Krag kender ikke konsekvenser af ny garanti

Konsekvenserne af hurtigere udredning og differentieret behandlingsgaranti står ikke klar under en måned før loven træder i kraft

Af Sofie Flensburg | [email protected]

Hvor mange må vente to måneder i stedet for én på behandling? Det spørgsmål har oppositionspolitikere igen og igen stillet Sundheds- og Forebyggelsesminister Astrid Krag (SF), og til et åbent samråd i sidste uge lød svaret endeligt klart og tydeligt:

- Vi ved ikke, hvad det vil betyde, at vi får et lægefagligt skøn af alvorligheden ved en sygdom, sagde ministeren.

Dermed henviser hun til, at læger i fremtiden skal tage stilling til, om patienterne skal i behandling inden for en eller to måneder efter hvor akut deres behov er. Det, mener hun, vil frigive ressourcer til at gøre udredningsprocessen hurtigere.

Oppositionen mener tværtimod, at ændringen af behandlingsgarantien vil forringe patienternes rettigheder og føre til længere ventetid.

- Regeringen insisterer på at forringe behandlingsgarantien, men den vil ikke engang svare på hvem, der skal vente længere, og hvor meget de skal vente længere, siger Venstres Sundhedsordfører Sophie Løhde, som mener, at forslaget er en markant forringelse af den behandlingsgaranti, den tidligere regering indførte.

Det afviser ministeren dog:

- Det her giver patienterne en helt ny rettighed. Det er en klar forbedring. Og da den tidligere regering indførte behandlingsgarantien i 2002 vidste man heller ikke, hvor mange mennesker det ville omfatte, lyder det.

Ubrugelige beregninger
I et notat fra Sundhedsministeriet til Statsministeriet fremgik det ellers tidligere på året, at ca. 44 procent af patienterne vil blive påvirket af at forlænge behandlingsgarantien til to måneder for ikke-alvorlige lidelser. Men det skøn var ikke præcist, og er siden blevet pillet ud af lovforslaget, siger Astrid Krag.

- De 44 procent var en mekanisk beregning af, hvor mange patienter, det maksimalt kan berøre, hvis man ændrer det udvidede frie valg fra en til to måneder, men det er jo ikke det, der er indholdet. Det her er en differentiering af behandlingsgarantien, og en ændring af behandlingsgarantien tilbage til 60 dage, siger hun og understreger, at konsekvenserne ikke kan forudsiges, fordi det vil være en lægefaglig afgørelse.

Op til regionerne
Ifølge Dagens Medicin er regionerne i gang med at udarbejde en diagnoseliste, der skal vejlede lægerne i, hvilke sygdomme, der er alvorlige nok til at skulle behandles inden for den tidlige frist. Sundhedsministeren afviser dog, at der kommer sådanne lister fra centralt hold.

- Det er helt bevidst at vi ikke laver en diagnoseliste over, hvem der skal have 30 dages ventetid og hvem der skal have 60. En diagnoseliste siger ikke noget om, at der er forskel på alvorligheden, siger hun og understreger, at det er op til regionerne selv, hvordan de håndhæver de nye regler.

- Det er regionernes eget ansvar om de vil lave diagnostiske centre eller hvad de gør. Sundhedsstyrelsen kommer med en vejledning på baggrund de helt konkrete anvisninger, der er i lovforslaget. Det må man understøtte lokalt som man vil, siger Astrid Krag.

Loven om at indføre udredning inden for en måned og differentiere behandlingsgarantien er vedtaget og træder i kraft allerede i januar 2013.

Andet

Tilmeld dig nyhedsbrevet