Brian Larsen bevæger sig forsigtigt rundt i sit hus, foroverbøjet og hivende efter vejret. Han må støtte sig til væggene, når han stærkt besværet af sit åndedræt går fra ét rum til det næste, som var han på gyngende grund. En arbejdsulykke for mere end 25 år siden ødelagde Brians skulder og ændrede med ét alting. En efterfølgende blodprop i den ene hånd og lange sygdomsforløb på grund af en medfødt immundefekt hensatte Brian til et liv på standby, plaget af daglige smerter.

Mødet med det lokale jobcenter i Hedensted viste sig at være starten på et liv fyldt med uvished og magtesløshed i en udmattende kamp mod systemet, hvor endeløse krav og opslidende arbejdsprøvning har udskudt bevillingen af førtidspension. Sagsbehandlingen har nu stået på i 25 år. 

Der er efterhånden rigtig mange vidnesbyrd om, at beskæftigelsesindsatsen i de danske jobcentre ikke fungerer optimalt. TV2-dokumentaren ‘Håbløst arbejde’, hvor Brians historie fortælles, er bare den seneste i rækken og har endnu en gang fået kritikken til at hagle ned over kommunernes jobcentre.

Skildringen af borgernes kamp mod systemet har på ny fået politikerne til at flyve til tastaturet og til medierne. De harcelerer over de skændige vilkår, som borgerne tilknyttet jobcentrene er underlagt: 

”Syge kastes rundt, og lægefaglige vurderinger ignoreres. Uanstændigt og utilgiveligt. Det skal stoppes med det samme. De syge skal have rettigheder, og de skal ud af jobcentrene. Enhedslisten vil have en akutforhandling!”, skriver formand  Mai Villadsen (EL) på Twitter.

Også SF har genoptaget en kras kritik af det manglende eftersyn af den nuværende beskæftigelsesindsats:  

- I stedet for at række de syge, sårbare og udsatte en hjælpende hånd giver man dem en benhård skuldertackling ud over kanten, siger politisk ordfører Karsten Hønge til TV2. 

De to partier har i kølvandet på dokumentaren kaldt beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) i samråd.

Ministeren er enig i, at beskæftigelsesindsatsen bør finkæmmes for unødvendige og uhensigtsmæssige indsatser; noget, der allerede blev skrevet ind i forståelsespapiret mellem støttepartierne og Socialdemokratiet ved regeringens tilblivelse. 

Han mener imidlertid ikke, at jobcentrene decideret bør nedlægges i bestræbelserne på at få indsatsen til at fungere. 

- Der er behov for at få nogle sunde værdier og normer ind i sagsbehandlingen. Jeg forventer, at kommunerne vil have øget opmærksomhed omkring, at sagsbehandlingen sker med værdighed, tillid og respekt, siger han.

Ansvaret er blevet en kastebold

At kommunerne og jobcentrenes medarbejdere bliver gjort til genstand for kritik for skandaløse klagesager og skammelige ressourceforløb er ikke fair, mener jobcenterchef i Aabenraa Kommune, Henrik Kjærgård. 

- Den hetz, der er mod medarbejderne på jobcentrene, den synes jeg er skudt helt ved siden af. Mange får det til at lyde, som om der er noget galt med jobcentrene, men nej, der er ikke noget galt med jobcentrene. Hvis der er noget galt, så er det med den lovgivning, som de er sat i verden for at administrere - og her bidrager vi gerne, hvis vi bliver inddraget, siger han. 

Han mener, at politikerne på Christiansborg i langt højere grad burde tage ansvar for det system, de selv har skabt.

Ansvaret for vilkårene på landets jobcentre er endt med at blive en form for kastebold mellem de involverede i jobcentrenes drift i kommunerne og politikerne på Christiansborg.  

Derfor er én af de største udfordringer på jobcenteret i Aabenraa helt lavpraktisk at få defineret, hvem der skal lave om på de ting, der ikke fungerer. 

- Lovgiverne skal kigge på sig selv og erkende, at det er noget lovgivning, der skal ændres. Ikke udskamme et helt arbejdsområde af offentligt ansatte, mener Henrik Kjærgård.

Til spørgsmålet om, hvorvidt der er for meget mistillid i systemet, er svaret både ja og nej: 

- Den lovgivning, vi har i dag, bygger på et kludetæppe af forlig over de sidste 30 år. Skal jobcentrene laves om, skal det ikke være på baggrund af en unuanceret og usaglig politisk  kritik af, at medarbejderne ikke gør det godt nok. Eller at kommunerne ikke gør det godt nok. Vi er styret af økonomi og lovgivning, der kommer udefra.

I Aabenraa Kommune har de været i stand til at løfte jobcentrene - ikke gennem et frikommuneforsøg eller yderligere systemtænkning, men ved at investere i det betændte område og tænke langsigtet, fortæller Henrik Kjærgård. 

- Vi kom frem til, at hvis vi skulle løse den akutte situation, vi stod i i 2015 med det relativt høje antal aktivitetsparate og kontanthjælpsmodtagere, så var vi nødt til at gøre noget. Og nu er det jo sådan, at hvis man skal kunne høste afgrøder, så er man jo nødt til at investere i frø og så dem først. 

Helt konkret har kommunen postet 130 mio. kr. i jobcentrene siden 2016. Pengene er blandt andet blevet brugt på at ansætte flere sagsbehandlere med henblik på at skabe et mere sammenhængende og nærværende forløb for borgerne og nedbringe sagsbehandlingstiden. Noget, der er resulteret i gladere medarbejdere, borgere og et meget lavt antal kontanthjælpsmodtagere. 

Frikommuneforsøg

I juni indgik KL og regeringen en aftale om at frisætte fire kommuner fra beskæftigelsessystemets styring og krav i en treårig periode. Håbet er, at kommunerne får lavet en beskæftigelsesindsats, der i højere grad har borgeren i centrum, end det er tilfældet i dag.

Selvom de i Aabenraa har givet deres jobcenter et løft, er de alligevel blandt de i alt 51 kommuner ud af landets 98, der har anmodet om at få lov til at være én af de såkaldte velfærdskommuner. Ønsket er blevet opfyldt, og sammen med Silkeborg, Hillerød og Greve kan Aabenraa begynde at tilrettelægge sin indsats mere uafhængigt af de nuværende strenge proceskrav fra d. 1. juli 2023. 

- Vi glæder os til at være rollemodeller på et område, hvor vi de seneste otte år har gode resultater og erfaringer. Vi er beærede over at blive udpeget som frikommune, og vi er klar til at gå i gang, fortæller Jan Rieber Jakobsen (K), borgmester i Aabenraa. 

At beskæftigelsesområdet er underlagt en dyne af frustrerende regler, kan være en del af forklaringen på, at næsten halvdelen af landets kommuner ønsker at blive frisat fra dem.

Fundament af manglende tillid

Beskæftigelsesfaglig medarbejder i Viborg Kommune Karina Sørensen mener, at selve grundlaget for reglerne på beskæftigelsesområdet er problematisk.

- Hele fundamentet i lovgivningen er bygget på en manglende tillid til både borgere og medarbejdere i indsatsen. Så der skal jo en helt anden slags tillid til, hvis man skal have ændret de bureaukratiske udfordringer. 

Karina Sørensen er ikke overbevist om, at en fritstilling af kommunerne på beskæftigelsesområdet er den rette løsning på de mange problemer, jobcentrene står med. 

- Nu er jeg selv i en kommune, der har været frikommune, og jeg synes faktisk ikke, at vi fik særligt meget ud af det i den lange ende. De erfaringer, som vi høstede ved at være frikommune, blev ikke taget alvorligt. Da frikommuneforsøget blev ophævet, skulle vi tilbage til nogle arbejdsgange, som vi ellers havde erfaret, at vi levede udmærket uden. 

Hun håber, at de kommuner, der får lov at blive frikommuner, får en bedre oplevelse. At der stilles en form for garanti for, at frikommunernes erfaringer rent faktisk bliver brugt til noget. 

Skal jobcentrene nedlægges?

Alternativet har ligesom Enhedslisten og en række blå partier stillet forslag om at nedlægge jobcentrene for at genopbygge indsatsen på ny. Fælles for partierne er, at de mener, at jobcentrene helt grundlæggende ikke virker, som de skal. Derfor ønsker de at nulstille det nuværende beskæftigelsessystem.

I sidste måned præsenterede Venstre sit udspil til en efter eget udsagn ny og mere fri beskæftigelsesindsats. Partiet mener, at det skal være op til borgeren selv at afgøre, om vejen tilbage til arbejdsmarkedet skal gå gennem kommunen, en privat aktør eller en a-kasse. 

Også Nye Borgerlige er klar til at nedlægge jobcentrene i bestræbelserne på at skabe et bedre beskæftigelsessystem. 

Samtlige partier er dog enige om, at beskæftigelsesindsatsen bør reformeres med henblik på afbureaukratisering og mere fokus på det enkelte menneske i jobcentrene. Proces skal ikke have lov at stjæle opmærksomheden fra de borgere, det hele drejer sig om.

- Man har snakket om afbureaukratisering i så mange år, men der bliver ikke færre regler. Der bliver bare mere kontrol og lovgivning. Jeg har bestemt ikke noget imod kontrol, for det er en vigtig del af dokumentationen, når det er mennesker, vi har med at gøre, at vi kan påvise, at vi faktisk har gjort og givet det, vi skal - det skal bare give mening, når vi gør det, siger Henrik Kjærgård.