Simon Kvamm står på en lille scene, der kun hæver sig en anelse over gulvet. I den ene hånd holder han en lap papir, i den anden er mikrofonen. Foran ham står det meste af den voksne befolkning i Klitmøller, lader det til. Kassehuset var engang opbevaringsrum for de trækasser, som fiskene blev pakket i, når fiskerne kom i land. Nu er rummet fyldt af Simon Kvamms nye naboer, kunderne hos den lokale købmand, forældrene til hans børns nye venner, medlemmerne af lystfiskerforeningen og surfklubben. Snakken dæmper sig: De vil gerne høre ham fortælle, hvorfor han er kommet til byen. Han er alene på scenen, og et øjeblik virker det, som om han tøver. Så begynder han at tale.