Knas i samspillet mellem sygehuse og kommuner rammer kræftsyge borgere, som risikerer ikke at få den nødvendige hjælp.  

”Det er helt væsentligt, at man allerede i hospitalsregi guider patienten videre ud i det kommunale system. Mange mennesker med kræft ved ikke, hvilke muligheder der er for hjælp, når de har forladt hospitalet, og det er ofte først, når de står hjemme i stuen, at de finder ud af de opgaver, de ikke magter,” siger Karen la Cour. 

Hun arbejder på Institut for Sundhedstjenesteforskning på Syddansk Universitet og har samlet erfaringerne fra 11 kommunale pilotprojekter med kræftrehabilitering. 

Hos KL fortæller konsulent Maj-Britt Winther, at det i mange år har været svært at kommunikere klart omkring overgang og udskrivningsforløb:

”Det her er et fælles anliggende mellem kommuner, regioner og praksissektor, og derfor er det oplagt, at man bliver bedre til at bruge de obligatoriske sundhedsaftaler for at få klarere linjer i samarbejdet.”

I 2007 fik kommunerne hovedansvaret for genoptræning og rehabilitering. Mens genoptræning handler om den fysiske træning, dækker rehabilitering både over borgerens fysiske, psykiske og sociale behov i forbindelse med sygdommen.

Få genoptræningsplaner

Inden en kræftpatient bliver sluset ud af sygehusenes svingdøre, skal personalet vurdere, om patienten har behov for genoptræning, og i så fald lave en plan, der beskriver patientens funktionstab. 

Men kun 13 procent af patienterne kom ind i de kommunale kræftrehabiliteringstilbud via en genoptræningsplan, viser den netop afsluttede erfaringsopsamling. Og det er for få, siger Bo Rix fra patientstøtteafdelingen i Kræftens Bekæmpelse:

”Vi ved, at flere kræftsyge har brug for genoptræning, og derfor er der et stykke vej endnu, når kun 13 procent får en genoptræningsplan,” siger han.

Kræftens Bekæmpelse anslår, at mellem en tredjedel og to tredjedele af de i alt 31.000 danskere, der årligt får kræft, har brug for rehabilitering ved enten fysisk genoptræning, gruppesamtaler, kostvejledning eller psykologhjælp. 

Manglende koordination

Ifølge sygehusloven er genoptræningsplanerne lægernes ansvar, og derfor skal behovet for den yderligere hjælp også vurderes her, mener Kræftens Bekæmpelse. 

”Sygehusene kender patienterne, og derfor ville det bedste være, hvis de brugte lidt tid i forbindelse med udskrivning på at vurdere, hvordan patienten fungerer fysisk og psykosocialt, og hvilke tilbud der er i kommunen, og så lige sender en genoptræningsplan til kommunen,” siger Bo Rix.

Formanden for De Multidisciplinære Cancergrupper, Torben Palshof, medgiver, at der skal laves genoptræningsplaner til de kræftsyge, men peger samtidig på, at kommunerne skal blive bedre til at informere på sygehusene: 

”Kommunerne må melde ud, hvor deres indgang til rehabilitering er. De behandlende afdelinger har patienter fra mange kommuner og har derfor svært ved at identificere, hvor patienten skal henvises til,” siger Torben Palshof og fortsætter: 

”Det her handler ikke om at placere aben nogen steder – hele systemet har i mange år svigtet rehabiliteringsområdet, og derfor er man først ved at organisere sig nu.” 

Han peger på, at der med Sundhedsstyrelsens kræftplan III, der skal ligge klar til maj i år, vil komme en klarere opgavedeling.