Landets yngste skoleelever kunne mandag aften drage et lettelsens suk, da det blev annonceret, at de fra 8. februar kan vende tilbage til klasseundervisning og kammerater. Men for de ældste elever svæver den sidste folkeskoletid i usikkerhed.

Flere aktører på skoleområdet efterlyser derfor, at der hurtigt bliver regnet på, hvad coronarisikoen er ved også at sende 9.-klasserne i skole igen.

Hos Danske Skoleelever kalder formand Esther Vyff det både et fagligt og socialt problem, at de ældste elever stadig er hjemsendt.

- Det er nu - ikke om to dage og ikke om en uge - at vi skal kigge på, hvordan vi får de ældste elever tilbage i skolen. Det er afgørende for deres fortsatte trivsel, siger hun.

Bekymring for de ældre elever

Beslutningen om at sende 0.-4.-klasserne tilbage, er sket på baggrund af en udregning af coronarisikoen, og Esther Vyff kalder det den rigtige prioritering at sende de yngste afsted først.

Men det undrer hende, at man tilsyneladende ikke har vurderet de mulige konsekvenser ved at lade de ældste elever fuldføre deres skolegang med fysisk tilstedeværelse.

- Jeg synes, det er bekymrende, hvis man ikke har regnet på, hvad det vil gøre at få de resterende elever tilbage, siger Esther Vyff.

Også Claus Hjortdal, formand for Skolelederforeningen, er bekymret over de hjemsendte 9.-klasser.

- Vi er klar over, at det ville øge smittetrykket, men vi havde håbet på en lille bitte åbning. Det kunne være en lærer, der fik lov til at tage fire-fem elever ind nogle få timer om dagen, siger Claus Hjortdal.

Vigtig med afklaring

Lars Qvortrup, professor i pædagogisk sociologi på Aarhus Universitet, var ved forårets nedlukning med til at gennemføre en række undersøgelser af folkeskoleelevernes oplevelse af hjemsendelsen fra skolen.

Her stillede man særskilt spørgsmål til 9.-klasserne om deres bekymringer.

- Det blev udtrykt på den måde, at de var i tvivl om, hvorvidt de havde lært det, man kunne forvente. De var i tvivl om deres egne præstationer. Derfor er det for mig at se rigtig vigtigt, at man hurtigst muligt afklarer den her situation, siger han.

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) har sagt, at man inden vinterferien vil have afklaret, hvorvidt de ældste elever skal til eksamen. Det svar bør komme hurtigst muligt, mener Lars Qvortrup, der kalder eksamen en helt afgørende del af forberedelsen mod ungdomsuddannelserne.

- For små elever handler det om at lære bare at gå i skole. Tilsvarende er det en øvelse i sig selv at præstere til en eksamen, siger han.

Statens Serum Institut er skeptisk

Hos Statens Serum Institut slår direktør Henrik Ullum dog fast, at en tilbagevenden ikke ligger lige for. Han vil endnu ikke sætte en præcis tidshorisont på.

Han siger, at de modeller, der ligger til grund for skoleåbningen for de yngste elever, først lige er kommet på plads.

- Det er ikke modeller, vi har haft på plads i uger og måneder. Nu skal vi til at udvide de modeller og kigge på andre større og mindre scenarier. Lige nu er der nok ikke epidemiluft til, at man kan lukke mere op.

Jan Pravsgaard Christensen, professor i immunologi på Københavns Universitet, kommer nærmere en tidshorisont. Han tror først, en tilbagevenden for de ældste elever kan ske i marts.

- Først med udgangen af februar vil det blive tydeligt, hvad det har betydet for smittespredningen, at de yngste er kommet tilbage til skolen. De tal bør bruges til at beregne, hvad en yderligere åbning vil koste i antal smittede.

- Det vil give et godt grundlag for at afgøre, hvem de næste skal være, som der åbnes for. Om det skal være 9.-klasserne og eventuelt frisørerne med. Eller om der kun bliver plads til en af grupperne.