Lærere og pædagoger kan bremse ADHD

På fem år er udgifter til ADHD-medicin mere end syvdoblet. Lærere og pædagoger kan være med til at bremse udviklingen.

alarm

Af Sine Riis Lund | [email protected]

Når tolvårige Ole opfører sig støjende og aggressivt i skolen, tyer omgivelserne alt for ofte til at give ham en recept i hånden og en diagnose som ADHD-patient.

I 2011 blev der brugt for omkring 300 millioner kroner til medicin mod ADHD-behandling. Det er en stigning på over 50 millioner kroner fra året før og mere end en syvdobling de sidste fem år.

- Dybt bekymrende, siger Bjarne Nielsen, bestyrelsesformand for Pædagogiske Psykologers Forening.

- Det er så trist, som det kan være, at vi udnævner så mange børn til at være syge. De har nogle problematikker, som er reelle nok, men det kan aldrig forklares så enkelt, at de bare fejler noget. De befinder sig måske i en problematik med familien, kammeraterne og skolen, og medicin kan godt være en del af den samlede plan for nogle af dem, men aldrig det eneste, siger han.

Magten til lægerne

Formanden for de praktiserende læger, Henrik Dibbern, efterspørger også andre løsninger end medicin. Alt for mange forældre, lærere og pædagoger tyer i dag for hurtigt til psykiaterne.

- Lægen vil komme med en diagnose, og når diagnosen er stillet, så vil lægen komme med en lægelig behandling. Men jeg synes, vi skylder at undersøge, om en stor del af de børn, der i dag får diagnosen, ville være i stand til at klare sig med noget pædagogisk hjælp, siger Henrik Dibbern.

Fra 2006 til 2011 er antallet af personer, der har indløst en recept på medicin mod ADHD, steget fra cirka 8.500 til omkring 35.500. Ledende psykolog i Herlev Kommune, Henning Strand, vurderer, at en stor del af stigningen for børnenes vedkommende bunder i samfundets måde at organisere børnelivet på. Større klasser og flere børn per lærer og pædagog er blandt de faktorer, der skaber mere uoverskuelige og kaotiske forhold for børnene.

- Måske det er bedre for barnet og for samfundet, hvis man satser på at ændre strukturen og måderne at være sammen på i de her sociale fællesskaber i stedet for at poste medicin i børnene, siger Henning Strand.

Lav konference

Han er dog med på, at en styrket pædagogisk indsats slet ikke er så enkelt endda.

- Det er rigtigt, at det vil kræve, at man poster flere penge i det, og også efteruddannelse, opmærksomhed og måske rådgivning af forældre. Og det er på kortere sigt langt dyrere and at give noget medicin, siger han.

Henrik Dibbern foreslår at lave en national konference, hvor man samler pædagoger, læger, lærere, psykologer, psykiatere med flere. Målet skal være at finde frem til en bredere palet af løsninger. Noget må der i hvert fald gøres, mener han. Henrik Dibbern oplever, at Danmark er ved at flytte sine grænser for ’normalitet’ og henviser til et land som Canada, hvor situationen er ’løbet løbsk’. Canada diagnosticerer en langt større andel børn med ADHD.

- Vi er ikke der endnu, men når nu udviklingen stiger og stiger, så kan man spørge sig selv, hvornår vi når dertil, hvor alle vil indrømme, at det også herhjemme er løbet løbsk, siger han.               :

Børn & unge

Social & sundhed

Tilmeld dig nyhedsbrevet