Døde hundestejler og fladfisk i vandoverfladen i Halkær Bredning i Limfjorden og en stank af rådne æg fra svovlbrinte er det fysiske bevis.

Fredag kom forskernes dokumentation i årets første iltsvindsrapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi.

Iltsvindet i de indre danske farvande i år er et af de meget store de seneste 20 år og langt mere omfattende end sidste år.

Det samlede areal berørt af iltsvind i de indre danske farvande udgjorde midt i august knap 2.800 kvadratkilometer, heraf er en tredjedel påvirket af kraftigt iltsvind.

Udledninger skal reduceres markant

Den tidlige start på iltsvindet i år skyldes stor tilførsel af næringsstoffer og nedbør i starten af året og siden svag vind og varme.

- Jeg tror ikke, at årets iltsvind bliver historisk, men stort er det. Nogle steder som i Lillebælt er det måske endnu værre end det hidtil værste iltsvind i 2002, siger seniorrådgiver Jens Würgler Hansen fra Institut for Ecoscience på Aarhus Universitet, der står bag rapporten.

Det kritiske er dog ifølge forskeren gentagelserne.

- Der er ingen tvivl om, at de værst ramte områder tager skade af år efter år at få en hammer i hovedet, siger han.

Iltsvindet sker på trods af en lang række dyre vandmiljøplaner, der har skåret udledningerne af kvælstof fra landbruget ned fra 120.000 til 60.000 ton årligt de seneste 30 år.

- Det har især hjulpet i de åbne havområder. Men i de kystnære områder er det ikke forbedret de seneste 20 år, siger Jens Würgler Hansen.

- Forbedringer kræver yderligere begrænsninger i landbrugets udledninger af kvælstof og fosfor, da de er den største kilde.

Ifølge forskerne skal ned på cirka 37.000 ton årligt mod de nuværende 60.000 ton.

"Politikerne har fejlet eklatant"

Fiskebiolog Kaare Manniche Ebert fra Danmarks Sportsfiskerforbund frygter, at iltsvindet kan udvikle sig til at blive historisk stort.

- Efter meldinger fra vores medlemmer landet rundt kalder vi kalder det for massedød, fordi vi igen ser, at alt liv udslettes i de værste områder, som om der var faldet en bombe.

Han mener, at der ikke er nogen vej uden om at skære yderligere ned i landbrugets udledninger af kvælstof og fosfor.

Det samme siger præsident Maria Reumert Gjerding fra Danmarks Naturfredningsforening.

- Situationen er katastrofal. I over 35 år har vi haft vandmiljøplaner, der ikke har virket. Politikerne har fejlet eklatant med nytteløse lappeløsninger, siger hun.

- Vi må holde op med at bilde os ind, at det nuværende landbrug kan levere de ønskede forbedringer. Der er brug for en markant omstrukturering af landbruget, så det kan indfri kravene til havmiljø, klima, biodiversitet og vandkvalitet.

Landbrug deler bekymring

Ifølge miljødirektør i Landbrug & Fødevarer Anders Panum Jensen deler landbruget bekymringen over iltsvindet.

- Vi har gjort meget de seneste mange år for at nedbringe udledningen af kvælstof, og det bliver vi ved med. At de ikke har hjulpet mere, tyder på, at der også skal noget andet til, siger han.

- Nogle kommuner er i gang med at restaurere vandløb, og samtidig kommer der også mange næringsstoffer fra vores nabolande.

- Vi håber, at vi kan nå frem til et godt vandmiljø, samtidig med at vi ikke skal lukke fødevareproduktionen ned i store dele af landet, siger han.