Langtfra alle kommunalpolitikere vil være enige med os, men vores påstand er, at lokal lobbyisme overfor kommunerne styrker det kommunale selvstyre og den lokalpolitiske proces. Ifølge politiker-analysen fra Operate i 2015 mener hele 71 procent af folketingspolitikerne, at lobbyisterne er en fordel for den politiske proces, mens kun 39 procent af kommunalpolitikerne ser det på samme måde. Forskellen er interessant, for  Folketingets politikere har langt hyppigere kontakt med lobbyister end kollegerne i kommunerne. Vi spår, at den forskel vil være udjævnet om 10 år, men der er et stykke vej endnu. Her er seks opmærksomhedspunkter i samarbejdet mellem lokallobbyister og kommunale beslutningstagere:

Selvstændig politisk arena

For det første skal lobbyisterne tage kommunerne alvorligt som en selvstændig politisk arena med stor beslutningskraft. Lobbyisterne har i mange år overprioriteret indsatsen overfor Folketinget og regeringen – og underprioriteret kommunerne. Det til trods for, at Danmark er en af Europas mest decentralt organiserede lande med stor beslutningskraft hos meget små kommuner set i international sammenhæng.

[wpv-post-body view_template="citat-kronik"]

Kommunerne disponerer over 40 procent af den offentlige økonomi og er en stor arbejdsgiver, som bør være uomgængelig for fagforeningerne også centralt. Og kommunerne er samtidig store indkøbere, som gør dem til interessante kunder for virksomheder, som vil ind på det offentlige marked. Derudover er kommunernes myndighedsopgave betragtelig og betydningsfuld for en række foreninger og virksomheder samt ikke mindst overfor borgerne, ligesom den samme lov kan få 98 forskellige udmøntninger med dertil hørende serviceniveau og resultater i kommunerne. Sådan er det kommunale selvstyre. Det skal lobbyisterne lære at arbejde ud fra, ligesom de skal sætte sig bedre ind i den kommunale beslutningsproces og magtfordeling.

Centraliseret løsning ren teori 

For det andet er der ingen tvivl om, at lobby-ister fra foreninger og organisationer finder det nemmere at arbejde med en central løsning gennem direkte påvirkning af Folketinget. Ikke mindst fordi de store lobbyorganisationer selv er organiseret med udgangspunkt i et centralt sekretariat bemandet af politisk drevne Djøffere, som nemt kan tage den politiske debat centralt, mens lobbyisterne i kommunerne er baseret på tillidsrepræsentanter eller medlemsvalgte bestyrelser, som arbejder frivilligt i foreninger.

Den arbejdsdeling øger lobbyisternes efterspørgsel efter nationale løsninger. Bjarne Hastrup fra Ældre Sagen kan ikke besøge 98 kommuner, men han kan sætte pres på centralt og sikre en national værdighedsmilliard og en demenshandlingsplan, som kommunerne bagefter skal gøre til virkelighed. Det gør de så ikke altid på den måde, som staten og Ældre Sagen havde tænkt sig. Også BUPL oplevede, at hårdt tilkæmpede ekstra penge til bedre normering i daginstitutionerne hos den forrige regering endte med at blive brugt til meget andet i kommunerne, da pengene kom ud som bloktilskud. I alle tilfælde er den centrale beslutning mindre værd, hvis ikke de lokale lobbyister trækker i arbejdstøjet og sikrer, at lovgivning og puljer bliver implementeret på en måde, der understøtter formålet og opfylder lobbyorganisationens ønsker

Kampagne  kun til særlige lejligheder

For det tredje må lokal lobbyisme ikke reduceres til politisk kampagne hvert fjerde år eller gennem presse i landsdækkende medier. Lokallobbyisterne skal blive bedre til at henvende sig direkte og adressere de politikere og borgmestre, de mener kan finde løsningen, i stedet for at sende budskaber bredt afsted i medierne uden direkte adressat. Så ender det nemlig alt for ofte med, at en folketingspolitiker føler sig kaldet til at komme med en hurtig central løsning og få 15 minutters taletid på News. Måske fordi Folketingets politikere er mere vant til samarbejdet med lobbyisterne og værdsætter deres bidrag i den politiske debat og beslutningsproces mere.

Lobbyisme øger kommunalt råderum

For det fjerde skal kommunerne åbne døren på vid gab og se den spirende lokale lobbyisme som en længe ventet anerkendelse af det kommunale selvstyre. Det er tegn på, at kommunerne – trods beklagelser over det modsatte – fortsat har megen stor magt og betydning. Samtidig kan borgmesteren bruge det udvidede samarbejde til at opnå større effekt af de kommunale beslutninger via opbakning fra medarbejdere, erhvervsliv, foreninger og så videre og måske ovenikøbet frigive flere ressourcer til at udføre beslutningen.

Særlig på arbejdsmarkedsområdet er bevægelsen de senere år gået henimod mere decentrale aftaler og dermed mere magt i den lokale forhandling. Tænk bare på Danmarks Lærerforenings udnyttelse af det lokale forhandlingsrum til at lappe på lov 409 med diverse lokalaftaler. I marts 2017 var der indgået 69 lokalaftaler mellem DLF og kommunerne. Det vidner om omfattende lokal lobbyaktivitet fra DLF og også om en tilsvarende vilje i kommunerne til at indgå i en dialog med modparten for at opnå lokale resultater.

Lobbyisterne vil være eksperter 

For det femte kan kommunerne med fordel udvide den åbne stil til at omfatte andre områder. Kommunerne er vant til dialogen med medarbejderne om deres arbejdsforhold, men de kan med fordel åbne for fagforeningernes ønske om dialog om serviceniveau, organisering og udvikling af nye velfærdsmodeller. Et eksempel er Ergoterapeutforeningens samarbejde med forvaltningen om det, der senere blev Fredericiamodellen og en ny tilgang til rehabilitering i ældreplejen med efterfølgende lovændring.

Lobbyister bor ikke altid i kommunen

For det sjette skal kommunerne vænne sig til, at dialogen med organisationer og foreninger både er lokal og national, og se det som en anerkendelse af kommunernes selvstyre, at lobbyisterne i stigende grad stiller med A-kæden fra hovedkontoret i lokale partnerskaber og projekter. Det kan blive en ny kilde til vidensdeling og erfaringsudveksling for kommunerne. Uanset om det er lokalafdelingen af Kræftens Bekæmpelse, som vil have en sol-politik i dagtilbuddene, Hjerteforeningen, der vil forbedre ældremaden, eller Danmarks Naturfredningsforening, som vil have nye fredninger.

Endelig er der de virksomheder, som gerne vil ind på markedet eller har adresse i kommunen, men medarbejdere i nabokommunen. Også her må kommunerne stille op, tænke på tværs af kommunegrænser og efterspørge dialog. En udvikling, som er godt hjulpet på vej af Dansk Industri og Dansk Byggeris årlige erhvervsklimaundersøgelser, som er et eksempel på støtte fra lobbyister i et centralt sekretariat til deres medlemmer lokalt. Det virker, siger både borgmestre, Dansk Industri og Dansk Byggeri. Dialogen er bedre end nogensinde.

Mød interesse med interesse

Vores påstand er, at hvis lobbyisternes spirende interesse for beslutningerne og implementeringen i kommunerne bliver mødt med tilsvarende interesse for lobbyisternes argumenter og erfaringer, så er forudsætningerne for et frugtbart samarbejde mellem lokale lobbyister og kommunen til stede. Og lobbyisterne kan blive lige så populære hos kommunerne som i Folketinget.  Det kræver mere viden og forståelse for beslutningsprocesserne og vilkårene i kommunerne hos lokallobbyister fra nær og fjern, og det kræver mere åbenhed fra kommunernes side. Men mon ikke, det er virkeligheden i Danmark om 10 år? :

De to forfattere har netop udgivet bogen ‘Lokal Lobbyisme.’ De er henholdsvis partner og rådgiver hos Geelmuyden Kiese. Maria Steno sidder desuden i kommunalbestyrelsen i Rudersdal Kommune for Lokallisten.