Billede
Det nye kommunale nyhedsmagasin skal informere borgerne om, hvad deres penge går til, siger borgmester Erik Nielsen (S). Foto: Polfoto

Kritik af ukritisk kommunenyt

Der mangler retningslinjer for kommunernes kommunikation, og kommunalbestyrelserne må tage ansvaret, lyder det fra flere eksperter.

medier

Af Jonas Sloth Bach | [email protected]nen.dk

I løbet af august lander et nyt 16-siders nyhedsmagasin i alle private postkasser og brevsprækker i Rødovre Kommune. Afsenderen er kommunen, der fremover vil udsende trykte nyheder til alle borgere ti gange om året. Initiativet er en del af kommunens profileringsstrategi, og borgmester Erik Nielsens (S) mål er at give borgerne ‘objektiv information’ om byrådets beslutninger, kommunens tiltag og byens udvikling.

- Vi skal fortælle alle historier - også hvis der er problemer med økonomien, og der skal spares penge, siger han.

Men både byrådsmedlemmer, chefen for den lokale ugeavis og flere eksperter ser store problemer ved, at kommunen i så stort et omfang vil skrue op for informationen.

Rosenrøde glansbilleder

Byrådsmedlem Chris Lassen Jensen (K) er utilfreds med, at nyhedsbrevet ikke laves digitalt eller i det mindste kun uddeles til den andel af kommunens ældre, der ikke er kommet med på den digitale vogn. Og så tvivler han desuden gevaldigt på objektiviteten.

”Oppositionen er langt svagere i kommunerne, og hvis ikke man passer på, får borgmesteren en mulighed for at tegne et lyserødt billede af, hvor god han er, ti gange om året.”

- Jeg er nervøs for, at det bliver et drømmescenarie i stedet for et korrekt billede af virkeligheden. Jeg har svært ved at se, at noget af det bliver helt objektivt, siger Chris Lassen Jensen, der også undrer sig over, at resten af byrådet finder behovet for øget kommunikation så stort, at der skal bruges en lille million kroner om året på nyhedsbrevet.

Kritik kommer der også fra bladchefen på Rødovre Lokal Nyt, Peter Fugl Jensen, der kalder nyhedsbrevet for ‘informationskontrol af værste skuffe’.

- De gør det her for at give en fuldstændig unuanceret beskrivelse, der er mere rosenrød end virkeligheden, siger Peter Fugl Jensen, der er overrasket over kommunens initiativ.

Gråzonen vokser

Spørger man eksperterne, kan en kommune umuligt lave objektiv information.

- Kommunen er interesseret i at fremstå bedst muligt over for borgerne, så det er ikke en særlig vis betragtning at sige, man vil lave noget, der er objektivt, lyder det fra Michael Bruun Andersen, der er lektor i journalistik og kommunikation ved Roskilde Universitet. Han understreger, at et kommunalt tidsskrift aldrig kan blive granskende eller kritisk, da det er en forlængelse af den kommunale politik og forvaltning. Han ser desuden en generel tendens til, at kommunikationsansatte ‘forsøger at krabbe sig ind på journalisternes form og låne deres troværdighed’ ved at lave noget, der i højere grad ligner et journalistisk produkt. Det er en gråzone, siger han.

Og gråzonen vokser i takt med kommunernes kommunikationsoprustning.

Ifølge forskningschef ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Roger Buch, indhenter flere og flere kommuner kommentarer fra både eksperter og interesseorganisationer til deres pressemeddelelser for at øge troværdigheden. Derfor er det problematisk, at der ikke findes nogen lovgivning for, hvor langt man kan gå som kommune.

- Der er ikke noget, der lægger begrænsninger på, hvor mange penge man må bruge, hvor ofte man må udkomme, og der er ingen indholdsmæssige krav, faste rammer eller retningslinjer, der sikrer, at det ikke bare bliver en propagandamaskine, siger Roger Buch.

Michael Bruun Andersen er enig i, at gråzonen vokser, men hvis der skal være regler, må det være nogle, som de folkevalgte i kommunerne stiller op, mener han.

- Den kontrol skal ikke ske i et pressenævn eller kommunikationsnævn; det skal ligge hos kommunalbestyrelserne, siger han.

Ingen informationskontrol

I Rødovre Kommune forsikrer borgmesteren, at nyhedsbrevet ikke skal indeholde en borgmesterklumme, og at avisen skal være ‘fuldstændig uafhængig af det politiske liv’.

- Det er ikke et politisk blad, det er et blad, der beretter om, hvad kommunen laver, siger Erik Nielsen, der dog erkender, at det ikke bliver nyhedsbrevets opgave at lave kritisk journalistik.

- Det kritiske må man læse i avisen. Jeg håber også, lokalavisen kan se det positive i, at vi supplerer dem, men vi skal ikke erstatte avisen, siger borgmesteren, der understreger, at lokale undersøgelser viser, at borgerne efterspørger mere information fra kommunen, og at det tilmed er en bred kreds af partier lige fra Venstre til DF og SF, der støtter ideen.

Men lige netop det brede flertal, som kommunale beslutninger ofte træffes med, forstærker fristelsen til at benytte et nyhedsbrev som et ukritisk glansbillede, der fremhæver de positive nyheder og udelader de dårlige sager, mener Roger Buch.

- Oppositionen er langt svagere i kommunerne, og hvis ikke man passer på, får borgmesteren en mulighed for at tegne et lyserødt billede af, hvor god han er, ti gange om året, siger han.

Men Erik Nielsen er hverken interesseret i at fremstille sig selv eller resten af kommunen bedre, end vedkommende er.

- Vi skal sgu ikke lave informationskontrol, men hvis ikke man kan informere borgerne om, hvad deres penge går til, er der noget helt galt, siger han.

Kommunikation

Tilmeld dig nyhedsbrevet