Alt for mange skolebørn i Danmark går glip af undervisning og tid med klassekammerater, fordi de har mange fraværsdage væk fra skolen.

Det samlede gennemsnitlige fravær i folkeskolen lød i skoleåret 2022/2023 på syv pct., viser en ny opgørelse fra Børne- og Undervisningsministeriet.

Det er godt nok et lille nøk lavere end skoleåret før, hvor fraværet bar præg af coronapandemien, men elevernes fravær er markant højere end årene inden corona. Og hver femte elev har mere end ti pct.s fravær.

Ifølge lektor og cand.psych. Bo Birk Nielsen, der arbejder på professionshøjskolen UCN og har forsket i skolebørns trivsel, er det et højt tal, der hænger sammen med, at mange skolebørn ikke trives.

- Ligesom på arbejdspladser stiger sygefraværet, hvis der er mistrivsel, siger han.

Alarmerende højt

Både lærere og forældre er bekymrede over niveauet af sygefravær.

Landsformand i organisationen Skole og Forældre Rasmus Edelberg kalder det for alarmerende højt.

- Det betyder, at rigtig mange familier kæmper med børn, der ikke kan komme i skole, fordi de er utrygge og mistrives.

- Vi er nødt til at se det her som en fælles udfordring, hvor løsningen findes i samarbejde mellem skole og forældre, siger Rasmus Edelberg.

Når elever har højt fravær, kan det mærkes, når de er i skole, fortæller Regitze Flannov, forkvinde for undervisningsudvalget i Danmarks Lærerforening.

- Det gør noget ved måden at indgå i undervisningen og skolens aktiviteter og fællesskab på. Så det er noget, som vi altid er opmærksomme på.

- Når man har så højt et fravær, vil man glide ud af noget af det daglige fællesskab, der er, siger hun og peger på, at det er en ond spiral, der kan føre til endnu mere fravær.

Spørger man skoleeleverne selv, er især det sociale liv i klassen noget af det, der kan motivere elever i mistrivsel til at komme i skole.

Så det kan både lærere og forældre med fordel have endnu mere fokus på, siger formand for Danske Skoleelever Laura Poulsen.

- Et godt klassefællesskab, hvor alle føler sig betydningsfulde, er rigtig vigtigt, for at vi har lyst til at gå i skole, siger hun.

Minister: Det går den rigtige vej

Der er grund til at glæde sig over, at det går den rigtige vej, mener børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S).

Eksempelvis var det sidste år hele 26 pct. af eleverne, der havde mere end ti pct. fravær mod 20 pct. i år.

- For den enkelte elev kan et højt fravær jo få stor betydning både socialt og fagligt.

- Hvis vi skal reducere skolefraværet endnu mere, tror jeg, det er vigtigt at inddrage de voksne, som er tættest på barnet.

- Lærerne, pædagogerne og forældrene ved ofte bedre end os politikere, hvad der skal til, for at eleven kommer i skole, siger ministeren i en pressemeddelelse.

Men det kræver også en politisk indsats, hvis fraværet skal ned, mener organisationen Børns Vilkår.

- Der er et behov for, at Christiansborg træder lidt i karakter og sikrer, at kommunerne får lavet nogle strategier, så de kan gribe hurtigt ind, når den enkelte elev begynder at få et højt fravær, siger direktør i Børns Vilkår Rasmus Kjeldahl.

Spørger man skolelærerne, kan de godt være med til at vende udviklingen, men der er i dag lang færre lærere om eleverne end tidligere.

En af de måder, der kan gøres noget på, er ifølge Regitze Flannov ved at investere i flere lærere, så klasser kan inddeles i hold, og klasselærerarbejdet kan prioriteres.

- Det er en unik dansk tradition, hvor læreren har et særligt ansvar for, at fællesskabet fungerer. Klasselæreren er en nøglefigur, siger Regitze Flannov, der samtidig nævner frihed til mere varieret undervisning og færre prøver.