Danmark er i krig. Det er ikke noget nyt – det er noget, jeg hylder, fordi jeg grundlæggende mener, at det tjener et godt formål. Når vi sender vores soldater til Afghanistan, Irak og Kosovo, så er det med tanken om, at vi skal få demokratiet udbredt – for demokrati er ikke perfekt, men det tætteste, vi kommer på det perfekte! Men det er ved at være nogen tid siden, at vi har været kritiske overfor vores eget demokrati. Sidst vi reviderede det, var i 1978, hvor vi nedsatte valgretsalderen fra 20 til 18 år. Det var en lille ændring.

Det er længe siden, vi har taget hele vores demokratiske grundlag og kastet det op i luften for at se, om der er noget af det der kunne gøres bedre. Det tror jeg på der er. Jeg vil tage dig, kære læser, med på en lille rejse til Schweiz, som i mine øjne har et helt enestående demokrati – et folkestyre, hvor folket rent faktisk styrer!

I Schweiz har man direkte demokrati: Demokratiet er udbygget således, at befolkningen kan lave om på politikernes dårlige beslutninger. I Schweiz bor der 8,1 millioner mennesker – det er godt 3 millioner mere, end der bor i Danmark. I Schweiz kan man samle 50.000 underskrifter og enten prøve at få et lovforslag, som politikerne har trumfet igennem, men som var hamrende upopulært, ændret – eller schweizerne kan prøve at få vedtaget noget, der 'mangler' i den schweiziske lovsamling. Schweizerne kan også prøve at få ændret forfatningen – det kræver dog 100.000 underskrifter.

Når disse underskrifter er indsamlet, skal schweizerne til valg. Det bliver samlet sådan, at forslagene skal til afstemning samme dag – der var 11 forslag fra borgerne i 2013 fordelt på fire dage i løbet af året. Så grundlæggende er det ikke uoverskueligt at gå til valg i Schweiz.

Hvorfor direkte demokrati? Borgerne skal høres, og det føler jeg ikke altid de bliver. I Danmark er der mange, der ikke er folkevalgt for folkets skyld, men mere for deres egen – og det stinker. En meningsmåling tilbage til oktober viser, at danskernes tillid til de folkevalgte er på et historisk lavpunkt! Kun 38 procent svarede ”stor eller meget stor” på spørgsmålet: ”Hvor stor tillid har du til danske politikere i almindelighed?” I 2011 svarede 60 procent, at de havde stor eller meget stor tillid.

Jeg tror til dels, svaret skyldes den nuværende regerings reform-amok og utallige løftebrud, men tror nu heller ikke, at Løkkes bilagssager har hjulpet på miseren. Og det er her, vi borgere skal kunne tage skeen i den anden hånd. For når regeringen siger ”Vi skal presse de unge igennem uddannelsesforløbet og være hamrende ligeglade med, at de skal udvikle sig med praktik under deres studier” (også kendt som ”hurtigere ud-reformen” eller ”studiefremdriftsreformen”), så skulle de studerende kunne samle sig og sige, at vi vil have den til afstemning – det samme gælder ting som hundeloven, som skabte megen røre, eller lokale beslutninger om, hvorvidt der skal være et asylcenter eller ej.

I Schweiz valgte borgerne at forlænge tankstationers åbningstider (de gik ind og bøjede den schweiziske lukkelov), de valgte at sige nej til, at dømte pædofile skulle have mulighed for nogensinde at arbejde med børn igen, og de valgte at sige ja til at begrænse den voldsomme immigration til landet.

Det er en udbygning af demokratiet, som vi burde have i Danmark! For vi er nået langt med demokratiet, men vi skal altid kigge ud for at se, om vi kan gøre det bedre – også med vort demokrati! :