.

 

Skatteminister Karsten Lauritsen (V) sagde for to uger siden til TV Nord, at han gerne vil se på, om man med økonomiske incitamenter kan få flere kvinder til at blive i udkantskommunerne.

- Vi har det jo på befordringsfradraget, hvor du får et større fradrag, hvis du bor i en yderkommune. Derfor kunne man også sagtens forestille sig, man kunne gøre andre ting i vores skattelovgivning, men det kræver som alt muligt andet, at vi finder nogle penge til det, sagde Karsten Lauritzen.

kommunen.dk har bedt Skatteministeriet om en uddybning af ministerens tanker, hvis der er tale om mere end en joke/frisk bemærkning. Hverken ministeren eller ministeriet er vendt tilbage.

Størst overvægt af mænd i 20'erne

Ærø 63 pct.

Nordjurs 57,1 pct.

Langeland 57,1 pct.

Billund 56,7 pct.

Skive 56,2 pct.

Størst overvægt af kvinder i 20'erne

Frederiksberg 54,3 pct.

København 53,1 pct.

Gentofte 51,8 pct.

Aarhus 50,7 pct.

Vallensbæk 50,7 pct.

Størst overvægt af mænd i alt

Norddjurs 51,3 pct.

Vejen 51,1 pct.

Ikast-Brande 51,1 pct.

Lemvig 51 pct.

Vesthimmerland, Hedensted, Rebild, Mariagerfjord, Ringkøbing-Skjern og Brønderslev 50,9 pct.

Størst overvægt af kvinder i alt

Hørsholm 53 pct.

Frederiksberg 52,7 pct.

Gentofte 52,3 pct.

Fredensborg 51,6 pct.

Herlev og Rudersdal 51,5 pct.

Læs også interview med Ærøs borgmester: "Hvis du kan skaffe os en skole med overvægt af piger, får du en statue på torvet"

Land & by

Økonomi


Kommentarer

Du skal enten være logget ind, eller tilknyttet en IP-aftale for at kunne kommentere.

Tilmeld dig kommunen.dks nyhedsbrev

Cookie- og privatlivspolitik


Afmeld nyhedsbrevet

Pressenævnet
© Kommunen ApS 2017  |  CVR: 31 88 59 57