Lindø-ledige får ikke hjælp
Lindø-ledige får ikke hjælp
Fynske kommuner får intet lån af staten til at hjælpe de fyrede arbejdere fra Lindø-værftet, fastslår økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen (K). Kommunerne må afvente den støtte fra EU, der indtil nu har været et halvt år undervejs.
”Det er kommunerne, der søger om pengene, og det er kommunerne, der står med ansvaret. Staten kan ikke gå ind og stille en garanti for pengene eller overtage ansvaret,” siger Brian Mikkelsen.
I september 2010 ansøgte Odense og Kerteminde Kommuner EU’s Globaliseringsfond om 95 millioner kroner, der blandt andet skulle give de 2.200 fyrede arbejdere fra Lindøværftet mulighed for at uddanne sig til nye job. Men EU er ikke blevet færdige med at behandle ansøgningen, og nu har Socialdemokraterne og SF mistet tålmodigheden.
”Der er brug for en indsats nu. Det skylder regeringen de fyrede arbejdere,” siger MF Anne Baastrup (SF).
Brian Mikkelsen mener, regeringen har gjort, hvad den kunne i sagen, og henviser til, at det står kommunerne frit for at gå i gang med indsatsen nu.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.