Trods lønløft til sygeplejersker, der kaldes ind på en fridag eller forlænger vagten, så venter tusindvis af patienter på, at det skal blive deres tur.

Først venter de på at få vished for, hvad de fejler. Og derefter risikerer de at vente på at blive behandlet.

En analyse fra Lægeforeningen viser, at regionerne hverken kan overholde udredningsgarantien eller behandlingsgarantien.

Lægeforeningens formand, Camilla Rathcke, siger til Ritzau, at analysen særligt bør give anledning til at ændre behandlingsgarantien på 30 dage.

Værst ser det ud i Region Syddanmark, hvor patienterne i gennemsnit ventede 54 dage på behandling i andet kvartal 2022.

- Vi har brug for en mere realistisk behandlingsgaranti, som sundhedsvæsnet kan leve op til. Ikke alle patienter behøver at blive behandlet inden for 30 dage. Nogle kan godt vente 60 dage eller 90 dage, siger hun.

Vil bevare udredningsgaranti

Lægeforeningens formand peger på, at 30 dage er problematisk, fordi det forhindrer lægerne i at prioritere de mest syge. Det skaber ulighed, fordi de mest syge patienter ofte ikke kan opereres på privatklinikker, sådan som de ellers har garanti for.

Det skyldes, at patienterne kan have brug for en længere indlæggelse eller har så komplekse sygdomme, at de ikke kan behandles i det private.

Derimod ønsker Lægeforeningen at bevare udredningsgarantien på 30 dage. Den sikrer, at patienten får stillet en diagnose.

Analysen viser, at hver fjerde patient i andet kvartal af 2022 ikke blev udredt inden for de 30 dage. Længst ventetid var der i Region Sjælland, hvor patienter måtte vente 49 dage i gennemsnit.

- Alle patienter har en bekymring for, hvad de fejler. Og som professionelle har vi brug for hurtigt at stille en diagnose, så vi ved, om vi skal skynde os, eller om vi kan vente lidt, siger Camilla Rathcke.

Differentieret tilbud

- Vi har brug for en mere realistisk garanti, som sundhedsvæsnet kan leve op til. Ikke alle patienter behøver at blive behandlet inden for 30 dage. Nogle kan godt vente 60 eller 90 dage, siger Camilla Rathcke.

Hun peger på, at 30 dage især kommer de mindst syge til gavn, da det typisk er dem, der har mulighed for at bruge garantien til at blive henvist til det private.

Tilbage står patienter med mere komplekse sygdomme og med behov for en længere indlæggelse, som det private har svært ved at imødekomme.

Forslaget om en differentieret behandlingsgaranti er fornuftigt, siger Jakob Kjellberg, der er professor i sundhedsøkonomi ved Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, Vive.

- Meget af det, der er omfattet, drejer sig om lidelser med moderate symptomer. En hofte bliver slidt over 10-15 år, og en åreknude springer ikke pludselig frem.

- Set i det lys betyder det ikke så meget, om du kan blive opereret inden for en måned. For mange er det vigtigste at få en dato, siger Jakob Kjellberg.

Bedre tid til dialog

I Danske Patienter, der er en paraplyorganisation for patient- og pårørendeforeninger, er direktør Morten Freil uenig.

- Da garantien blev indført, faldt ventetiden, fordi regionerne blev bedre til at samarbejde for at undgå at sende videre til det private. Slækker vi på garantien, så er vores frygt, at ventetiden stiger endnu mere, siger Morten Freil.

Han mener desuden, at en ophævelse af garantien vil ramme dem uden en privat sundhedsforsikring.

- En sådan kan patienter med for eksempel komplekse og kroniske sygdomme ikke tegne.

Når det kommer til udredningsretten, viser analysen, at hver fjerde patient i andet kvartal af 2022 ikke blev udredt inden for de 30 dage.

Den ret bør en ny sundhedsminister have fokus på, opfordrer Danske Patienter. Hvis den blev overholdt, ville det sikre, at flere sygdomme blev opdaget tidligt og dermed kunne en del operationer undgås.

I det hele taget bør patienterne tages mere med på råd, siger Morten Freil.

- I dag er der så travlt, at der ikke er tid til en samtale med patienten, om der kunne være andre metoder end operation. En operation er ikke altid et mirakel, og det er mange patienterne helt klar over, siger Morten Freil.

Urealistisk at indhente efterslæb i år

Den tidligere regering og Danske Regioner indgik i begyndelsen af året en aftale om, at behandlingsefterslæbet efter corona og sygeplejerskestrejken skulle afvikles i løbet af 2022.

Dermed skulle patienterne fra 2023 ikke opleve længere ventetid end normalt.

Men det er ikke realistisk, siger formand for Danske Regioner Anders Kühnau (S) til Jyllands-Posten.

- Vi må erkende, at arbejdet kommer til at trække ind i 2023, udtaler han i en skriftlig kommentar.

Her understreger han, at løsningen set med Danske Regioners øjne ikke er at ophæve de nuværende patientrettigheder eller indføre forskellige ventetider alt efter tyngden af patientens lidelse.