Det er ikke kun mændene, der har bukserne på i landets kommuner. Kvinder i topledelse har lige så mange maskuline kvaliteter som mændene selv. En undersøgelse af, hvordan kommunale topchefer prioriterer deres ledelsesopgaver, peger på, at mænd og kvinder ligner hinanden mere og mere, jo højere de kravler op af karrierestigen:

”Sat lidt på spidsen, så medfører karrieresystemet, at man i grove træk bliver mere ens, jo højere op i hierarkiet, man kommer,” siger Morten Balle Hansen, som forsker i kommunal ledelse på Syddansk Universitet og står bag undersøgelsen. 

Kvinderne afkræfter størstedelen af de fordomme, der typisk knytter sig til køn. For eksempel har kvinderne hverken mere eller mindre medfølelse end mændene. Det kan skyldes, at kvinderne bevidst arbejder imod at blive kategoriseret efter deres køn, forklarer Morten Balle Hansen:

”For ikke at blive puttet i bås som følende eller overfølsomme ledere, er kvinderne nødt til at skrue bissen på og påtage sig nogle af de i klassisk forstand traditionelt mandlige værdier.” 

Kønsstereotype briller 

I undersøgelsen er spørgsmålene bygget op om syv hypoteser, der knytter sig til typiske forestillinger om, hvad mænd og kvinder traditionelt synes er vigtigt, når de tager lederkasketten på.

”Det er mest almindeligt, at forklare forskelle på mænd og kvinder ved at se på det med nogle kønsstereotype briller. Det betyder, at man har en forestilling om, hvad der er typisk mandligt eller typisk kvindeligt, som man så kan måle på. For eksempel forestillingen om, at kvinder er mere bløde og relationsorienterede og at mænd er mere opgaveorienterede og fokuseret på produktivitet,” forklarer Morten Balle Hansen. 

Resultatet peger på, at forskellene på mænd og kvinder ikke stemmer overens med de udbredte ideer om, hvad der er maskulint og feminint.

”I forhold til den kønsstereotype forestilling, så er det mest overraskende resultat, at kvinderne er mere opgaveorienterede end mændene, og at de derfor har mere fokus på resultater og produktion,” siger Morten Balle Hansen. 

Et andet overraskende resultat er, at kvinder i toplederstillinger er mere forandringsorienterede end mændene, som også traditionel bliver opfattet som en mere maskulin værdi.

”Det tyder på, at vi også i fremtiden har brug for både mandlige og kvindelige ledere, fordi der er særlige egenskaber knyttet til det at være mand og det at være kvinde,” siger Morten Balle Hansen. 

Langsomt ryk

Undersøgelsen viser, at mændene er mere interesserede i  politik og orienterer sig mere mod overordnede samfundshensyn. På de punkter lever kvinderne op til fordommene om, at de er mere orienterede mod det nære og mindre mod at forbedre samfundet end mændene. 

I kommunerne sidder under ti procent af de kvindelige topledere på kommunaldirektørposten. Men selv om kvinderne er kraftigt underrepræsenteret i toplederstillingerne, vil det billede ændre sig med tiden.  

”Tendensen på langt sigt er, at kvinderne rykker frem. Mit bedste bud er, at det kommer de til at fortsætte med – selv om det efter de fleste kvinders mening går alt for langsomt.”